Har du et sensitivt, clairvoyant eller følsomt barn?
Fortæller dit barn at han / hun kan se spøgelser, usynlige venner, afdøde familiemedlemmer eller lign.?
Er dit barn bange? Bange for mørke?
Føler du dig magtesløs, fordi du ikke helt ved hvad du skal stille op for at hjælpe dit barn?
Så er dette blogindlæg lige noget for dig.
Det hele begyndte med, at jeg modtog en mail fra en bekymret mor.
“Hej Jette. Jeg har en datter på 11 år, som fortæller mig at hun ind imellem ser ånder her hjemme. Hun er ikke bange, men synes det er lidt sært. Hvordan beroliger jeg hende bedst eller rettere, hvordan vælger jeg de rette ord til hende? Indtil videre har jeg sagt til hende at hun kan være glad for at hun har den evne. Hilsen Gitte.”
Da særligt sensitive børn ikke lige hører til et af mine kompetenceområder, besluttede jeg at sende mailen videre til mediet Winnie Vedel Søndergaard. Da jeg læste hendes svar, tænkte jeg at dette kunne komme mange andre forældre til gode, der måske stod i en lignende situation. Derfor dette indlæg. Her får du hendes svar og gode råd.
Hvis dit barn ikke er bange
Winnie Vedel Søndergaard skriver:
Jette Harthimmer har videresendt din mail til mig, da jeg gør mig mere i ånder, afdødekontakt m.m end hun gør.
Jeg vil starte med at sige at jeg synes du har tacklet det helt rigtigt, ved at sige til hende at hun bare skal være glad for den evne hun har. Ikke at gøre noget stort nummer ud af det, hverken med afvisning af hendes opfattelse og ej heller opmuntre det.
Det er sådan, at sålænge hun ikke er bange for hendes oplevelser, så lad hende have dem. Vær bare opmærksom på om hun trives stadigvæk.
Det er naturligt at børn ser ånder
Det er meget almindeligt at børn ser ånder, dog mest indtil deres 7 års alder. Så træder der en beskyttelse af børnene i kraft, idet de nu er så store at de kan skelne imellem virkelighed og fantasi – og kan fortælle om det – men problemet for de fleste børn er, at når de fortæller om deres oplevelser, så er der ingen der tror dem. Derfor lærer de at tie.
At din datter tør fortælle om sine oplevelser giver mig en følelse af, at hun er tryg ved, at du forstår og rummer hende.
Det, ånderne som regel vil, når de viser sig, er at de ønsker at støtte/hjælpe – så det kan være at din datter eller andre i familien tumler med noget, og derfor træder ånderne mere frem, for de ønsker at guide. Den åndelige verden er som udgangspunkt ren kærlighed. Så prøv at tage et ærligt kig på om der er et tema eller et problem i jeres energi de gange, hvor din datter fornemmer/ser ånderne.
Sensitive børn må ikke se gyserfilm
Når nu din datter er så sensitiv, er det også meget vigtigt, at du skærmer hende for gyserfilm, voldsomme film o.lign. da det vil påvirke hende negativt og kan forstærke følelserne.
Så din opgave er altså bare at holde øje med at hun trives. Lytte hvis hun vil fortælle noget. Tage det alvorligt hvis hun fortæller om en fornemmelse. Reflektere på hvordan energien er i Jeres hjem/hverdag, er der mon noget du skal tage hånd om? Spørg forsigtigt ind til hvad ånderne fortæller din datter, hvis hun selv starter med at fortælle om at hun igen har mødt en ånd.
Om din datter skal bruge sin evne senere hen vil vise sig. Lige nu skal hun bare have lov at være 11 år.
Hvis dit barn er bange
Det er en større udredning når barnet er bange og man må gå ind og se på den enkelte situation.
For det første: Energi forstærker energi.
Det er også vigtigt at gå ind og skelne på om det er et opmærksomheds stunt eller det er reelt nok.
Det vil jeg som medie kunne opfange når jeg er i energien, og f. eks står i Jeres hjem eller møder barnet.
Hvis barnet er bange, skal jeg først og fremmest udrede hvad det er for en energi. Er det et aftryk af tidligere beboere/områdebeboere, er det noget barnet har tiltrukket, eller er det noget andre i familien har tiltrukket? Er det guider, der er trådt til for at hjælpe, vejlede og guide? Først når jeg er klar over hvilken energi det er jeg har med at gøre, kan jeg vælge at “fjerne” energien ved “rensning” eller bede guiderne, hvis det er dem der er på spil, om at træde lidt tilbage. Altså at de må gerne være der, men blot ikke forstyrre barnet. Så holder jeg gerne på barnet og beder om hjælp til at beskytte barnet mod forstyrrelse, og lade det blive helt roligt og trygt.
Skal barnet vide hvad der foregår, og kan det selv gøre noget?
Det afhænger af barnets alder hvor meget jeg fortæller om alt det jeg gør og oplever under “seancen”. Hvis jeg kan mærke at barnet har brug for nogen der forstår hvad det oplever, beder jeg som oftest barnet fortælle om hvad det har set og oplevet. Hvis jeg kan høre at det de fortæller er reelt nok, og svarer til det jeg selv ser og fornemmer, svarer jeg barnet at jeg nu har hjulpet dem til at få mere ro, og at de meget gerne må sige højt eller inde i hovedet -” vær sød at gå væk nu” – “jeg vil have fred” – intet andet.
Børnene kan ikke kapere mere, og så er det forældrene der får alle oplysningerne af mig, uden barnet hører det. Det er også at skærme barnet mod omverdenens opfattelser. De skal blot vide at det de oplever er reelt nok og det kun er kærlighed. Derudover opfordrer jeg forældrene til at tage et kig på deres energi i huset, og i deres tilværelse, for vi skal jo ændre denne. Det er en større udredning.
Som oftest hører de forstyrrende energier til personer i husstanden, og sjældent til huset, men der kan som tidligere nævnt også ligge nogle aftryk.
Jeg kan her kun give denne korte forklaring og guideline, idet hvert enkelt tilfælde er specielt, og det er ikke bare at komme og lave en husrensning. Jeg er først og fremmest nødt til at finde årsagen og formålet. Ellers vil en rensning slet ikke virke, og barnet bliver ikke hjulpet på bedste vis.
Medie Winnie Vedel Søndergaard.
Jette Harthimmer: Har du kommentarer til dette indlæg, egne oplevelser, spørgsmål eller lign., så er du meget velkommen til at skrive dem i nedenstående kommentarfelt. Både jeg og Winnie vil svare og kommentere så godt vi kan.
Jeg har en datter på snart 3 år, der nogen gange taler om, at der er en mand – og nu er manden der igen. Men samtidig er der også til tider en krokodille, der spiser os, og så skal jeg sige til den, at den ikke må bide hende (det er blevet til en leg nu).
Hvordan kan man skelne mellem om det er barnets fantasi eller om det er ånder?
Hvis hun siger, at hun ikke kan lide at manden er der (jeg udfritter hende ikke), så siger jeg bare, at nu han skal gå hjem – og nogen gange virker det, og andre gange siger hun, at han stadig er der, og så plejer jeg at sige, at han ikke er velkommen i vores lejlighed, og at jeg vil have, at han skal gå.
Hej Aniita..
Tak for din henvendelse..
Jeg vil også her starte med at sige – at jeg synes du tackler det flot allerede.. Godt at sige det højt at hun bare skal sige hun gerne vil have at manden går hjem. Det er vanskeligt at skelne mellem fantasi, åndelig aktivitet og et “forsvar”.. Jeg bliver lidt aktiveret på sidstnævnte når du taler om krokodiller.. Særligt hendes alder spiller ind her.. Krokodillen kan være et uudtalt behov for beskyttelse.. Dvs. at din barn “opfinder” denne krokodille.. Den har en rolle, fordi hun kan have en problemstilling hun ikke endnu ved hvordan hun skal løse.. Det kan være alt lige fra at hendes grænser bliver overskredet (f.eks. ubevidst af hendes forældre) til at der kan være et barn der er for voldsom mod hende i hendes miljø (krokodillen kan være det andet barn) til ja – du har måske selv en idé.. Igen er jeg nødt til at være der for at definere lidt nærmere, hvad der kan være på spil.. Måske kunne du lege legen lidt længere ud.. Spørg eks. om krokodillen har et navn? Hvis ikke – kunne I jo finde på et til den.. Måske kunne I også spørge om I skulle være venner istedet for at den vil spise Jer.. og om hun kunne spørge den – hvorfor den vil bide.. Er den sur? Ked af det? Savner den nogen? Vil den passe på ? Eller hører krokodillen kun når du (Mor) siger det til den.. ?? Måske får du øje på hvad der rører sig i dit barns følelsesliv – hvis du samtidig tager en snak om trivsel og leg og legekammerater, der hvor hun har sin daglige gang.. ‘
Det kan også være hun oplever skift – som aktiverer den sure krokodille som kun Mor kan få til at lade være med at bide.. God fornøjelse med krokodillen..
Mht.. manden.. som sagt er børn meget sensitive overfor at kunne mærke åndelige energier.. Måske er manden et aftryk – måske en guide eller en afdød af familien.. Måske kunne du igen prøve at spørge om hun kunne spørge hvad han hedder`?? og hvad han laver her?? Hvis hun er meget bange – så bed om at han går væk..
Det er egentlig lidt afhængig af barnet svar når de svarer på spørgsmålet.. for der hvor det du kan skelne mellem fantasi og virkelighed – er når de svarer noget du slet ikke havde regnet med.. f.eks. at manden hedder Poul og han er din onkel.. hvis ikke hun har viden om dette – så ved du at hun har kontakt.. Men din datter er så lille nu.. at sproget endnu er en hindring.. så læg mere mærke til kropssproget.. hvis hun begynder at blive mærkelig inden hun siger manden er der.. så har hun kontakt.. hvis hun er optaget af leg og pludselig bliver stille eller lign.. Hvis hun siger det i forbindelse med hun vil have din opmærksomhed og først får den når hun har sagt der er en mand.. så er det knapt så sandsynligt..
Men snak naturligt med hende om hendes oplevelser.. Således at hun ikke læser frygt eller skepsis i dine øjne, når hun siger noget..
Held og lykke med hende.. :O)
kh
Winnie
http://www.winniesoendergaard.com/
Tusinde tak for dit svar, Winnie <3
Jeg vil forsøge mig med dine spørgsmål. I øvrigt så hører krokodillen ikke efter uanset om det er mig eller Sofia, der siger til den at den ikke må bide eller at den skal gå hjem. Hun virker ikke bange for den.
Er det i øvrigt muligt, hvis jeg føler behov for det, at købe en telefonisk clairvoyance for nærmere uddybelse? (du skriver: " Igen er jeg nødt til at være der for at definere lidt nærmere, hvad der kan være på spil").
Kærligst
Aniita
Hej Aniita..
Du skal være velkommen til en telefonisk clairvoyance.. her kan vi måske komme nærmere ind på hvad der er på færde..
Det lyder meget spændende med den krokodille.. den kan også godt være en spejling af din datters skyggeside.. uha.. der er mange muligheder.. igen er den bedste afdækning.. leg.. ! Tag krokodillen aktivt med i legen.. byd den på kaffe.. osv..
kh
Winnie Søndergaard
http://www.winniesoendergaard.com
Kære Winnie
Tusinde tak for en berigende clairvoyance <3
Kærligst
Aniita
Hej Jette og Winnie….
Jeg må altså bare lige give et skriv til emnet.
Min datter på 11 år er enormt meget sensitiv, hun fornemmer direkte når nogen i hendes sfære ikke er i harmoni, dvs. hvis nogen er i ubalance – også selvom denne ubalance ikke er tydeligt at se for “menig mand” om jeg så må sige.
Sådan har hun altid haft det, men nok mest mig der har kunnet se det de første år, det er først indenfor det sidste års tid eller to hun er blevet mere bevidst om det også.
Især det sidste år er hun blevet bange for at sove alene, hun sover hos mig, dvs. jeg respekterer hendes behov for at være mig nær, jeg tror nemlig det både handler om at hun fornemmer noget i mørket OG at hun nyder godt af min energi for øjeblikket, for hun skal helst være mig nær hele tiden, gerne nusse, røre og kramme ( skal også nævnes at hun altid har været en nussemus, helt fra lille), men pt. mærker jeg tydeligt at hun har behov for mig lige omkring hende, siger hun også selv.
Hun har altid været bange for at være alene hjemme i mørke og er heller ikke altid glad for at skulle gå hjem alene når der er mørkt.
Vil heller ikke gå med hunden i mørket.
Går ikke ned af vores trappe uden vores hund er med eller der er lys OVERALT.
Hun siger at hun ikke helt ved hvorfor, men at hun er bange for at der er nogen dernede eller deroppe når hun skal op af trappen ( hun er så vidt jeg ved aldrig blevet forskrækket eller lignende.
Hun udtrykker selv følgende :
” Mor, du kan det der med at få noget der gør ondt, væk med hænderne”
” Jeg kan snakke med dyrene og mærke menneskene”
Og hun har så evig ret, for hun har en helt speciel kontakt med dyr.
Jeg forsøger hele tiden at respektere hendes “evner” og især sensitiviteten ved at anerkende det hun fornemmer og prøver ikke at sige for meget.
Vi taler meget om Engle og jeg synes at det er noget hun kan forholde sig til, altså at der er nogle engle som hjælper os, vi har talt lidt om at en af englene kunne være hende Oldemor og det virker til at hun er fortrolig med dette.
Men efter læsningen af Blog indlægget her bliver jeg i tvivl om hvorvidt jeg mon er for åben overfor hende???
Har i nogle gode indput??
Tak for et godt Blogindlæg.
Kærlig Hilsen
Lindae Sofia
Kære Lindae Sofia..
Tak for din kommentar..
Det lyder som om du har en skarp og fintfølende datter, som absolut er sensitiv for energiernes indvirkning på en selv og på andre..
Jeg kan ikke udfra den korte beskrivelse vurdere om du er for åben overfor din datter – og det er heller ikke mit job.. men jeg kan henstille til at du normaliserer hendes oplevelser uden for meget fokus.. Det er okay at tale om, at man f.eks. kan komme ind i et rum og så næsten blive helt overvældet af energien i rummet – og at man jo kunne tænke, at man tog en dragt på – således at man ikke tog alle de andres energier på sig – for de kan ikke komme igennem dragten.. Jeg vil ikke bruge ordet beskyttelse – da det har en lidt negativ forstærkning.. (Læs: Er det farligt at jeg mærker andre mennesker siden jeg har brug for beskyttelse??)
Jeg vil hellere kalde dragten for eks. glædesdragten – således at dragten tiltrækker alle de glade energier og alle de sure, trælse energier kan ikke trænge igennem dragten..
Du bestemmer selv hvad du vil kalde dragten og om du har brug for den.. men det er en meget sød visualisering som kan hjælpe sensitive børn med at håndtere at sortere i energierne..
Din datter står lige på tærsklen til sit teenageliv og den udvikling som så småt er igang, skal gå sin “jordiske” gang.. Så det er okay at du taler om Engle – men det skal ikke være det fortrukne samtaleemne.. Lad hende tage teten til åndelige samtaler – således at det sker i takt med at hun er klar til at håndtere udvidelsen af hendes verden – både den ydre og den indre..
Tag hende alvorligt når hun ikke kan rummet mørket.. men arbejd på at fortælle hende om løsninger når hun er bange.. Tal om hvad hun kan gøre hvis hun er bange om natten.. Hun kan jo bede om hjælp til at blive rolig.. Måske kunne hun skrive sin egen lille aftenbøn (dette har intet med religion at gøre) og sige det – bare i sit hovede – inden hun skal sove – eller når hun skal ud med hunden når det er mørkt.. sit eget lille “Jeg er rolig og jeg kan klare mørket”- mantra. Men respekter samtidig at hun fornemmer energier i mørket – så gør det okay at hun har brug for at være sammen med nogen når det er mørkt.. Hun er kun 11 år..
Jeg læser at du egentlig respekterer at du ikke skal gøre så meget ud af det – bare accepterer at sådan er det for hende.. Det er rigtig godt.. og så støt hende og skærm hende.. Du skal f.eks. skærme hende for gyserfilm og psykologiske thrillere – det kan hun vælge til i sit voksenliv, hvis hun vil. (*Det tror jeg nu ikke hun vil)
Jeg tror du gør lige præcis det du skal – nemlig at tale naturligt med hende om alt hvad der rører sig i hendes verden.. Ikke gøre et stort nummer ud af noget – og ej heller ignorere det.. men bare holde øje med hendes trivsel og reagere på det, hvis du fornemmer, at hun har brug for sparring..
At hun nu i en periode har brug for at sove sammen med dig – kan have mange årsager – du har sikkert en ide om, hvad der rører sig i hende – det kan være alt fra en kæreste, ting i skolen, til veninden, til den nære familie osv. osv.. Du er jo hendes holdepunkt i alt det svære – så dejligt at høre, at du rummer at rumme dit barns behov for nærvær – fysisk nærvær.. Det er kærlighed..
Fortsæt du med at gøre som du gør – bare du reflekterer lidt over det hele indimellem – så I begge bevarer fødderne på jorden – og det tror jeg I gør..
Kh..
Winine Vedel Søndergaard
http://www.winniesoendergaard.com
En mor har sendt mig et spørgsmål. Jeg sendte det videre til Winnie. Der er nu kommet svar og jeg har spurgt barnets mor om det er ok at jeg lægger både hendes spørgsmål og Winnies svar ud her, hvilket hun sagde ja til.
Spørgsmål:
Min datter er kun 4 mdr. Jeg er ikke i tvivl om at hun er sensitiv. Men nu fra to forskellige clairvoyante som jeg har støttet mig til igennem årene (og som er absolut dygtige) ved jeg nu at hun vil vise sig at være endda meget sensitiv og også clairvoyant.
Jeg har selv en stærk intuition, men dog aldrig været istand til for alvor at gøre brug af det. Dog har jeg haft nogle oplevelser. Jeg ved at mange af disse børn bliver stemplet med DAMP, ADHD eller andet. Ved du hvorfor? Jeg forstår nemlig ikke rigtigt sammenhængen. Og hvordan kan man undgå det?
Jeg vil helst ikke at min datter bliver stemplet som sær / afvigende eller andet. Kender du til bøger? Psykologer? Foredragsholdere, som jeg kan hente viden fra? Jeg har allerede bogen “Særligt Sensitive Børn” men den er ikke specielt givende idet jeg synes den nærmest lægger op til at man pakker børnene ind i vat. Det er jo ikke helt nok – og kan i virkeligheden forværre problemet. Håber du kan hjælpe da jeg i
ikke ved hvor jeg skal starte henne.
Med venlig hilsen
En bekymret mor
Winnie Vedel Søndergaard svarer:
Hej
Jeg vil starte med at ønske dig tillykke med din baby
Det er jo en fantastisk gave – sådan at få et lille barn..
Jeg vil også sige til dig – at det er lidt for tidligt at bekymre sig om hvorvidt babyen er sensitiv eller ej.. Din datter er kun 4 måneder og der er slet ingen grund til at tage sorger på forskud som slet ikke er aktuelle..
Det vil være meget bedre at du bare nyder samværet med din datter og lære hende at kende som den hun er – ikke den du tror hun bliver.. Det du lige nu er i gang med, er selv at putte din skønne lille datter ind i en boks, hun ikke behøver at være i.. Det vil være synd for Jer begge..
Alle små babyer er supersensitive – ligesom du er – nu du lige er blevet mor. Men det er ikke ensbetydende med at de bliver ved med at være det. Jeg er lidt ked af at du allerede nu er blevet stillet i udsigt at dit barn skal spille en bestemt rolle senere i livet – det vil ubevidst præge dig og dine forventninger til hende.. Hvad nu hvis det bliver helt anderledes, og din datter slet ikke bliver specielt sensitiv eller har clairvoyante evner?? Bliver du så skuffet??
Jeg håber du tager det til dig som en guideline til bare at nyde din dejlige datter og glæde dig til at følge med i hendes udvikling fra sidelinjen.. ikke at skabe den.. Jeg er helt sikker på, at når du selv er meget intuitiv – så ved du også godt at jeg har fat i noget meget vigtigt her.. Din opgave som mor er bare at elske dit barn for den hun er – ikke for hvilke egenskaber eller præstationer hun opnår..
Jeg kan også læse at du har benene på jorden i forhold til at sørge for at I lever et “jordisk” liv – da du jo selv nævner bogen om sensitive børn ikke ansporer dig til at følge det skrevne.. Så jeg har også fuld tiltro til at du mærker, at din datter bare har brug for kærlighed og nærvær… det er det hele..
Mht. diagnoserne som ADHD osv.. Jeg tror man skal passe meget på med at skære alle over en kam – altså at alle med disse diagnoser er meget spirituelle.. det er en balancegang – for der er også mange andre faktorer der spiller ind.. Der kan være alt fra kost, til genstruktur, til manglende fedtstoffer i hjernen, til manglende omsorg, til rummelighed, til bekvemmelighed osv osv.. Der er rigtig mange forældre, der bliver glade for at få diagnostiseret deres barn, idet man så kan ansvarsfraskrive sig – således at det i hvert fald ikke var vores skyld at barnet var sådan.. men er der ikke et ansvar der skal tages alligevel??
Vi bliver alle født med en helt ren energi – men præges fra første sekund af forældre eller andre omsorgspersoner – eller manglen på samme! Prægningen – opdragelsen – omsorgen – rummeligheden – sparringen – nærværet og kærligheden er alle fundamentet for individet.. og er der mangler på disse områder, så oplever vi et svigt, og svigtet lagrer sig i cellerne.. Hvis du tænker således at forældreskab går i arv og det kræver mange mange generationer at ændre en struktur – så kan du måske bedre få øje på, hvorfor populærdiagnoserne bliver kastet om sig i flæng.. Det er næsten for uoverskueligt for menig mand at afdække familiestrukturen generationer baglæns for at afdække, hvor mønstret blev grundlagt – og i hvor lang tid det har udviklet sig.. Men jeg ville ønske man gjorde det ..
Jeg håber du har fået svar på dine spørgsmål – ellers er du velkommen til at skrive igen..
Jeg vil igen tilråde dig at lægge dine bekymringer fra dig og bare være .. bare være sammen med dit barn.. nyd hende.. tag udfordringerne når du når til dem.. ikke skabe dem på forhånd..
Held og lykke med livet
kh
Winnie Vedel Søndergaard
http://www.winniesoendergaard.com
Svaret til Winnie fra moren:
Hej Winnie,
Tak for dit svar!
Jeg ved godt at jeg ikke skal bekymre mig eller sætte min datter i bås og mener heller ikke jeg har et egentligt issue her – men det er selvfølgelig fint at få det gentaget.
Min bekymring startede ved at en motorikpædagog/vejleder til babymotorik i mandags udpegede min datter og sagde hun tydeligvis var sensitiv og at det var vigtigt vi fik fokus på det, da mange af disse børn ender som adfærdsvanskelige.
Hendes fokus er dog ikke clairvoyance men motorik hvor min datter ifølge hende hurtigt bliver overstimuleret. Hun mente det var vigtigt at lave en aftale hvorfor jeg skal hjem til hende i morgen. Helt hvad hun vil hjælpe med ved jeg ikke. Men bekymringen kom deraf og derfor kontaktede jeg også en clairvoyant som forklarede at hun ikke var adfærdsvanskelig men blot meget sensitiv og at disse børn nogengange stemples som adfærdsvanskelige, men at jeg ikke skulle bekymre mig om det.
Jeg ønsker ikke at bekymre mig – og har ikke i sinde at pådutte min datter noget men jeg vil gerne kunne støtte hende bedst muligt – og det er måske tidligt at gå op i det, men det var en måde at hjælpe mig selv til netop ikke at bekymre mig.
Jeg tænkte hvis jeg gjorde det forkerte at hun netop ville blive adfærdsvanskelig, men sådan er det selvfølgelig ikke. Jeg skal bare slappe af og eg skal bare tage tingene som de kommer.
Jeg har hørt Jettes podcast med Sonja Bruun og det synes jeg har hjulpet.
Og jeg skal nok lade være med at sætte min datter i bås – det har ikke været hensigten.
Hej
Jeg har læst indlæggene med interesse. Jeg har en søn, der blev 4 i går. Vi har også en søn på 2 år. Min ældste søn er stille og rolig, glad, tænkende, kvik men også følsom. Følsomheden har han vist fra mig. Jeg er “over-sensitiv” – jeg kan ikke klare for mange indtryk. Hvis der er for meget lyd, for mange stemmer, bliver jeg overvældet. Jeg mener ikke, jeg har clairvoyante evner. Jeg kan dog opfange andres følelser og “læse” mellem linierne.
Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre mht. min ældste søn. Han er bange for mørket, derfor har han altid fået lov til at sove med en lille lampe, og så vil han have døren lukket. Før han blev 3 år, kunne han godt komme ind på vores soveværelse midt på natten. Lamperne er ikke tændte, men der er meget lys fra gadelygterne. Efterhånden blev det til, at han løb skrigende ind til os om natten, lige så snart han åbnede sin dør. Nu tør han ikke komme ud af værelset, men banker på væggen, hvis han vil i kontakt med os.
Han siger, at der er løvemennesker i gangen, og han går meget op i, at vi låser døren, når det er mørkt, fordi der kommer folk ind. Jeg har forsøgt at spørge lidt ind til det uden at blæse det op, men er ikke rigtig kommet nogen vegne. Jeg har fortalt ham, at vi sørger altid for at låse døren, og at vi passer på ham. Jeg har også opfordret ham til at snakke med menneskerne og bliver venner med dem eller siger, de skal gå.
Jeg ved ikke, om det er fantasi eller ånder, der er tale om. Jeg tror på ånder. Min mand tror ikke på ånder. Derfor er det lidt svært, fordi min mand mener, vi bare skal lade det ligger, fordi det går over af sig selv.
Da jeg var lille, var jeg også ræd for mørket og specielt bange for at opholde mig i underetagen i vores (nybyggede) hus. Det virkede meget virkeligt for mig, og der var ingen, der forstod, hvor bange jeg var. Derfor vil jeg også gerne støtte min søn med sin angst eller virkelighed.
Det kan godt være, der er ånder i huset. Jeg har lidt af depression og bipolar lidelse(psykisk lidelse) i mange år. Jeg oplever en forfærdelig overvældende træthed, der blev mere markant inden for de sidste par år (trætheden skyldes ikke kun to små børn i huset). Når jeg er hjemme, synes jeg, at jeg bliver mere og mere træt. Vi har boet i vores hus siden 2004. Jeg har lidt af depression siden 1997, og formentlig før det.
Kunne der være noget, der dræner mig for energi?
Med venlig hilsen
Chris.
Kære Chris..
Tak for dit indlæg! Dejligt at du rummer dit sensitive barn så flot..
Du gør allerede det der er vigtigt – nemlig at tale med ham om hans oplevelser og respektere at han har brug for ekstra støtte i at være ham. Jeg tænker, at I kunne prøve at lade lyset i gangen være tændt i en periode – således at han nemmere kan orientere sig når han vågner? Derudover kunne du også spørge mere ind til hans oplevelser med Løvemenneskerne.. Hvorfor tror han at de er der? Er de sure eller glade? Er det ”vogtere”? Hvad tænker din søn, at de vil i Jeres hus?
Det er også vigtigt at fortælle ham om dine egne oplevelser, da du var barn – at du også var bange for mørket og at der ikke var nogen, der hjalp dig – så du ved da i hvert fald, hvordan det føles og at du rigtig gerne vil hjælpe ham. Du vil næsten se ham sukke af bar lettelse – fordi det at føle sig forstået og ikke til besvær er meget forløsende for barnet.
Da de fleste børn elsker engle – kunne det også være en god ide at ”ansætte” en Engel til at passe på ham om natten. Spørg ham hvad han tænker, at Englen kunne hedde? Det første navn han siger – er navnet på englen.. Spørg ham hvor han synes englen skal være, når den skal passe på ham, og sig så godnat og god vagt til englen, når han skal sove. Det vil tage lidt tid for din søn at vænne sig til, at englen rent faktisk passer sit arbejde – men det gør den.. bare vent og se..
I samme forbindelse er du også nødt til at skærme din søn / sønner mod TV- og radioavisen, Go morgen TV osv. Der er meget, de små ører hører, som skræmmer dem – for de opfanger meget! Udviklingsmæssigt er din søn nu også nået den alder, hvor han godt ved at der er noget der hedder fare – hvorfor at tyve, røvere, ild i huset, døden osv. er meget dominerende emner, der vil optage ham mere og mere. Her er det bare vigtigt at vise ham f.eks. brandalarmen, og fortælle om hvordan den virker – og forsikre ham om at I husker at låse dørene sådan så tyvene ikke kan komme ind. Børn har brug for gentagelser for at føle sig trygge.
Om der er ånder i huset? Og om det er derfor du er træt/drænet? Det er klart at jeg er opmærksom på, at der er ”skabt” en energi rundt om dig grundet dine diagnoser – og jeg vil håbe, at du er åben for at prøve healing, healingsmassage, tankefeltterapi, gestaltterapi, homøpati, og/eller motionsskema og madplan – for der er muligvis en vej ud af dit lange sygdomsforløb – som uden tvivl har indflydelse på energien i huset og i familien. Børn senser meget mere end vi tror. Så din søn er måske helt uforvarende i stand til at mærke dig alt for meget. Det ser jeg rigtigt tit med små børn. Slutteligt vil jeg da også sige, at den åndelige verden rigtig gerne vil hjælpe os – så jeg mener ikke, at der ånder der vil dræne dig for energi – tværtimod!
Held og lykke med Englen..
Kh
Winnie Vedel Søndergaard
http://www.winniesoendergaard.com