Jeg var i gang med momsregnskabet, da min telefon ringede. Hej det er Morten, VVS-manden der lavede dit nye badeværelse. Jeg har en som rigtigt gerne vil se hvad det er du har fået lavet, da hun overvejer at få samme løsning. Hun bor i samme ejendom som dig, må jeg give hende dit nummer? Ja, naturligvis.Der gik under 2 minutter så ringede telefonen igen. Hej det er Kirsten, jeg har fået dit nummer af Morten. Må jeg komme forbi og se dit badeværelse? Ja!
Fint, jeg er der om nogle minutter.
Det bankede på døren og udenfor stod en høj, flot og rank kvinde på vel omkring 55 år. Jeg viste hende indenfor og åbnede døren til badeværelset. Ih, hvor er det fint. Ja, det er lige sådan at jeg også vil have det. Ja, altså bortset fra den kant du har fået lavet ved bruseren (5 cm høj, sikrer at vandet ikke løber ud over hele gulvet) Hvorfor, spurgte jeg lidt overrasket? Nej, for jeg skal jo have mulighed for at køre ind og ud med rollatoren.
Er din mand da handikappet? Nej nej, slet ikke, jeg bor alene, men du ved jo at når vi bliver gamle så bliver vi dårligt gående, og så er det godt at jeg kan sidde i rollatoren og bade. Dette kan jeg ligeså godt tage højde for nu, hvor hele badeværelset skal laves om.
Hvilke tanker gør du dig om din alderdom?
Jeg er godt klar over, at vores krop bliver mærket af tidens tand, men derfra og så til at sige at vi alle kommer til at have brug for en rollator, når vi bliver gamle. Det er ikke de planer jeg gør mig. Kirsten sagde det med sådan en overbevisning i stemmen, at man skulle tro at det stod skrevet i vores Grundlov. Da jeg spurgte hende om hun fejlede noget, svarede hun nej, ikke endnu!
Denne oplevelse minder mig om Peter. Han var gået forbi en marskandiser hvor der i vinduet stod en fin gammel træstok. Han gik ind og købte den, og da jeg spurgte ham om hvorfor, svarede han at han en eller anden dag ville få brug for den, da han havde en dårlig hofte. Han stillede den op af væggen i sit soveværelse. Næste morgen da han vågnede, kunne han ikke komme ud af sengen. Han rakte ud efter stokken, og har brugt den siden.
Tanker skaber! Ord skaber! Overbevisninger skaber!
Jeg ser mig selv som sund, hel og rask, når jeg bliver gammel. Frisk i sindet og i fuld vigør. Om Kirsten ender op med at bruge en rollator eller ej, kan vi naturligvis ikke vide, men jeg frygter det, da hun allerede nu i en alder af 55 år er begyndt at indprente dette billede i sig selv, og endda med en stor følelsesmæssig overbevisning. Hun planlægger sit badeværelse efter det, og er også begyndt at få fjernet alle dørtrin i lejligheden. Hun omtaler det mulige udfald som værende det mest naturlige i verden.
Hvad tror du hendes underbevidsthed tænker hver eneste dag, når den ser de manglende dørtrin og den ikke eksisterende kant på badeværelset? Hun er helt ubevidst gået i gang med at programmere sin krop til at være svag.
En langt bedre løsning ville være, at hun lod dørtrinene være, fik muret den lille fine kant ved bruseren på, og hvis det så om 30 år skulle vise sig at blive nødvendigt at fjerne dem, så få det gjort til den tid.
cross the brigde when you get there – Mette 60+ som kun bekymre sig om det jeg ved skal ske (forøvrigt bekymrer jeg mig meget kort og lidt i stedet tager jeg action tager hånd tager om det her og nu, bekymrer mig ikke om det jeg ikke ved skal ske så ku' man få nok at gøre
Godt indlæg Tak