Jeg har i et halvt år siddet med et gavekort til kurset “Væk din indre millionær”. Jeg fik det i sin tid gennem Female Courage Foundation ved et stort velgørenhedsarrangement på Hotel Ascot i København hvor jeg var inviteret med som gæst.
I weekenden fik jeg det så indløst. Underviserne var Charlotte Krogh og Christina Taabbel fra CCLifeAcademy. Charlotte bød velkommen og sagde som noget af det første, at den farligste indstilling til kurset ville være, at sætte sig tilbage med attituden “det ved jeg godt i forvejen”, for med den lærer man intet og man forbliver i den trygge zone og har et forsvar sat op foran sig. Jeg følte mig straks ramt, for jeg havde flere gange op til kurset tænkt, om det mon var noget for mig. Jeg underviser jo i samme “stof”, har lignende kurser og synes selv at jeg lever og er i den energi og bevidsthed i min hverdag.
Efter denne lille opsang besluttede jeg mig for at gå all-in, være 100 % til stede samt at jeg ville have en masse med hjem.
Hvad skal jeg bruge mine penge på?
Det første spørgsmål jeg fik stillet var: Hvad vil du have ud af dette kursus?
Da det var et millionær-kursus, ville det naturlige svar have været; flere penge, økonomisk frihed, millioner på bankkontoen, højere omsætning eller noget i den stil, og det tror jeg da også var hvad de fleste svarede. Men mit svar var: Inspiration til hvad jeg skal bruge mine penge på.
Det kan lyde helt tåbeligt, men det er det ikke for mig. Tværtimod.
Økonomisk har det i mange år gået mig rigtigt godt. Mit firmas omsætning har de sidste 21 år haft en positiv vækst og fremgang. Jeg passer godt på mine penge, er fornuftig, sparer op, har ingen gæld og lægger hvert år penge til side til min alderdom.
Jeg mangler ingenting. Sidder i en super dejlig lejlighed midt i København, her er varmt og godt og jeg går mæt i seng hver dag, og alt det der.
Det der gik op for mig på kurset var, at jeg er rigtig god til at tjene, skabe og manifestere penge, men jeg er elendig til at bruge dem. Jo bevares, jeg køber da både fladskærmstv, går på cafë med veninder og spiser brunch, køber de sidste nye mikrofoner til mit studie, en ny reol og lign., men det der slog mig var, at jeg ikke bruger penge på mig selv når det drejer sig om fornøjelser. De ting som mit indre barn brænder for og længes efter. En tur i biffen, en rejse, et højskoleophold, en massage, nyt tøj eller et kursus i noget som jeg synes er sjovt.
Jeg kan ikke finde ud af at bruge penge – bare for fornøjelsens skyld. Bare for at glæde mig selv.
Er jeg på café, så sidder jeg meget ofte og planlægger eller skriver mit næste blogindlæg.
Når jeg går på kursus, så er det aldrig for fornøjelsens skyld. Det er for at lære noget, så jeg kan bruge det i en eller anden arbejdssammenhæng. Læser jeg en bog, så gør jeg det for efterfølgende at kunne skrive om den her på bloggen, eller kunne bruge dens indhold på et af mine kurser, og det er også hvad jeg gør nu: Deler mine tanker og erfaringer med jer der læser dette indlæg. Jeg er med andre ord rigtig god til at give og berige andre, men kan bare ikke finde ud af det med at give til mig selv.
At give – bare til mig selv og for glædens og fornøjelsens skyld.
Jeg gør det samme som min far
Jeg fandt ud af, at jeg gang på gang har skuffet og såret den lille Jette. Jeg har f. eks sagt: Når der står x kr på min konto, så tager jeg en rejse til London og ser en musical. Men i samme øjeblik der så stod x kr på kontoen, så sagde jeg til mig selv, at der i stedet skulle stå y kr på kontoen før jeg rejste til London, og det var jo lige netop det min far altid gjorde. Han gav løfter og brød dem hver eneste gang. Han sagde f. eks til mig: Hvis du går ned til købmanden og køber 6 øl til mig, så får du en af mine flotte knive når du kommer tilbage. Jeg husker at jeg sprang ned til købmanden, hentede 6 øl og for hjem med dem. Med glade, strålende og forventningsfulde øjne satte jeg posen med øllene foran min far. Han tog den og vendte mig ryggen. Jeg var 9 år gammel og fik aldrig den fine kniv, og sådan har jeg 1000 andre minder, hvor løfter blev brudt og hvor jeg endte med at blive skuffet.
Far drak alle pengene op
I min barndom var der ingen penge. Min mor havde 3-4 jobs for at tjene til føden, huslejen og til min fars store alkoholforbrug. Han lå altid hjemme på sofaen eller gik på druk og var væk flere dage.
Der var aldrig noget til mig. Hverken gaver, rejser, lejerskoleophold, fornøjelser, Tivoli ture – , børnefødselsdage (ej heller min egen), absolut intet! Jeg havde aldrig legekammerater med hjem for jeg var så flov over min far, og de skulle i hvert fald ikke opleve ham fuld.
Jeg har altid rost mig selv for, at jeg trods min vanskelige fortid har klaret mig så godt, og at jeg står der hvor jeg gør i dag. Jeg har fokuseret på hvor god jeg er til at skabe økonomisk overflod, noget som vi ikke havde i min familie. Tværtimod. Der var aldrig penge nok.
Jeg arbejder flittigt ligesom min mor gjorde, og ferie er et ukendt ord, og hold da fast for en mavepuster jeg fik da det pludselig gik op for mig at jeg på min egen ubevidste måde har kørt mønstret videre fra min barndom. Den voksne Jette giver aldrig noget til den lille Jette, mit indre barn. Den del af mig der står for og repræsenterer lyst, leg, glæde, spontanitet, frihed og alt det sjove.
Jeg har sjældent brugt penge bare på fornøjelser! At bruge dem på noget der kunne glæde, berige og inspirere mig. Bare for fornøjelsens skyld …
Nej, penge har været forbundet med seriøsitet, alvor og at være fornuftig.
Hvor blev jeg ked af det da den indsigt kom for dagens lys.
10 % i lommepenge
Det gik op for mig, at hvis jeg skal synes at det er sjovt at tjene penge, så er det også vigtigt for mig at jeg forbinder sjov og fornøjelser med dem, og ikke bare arbejde, alvor, opsparing, at være voksen, klog og fornuftig. Jeg skal simpelthen skabe en balance mellem de to sider i mig. Den voksne Jette kan tjene alle de penge hun vil, men den lille Jette skal så sandelig have lov til at bruge nogle af dem.
Derfor har jeg lovet hende at hun fremover får 10% af min månedlig indtægt, og at de skal bruges på fornøjelser.
Og ved du hvad? Lige nu kan jeg mærke at jeg sidder og bliver helt glad og berørt ved tanken.
Som du kan se fik jeg altså masser ud af kurset, selvom “jeg ved alt og har hørt det hele før”.
Charlotte og Christina er nogle rigtige humørbomber, og deres entusiasme smitter af på kurset.
Tør du se på dit forhold til penge?
Kurset “Væk din indre millionær” afholdes med jævne mellemrum i forskellige byer i Danmark. Tag et kik på deres hjemmeside for at se hvornår de kommer til din by: CCLifeAcademy
Status: Juni 2011 Der er nu gået 6. mdr siden jeg deltog på kurset og jeg synes egentlig det går meget bedre med at forkæle mit indre barn. Da jeg ikke er vant til det, er det noget jeg konstant må minde mig selv om, for ellers ryger jeg lige ind i mit gamle mønster. Jeg har købt en glasbøtte og den første i hver måned gør jeg “kassen op”. Det vil sige at jeg ser på hvilke indtægter der har været samt hvilke udgifter. Af overskuddet beregner jeg de 10 % og disse hæver jeg i banken. Kontanterne lægger jeg i glasbøtten. Aftalen med mig selv er nu, at alle penge der er i glasbøtten skal være brugt inden månedens udgang.
De må ikke indgå i den almindelige husholdning, men udelukkende til fornøjelser og noget der kan berige og glæde mig. Jeg har brugt dem på en rejse til Firenze, en skindjakke, masser af blomster til mit hjem, et årskort til kanalrundfarten i København (jeg elsker at sejle rundt i vores skønne by). Jeg har meldt mig på et sommer kursus og så har jeg været i biografen og i teateret.
Så jeg kan hilse jer fra mit indre barn og sige at hun er blevet meget gladere
Kære Jette, hvor er det dejligt at du også vil passe på lille jette, hun trænger. kh. Annette
Hej Jette,
Super fin artikel. Jeg er selv blevet meget inspireret af "Millionøsemetoden". Lån evt. bogen på bibliotektet – det er jo gratis :0)
Knus Gitte
Det er altså imponerende hvor robust det menneskelige sind kan være – hvordan du har tacklet din opvækst.
Tak for et rigtigt spændende indlæg!
Kære Jette
Tak for en meget personlig beretning fra dit virkelig liv. Du rørte mig meget.
Den med kniven sved særligt.
Det er fantastik så gode vi er til at holde fast i fortiden, selvom den ikke er god for os.
Jeg synes du har klaret dig imponerende. Du har åbenbart en jern vilje og kan så samtidig også give slip, ellers var du ikke der hvor du er i dag.
Jeg synes du kan bruge 20 % på fornøjelser og du må gerne inviterer Karin og mig med, hvis du synes vi skaber glæde
så kan du måske samtidig fortælle mig hvordan jeg får skrevet flere fakturaer og bliver bedre til at bruge penge på hjemmeside,grafikker etc.
Det var hyggeligt den anden, så lad os gentage det. Jeg betaler gerne selv også
Sjovt ud fra din historie at tænke på at jeg har gået på klarsyn-kursus hos dig bare fordi jeg blev så glad av det. Du gav noget til mig som du altså ikke har været så god til at give til dig selv – så du visste godt, hvad det drejede sig om. Lille Rikke havde det rigtig sjovt særlig når vi dansede og gav og fikk tilbagemeldinger. For resten kunne jeg også rigtig godt lide øvelsen hvor vi sad i 2 rekker og skiftede stol – den som du sagde at ingen kunne lide.
Hej Jette
Åh, hvor ville jeg rigtig gerne på sådanne et kursus, for at finde ud af hvad der blokerer mig for at få pengene til at slå til i hverdagen, at kunne gi mig selv og min søn sommerferie, altså rejse, en cykel til os begge og meget meget mere. Jeg blev rigtig rørt til tårer over at høre din historie… Måske kunne første skridt for mig være at låne bogen "Millionøsemetoden", som jo var gratis
De bedste hilsner
Kære Jette
Tak fordi du deler ud af dig selv på den måde- du er en vejviser. Vidunderligt som indsigter viser sig når vi giver plads til dem. Er sikker på at "lille" og "store" Jette får stor glæde af din beslutning fremover.
Knus
Gitte
Jeg har ofte i mit liv haft for vane at stille mig på bagbenene over ny viden med undskyldningen "Det ved jeg jo godt i forvejen – jeg kan ikke lære noget nyt af dette her"… I folkeskolen fik jeg at vide, at jeg var 1-2 klassetrin over de andre elever i mange fag, hvilket var den værste besked, jeg kunne få. For i det øjeblik jeg fik den besked, "behøvede jeg jo ikke" længere kæmpe for at lære noget – jeg var jo alligevel foran… Og hvad fører det med sig? At man stille og roligt bliver indhentet eller endda kommer bagud i forhold til andre, fordi man ikke hele tiden udvikler sig selv og sin viden…
Dit indlæg har sat en ændring af dette gamle paradigme igang. Tak