Jeg har en veninde, som er rigtig god til flere gange om ugen at gå til fitness i det lokale fitnesscenter. Hun styrketræner, løfter vægte og løber på løbebånd.
Hun er ret stolt af sin krop, da hun er 56 år og slank. Hun elsker at prale med hvor stærk hun er, og hvor god en kondition hun har. Hun ruller ofte ærmet op, bøjer armen, spænder musklen og vil have at jeg skal mærke hvor stor og stærk den er. Se lige her, hvad siger du så? Hvor mange på min alder kan gøre dette?
Alt dette er jo meget godt, men desværre er det kun det ydre hun plejer og slet ikke det indre. Hun er nemlig den i min omgangskreds der spiser absolut værst. Pizza, hvidløgsbrød, ostetoast, hvide boller med ost, rugbrød med leverpostej og bananer i stride strømme. Det er stort set ugens måltider, og så har hun en sød tand og er vild med den blå Rittersport med nougat.
1 plade chokolade koster 30 minutters løb
Der kan sagtens ryge 1 plade ned om dagen, nogle gange også 2. Men som hun siger: Jeg brænder dem af næste dag på løbebåndet. Hun har nemlig lavet en regel med sig selv om, at hun gerne må spise chokolade, hvis blot hun den efterfølgende dag løber alle kalorierne af. På den måde synes hun selv, at hun er ret sej og særdeles sund.
Jeg har dog i årevis forsøgt at få hende til at forstå, at hendes krop har brug en masse frugt, grønt og ikke mindst fibre. At alt det hvide brød samt de store mængder sukker, skaber en form for svampe-lignende tilstande i hendes krop.
Problemet er bare, at hun er super kræsen og hun er slet ikke til salater eller lign. Så selvom jeg i timevis kan prædike for hende, hvad der er sundt og hvilke fødevarer der vil tilføre hendes krop med liv og sundhed, så bliver det bare ikke til noget. Det er som om at mine ord går ind af det ene øre og ud af det andet.
Det bekymrer mig ret meget, da jeg naturligvis ønsker at hun skal leve længst muligt, og også være sund, når hun bliver gammel.
Levende mad giver en levende krop
Alt vi spiser vil enten tilføre vores krop energi, gøre cellerne levende og give dem optimale betingelser, eller også vil det gøre det modsatte. Man behøver ikke læse tykke bøger eller have gået på Universitetet for at vide, hvilke fødevarer der er gode for kroppen og hvilke der ikke er det.
Hvis vi vil leve sunde og raske, have masser af energi, se unge ud, ja så må vi give kroppen, organerne og cellerne det optimale. Det siger sig selv. Hvis du ønsker at din bil skal køre godt i mange år, så må du også passe og pleje den, smøre den med olie og passe alle de mekaniske dele. Det er bare som om, at mange passer meget bedre på bilen end man gør på sit eget helbred.
Nu har jeg fundet en strategi der virker
Jeg blev træt af at høre mig selv tale om god mad, frugt og grønt samt slæbe hende med til alle mulige motiverende foredrag der handlede om sundhed og om hvordan man passede bedst muligt på sin krop. Så jeg holdt simpelthen op. Fra den ene dag til den anden holdt jeg op med at kommentere hendes dårlige madvaner. Jeg holdt op med at vrænge på næsen og ryste på hovedet, når hun fortalte mig, at hun endnu en gang havde spist en plade med 200 gram chokolade, eller bare havde spist hvidt brød hele dagen.
Det jeg i stedet gjorde var, at hver eneste gang hun kom hjem til mig, så gav jeg hende noget godt at spise og drikke.
Hvis hun kom om eftermiddagen, så var jeg “tilfældigvis” lige ved at drikke en grøntsags-smoothie. Hej, velkommen, jeg har lige et lille glas til dig, så du kan smage. Havde vi været sammen en hel dag, sagde jeg, at jeg havde nogle rester og at hun var velkommen til at spise med. Jeg lavede noget rigtigt godt, lækkert, sundt og meget velsmagende aftensmad. Mad med en masse farver og som struttede af energi. Jeg serverede det bare, som det mest naturlige i verden. Kommenterede ikke på det, og det der skete var, at hun sagde: Whau, det smager jo fantastisk, tager ingen tid at lave og jeg kan simpelthen mærke hvor godt det gør inde i min krop. Jeg smilede og tænkte mit.
Var vi sammen senere på aftenen, så lavede jeg enten nogle grøntsags-hapsere eller en lille skål med skåret frugt og hakkede mandler. Denne strategi har jeg nu brugt et par måneder, og ved du hvad der skete her forleden dag?
Må jeg godt få et par smoothie opskrifter med hjem?
Hun kom hjem til mig og spurgte om ikke hun måtte skrive nogle af mine smoothie-opskrifter ned. Ligeså ville hun høre hvor jeg havde købt min blender + min saftpresser. Og ikke nok med det. Hun stillede tusinde spørgsmål til mit abonnement hos Årstiderne. Hvilke kasser jeg køber, hvad de koster, hvor mange dage jeg har mad til osv. osv.
Jeg nød at svare på alle hendes spørgsmål, jeg nød at kopiere de bedste opskrifter som jeg havde liggende og nu er hun simpelthen ikke til at skyde igennem. Hun er i fuld gang med det hele og nu har hun også købt et abonnement, og en dag da jeg kom hjem til hende, da strålede hun så meget at jeg var sikker på at hun havde mødt en kæreste og var forelsket, men nej, det var ikke det.
Før end jeg havde fået overtøjet af, greb hun fat i min arm og trak mig ud i køkkenet og med stolthed åbnede hun køleskabet og viste mig hvordan det bugnede med frugt, grønt og fisk. Hendes øjne strålede og hun sagde: Jeg er bare så stolt af mig selv. Hvem skulle have troet at jeg ville spise grøntsager og stå hver dag og lave god mad? Jeg kan mærke min krop på en helt anden måde nu. Jeg har mere energi og jeg er bare glad.
Min pointe med dette indlæg er:
Lad være med at fortælle andre hvad de skal gøre. Vis dem det.
Vær selv et godt eksempel. Når de er klar, skal de nok komme og bede om alle dine gode råd, og på det tidspunkt er de meget lydhøre og motiverede.
Held og lykke med dine venner 
No comments yet.