Pay it Forward Day

Torsdag den 28. april 2011 er det den internationale “Pay it Forward day”

På dansk: Giv det videre dag.

Sidste år var 250.000 mennesker fra 30 lande med til på den dag at gøre en forskel for et andet menneske.  Målet er i år at nå op på at 3 millioner gør en god gerning.
Tænk på hvilken forskel det kunne gøre.

Som Ghandi så smukt udtrykte det: Vær den forandring vi ønsker at se i verden.
Når du gør noget godt for et andet menneske, er der en stor sandsynlighed for at de vil gøre det samme. På den måde kan vi sætte en positiv bevægelse i gang.

Jeg er blevet hjulpet
Jeg husker stadig den dag hvor jeg hoppede ind i bussen her på Sjælland og ville stemple med et jysk klippekort. Jeg havde ingen kontanter på mig, og følte mig ret dum. En kvinde der sad længere tilbage i bussen sprang pludselig frem og kom mig til undsætning. Hun købte simpelthen en billet til mig.

En anden gang stod jeg i Kulhuse og en bus var lige kørt for snuden af mig. Der var 2 timer til den næste kom. Jeg gik ind til en lille lokal ejendomsmægler for at spørge om jeg måtte låne deres telefon. Jeg ville ringe efter en taxa, da det ville være for koldt at stå og vente denne iskolde vinterdag. Kvinden bag disken sagde at hun med glæde ville køre mig til stationen. Hun lukkede simpelthen butikken og kørte mig til Frederikssund. En tur på 16 Km. Da jeg ville betale for hendes hjælp sagde hun til mig: Du skal ikke give mig noget. Til gengæld må du love mig at du hjælper en fremmed en anden god gang.
Torsdag den 28. april opfordres du til bevidst at sprede glæde, gøre noget godt, give, dele og berige et andet menneske. Med andre ord: Gør en god gerning.

Så du i øvrigt filmen Pay it Forward med Kevin Spacey, Helen Hunt og Haley Joel Osment (drengen der også spillede med i filmen “Den 6. sans” – I see dead people …”?
Den hører til en af mine absolutte favoritter. En meget smuk spirituel film. Jeg har fundet et lille videoklip fra filmen som jeg vil dele med dig her.

Læs også mit blogindlæg: Hvad giver du?

, , ,

One Response to Pay it Forward Day

  1. TONE LILENG 08.04.2011 på 14:03 #

    Fikk uant hjelp for noen uker siden, da huset holdt på å brenne ned … reddet hybelboeren og min egen familie, – og lå et halvt minutt foran hele veien, fordi jeg fikk beskjed fra "noe", eller "noen" … Jeg har ikke vært meg selv siden, eller jeg er blitt det … og har forsøkt å gi det videre … og mine nærmeste og alt forandres … – Så jeg er med Jette :)

Skriv et svar