Er clairvoyantens svar et facit?

Er en clairvoyants svar et endegyldigt facit?
Du har været til clairvoyant og fået svar på alle dine spørgsmål. Alt efter hvilke kompetenceområder clairvoyanten har, så har du måske også fået helt konkrete svar med måned og årstal for hvornår du enten kommer i arbejde, møder den store kærlighed, får solgt huset eller bliver gravid.

Kan man stole på en clairvoyants svar?
Naturligvis kan du det.
Hvis du har været hos en dygtig og kompetent clairvoyant der har etikken i orden, så kan du også være sikker på at de informationer du har fået, at de holder.
Når jeg skriver “har etikken i orden” så betyder det, at I ikke har været rundt om negative forudsigelser vedr. sygdom, død eller ulykke. Sygdomme og psykiske lidelser er ikke noget en clairvoyant skal kaste sig ud i. Det er så vigtige områder at man skal kontakte læge, psykolog, eller lign. En professionel som har studeret og gjort sig til ekspert indenfor det pågældende felt.
Forudsigelser om ulykker eller udtalelser om at noget ubehageligt kommer til at ske med dig eller i din familie, kan man heller ikke bruge til så meget andet end at skabe angst og utryghed hos klienten.

Hvordan kan en clairvoyant se ud i fremtiden?
Vi forestiller os at clairvoyanten har sagt til dig, at du i juni måned får solgt dit hus og flytter til en ny adresse.
Dette kan lade sig gøre, fordi clairvoyanten ser hvilken retning du pt bevæger dig i, samt med hvilken hastighed. Hvis du fremover fortsætter ud af dette spor og i den hastighed, så manifesterer du det ønskede facit i juni.
Lidt på samme måde som hvis du sætter dig ind i din bil, låser rattet, træder på speederen og kører 60 km/t. Så kan man hurtigt se “på hvilket punkt” hvor du vil befinde dig om 1 time, en dag, en uge, en måned eller om 1 år. Det er sådan en clairvoyant kan forudse hvordan det kommer til at gå dig på de forskellige områder i dit liv.
Hvor står du lige nu i dit parforhold, hvilken retning bevæger I jer i og hvor hurtigt? Ud fra dette kan clairvoyanten se, hvor du og din partner står om f. eks 1 år.

Kan du ændre på svaret?
Ja, for du  har jo din frie vilje.
Hvis du har været til clairvoyant og fået et facit samt en tidshorisont, så er det meget vigtigt at clairvoyanten også har fortalt dig at du kan ændre det. For hvad nu hvis du slet ikke har lyst til at det pågældende facit skal manifestere sig, eller omvendt, at du gerne vil at det skal gå noget hurtigere? I eksemplet med huset: Du har måske ikke tid, råd eller tålmodighed til at vente til juni, og havde da håbet at det ville blive solgt noget før. Så må du naturligvis træde på speederen for at komme hurtigere hen til dit mål.

Og hvad  skal du gøre hvis du ønsker et andet facit end det clairvoyanten har givet dig? Jokke bremsen i bund, dreje på rattet og så begynde at køre ud i en ny retning.

Så enkelt er det.
Hvad betyder det konkret? Jo, hvis du gerne vil have solgt huset i januar og altså 5 mdr før clairvoyantens svar, så må du “bevæge dig noget hurtigere”. Du må lægge mere energi i dit hussalg, du må gøre noget nyt eller mere end det du allerede gør nu. Dette kan både være fysiske konkrete handlinger, men det kan i ligeså høj grad være mentale og følelsesmæssige skridt der skal tages.
Vi ved at tanker skaber, så måske blokerer du for dit hussalg fordi du går med tvivl om hvorvidt det kan sælges. Måske har du foden på bremsen følelsesmæssigt, fordi du har så mange minder i huset, at du ikke er klar til at give slip på det.

Du kan altså både skabe dit resultat hurtigere, ændre det og også helt udskyde det.

En dygtig clairvoyant kan hjælpe dig
Clairvoyanten kan fortælle dig hvilke skridt du kan tage for at sætte ekstra skub i processen så du kommer hurtigere frem til destinationen – det solgte hus, det ønskede job, parforholdet, graviditeten og lign. Eller omvendt; hvordan du undgår at havne i noget som du ikke ønsker skal ske.
Du kan med andre ord sagtens ændre et facit, og du kan via clairvoyancen se hvorvidt du er på rette spor i dit liv.

Klik her hvis du vil have hjælp til at finde frem til den rigtige clairvoyant for dig.

, , , , ,

2 Responses to Er clairvoyantens svar et facit?

  1. Benedikte 19.12.2011 på 10:48 #

    hvad så hvis man slet ikke får nogen besked på at hen imod sommer sker der disse her ting?
    jeg var for nyeligt hos en clairvoyant og gik derfra i chok! jeg fik kun at vide hvad jeg stod for og hvad jeg skulle gøre,samt at det var ikke imorgen jeg skulle gøre tingene det var NU!
    fik at vide jeg skulle gå til lægen da min krop ikke kunne holde til sin overvægt og at arbejde med børn ville være godt for mig og når jeg nu alligevel gik ledig så var det godt at starte der!
    jeg har været hos clairvoyant før 2 forskellige, samt jeg har fået en som ven og INGEN af disse tre har givet mig så volsom en oplevelse
    alle 3 har også fortalt om deres opdagelse af deres evner samt hvornår de begyndte at arbejde med dem
    igår sad jeg ½ time på mit badeværelse og græd fordi hendes ord har påvirket mig så meget.
    jeg sætter ikke mine ben hos hende igen

  2. Siri 13.01.2012 på 08:44 #

    Til Benedikte

    Kan godt forstå at du fik et chok, men nu ved jeg ikke, på hvilken måde at du fik kommunikeret at du NU skulle gå til lægen pga. din overvægt..

    For mig at se, behøver det ikke kun at være en clairvoyant der fortæller dig dette, det er for mig at se handler det ren og skær om nærvær og omsorg for den person som “tør” og vil fortælle dig disse ting. Du ved som jeg at overvægt ikke er godt for fysikken.

    Jeg formoder at du blev ekstra ramt på dette punk, udelukkende var pga. at det var din tro på det spirituelle. I stedet for at se på det som ren og skær fornuft og viden omkring almindelig sundhed..

    Mvh. Siri

Skriv et svar