Kald mig bare vejviseren

9 ud af 10 gange jeg er ude og gå, kommer der en person hen til mig og beder om hjælp til at finde vej. Det kan være til en specifik adresse hvor de har et møde, hjælp til nærmeste station, et museum, en seværdighed, dankort automat, restaurant, den svenske kirke, ja hvad som helst.

I begyndelsen lagde jeg slet ikke mærke til det, men det gør jeg nu, fordi det sker hele tiden. Selv når det er mig der er på udebane i Jylland, Norge eller et andet land.
Her forleden var jeg ude og gå med en klient, og da hørte jeg i det fjerne en stemme kalde hallo, men vi gik med raske skridt videre. Stemmen kaldte højere og højere og til sidst kunne vi høre løb bag os. Vi stoppede op og vendte os undrende om. En lille japansk kvinde kom forpustet hen til os: Sorry, can you tell me where the Little Mermaid is?

Nytårsaften var jeg ude med nogle venner, og da vi gik gennem byen blev vi passet op af to kvinder der spurgte mig om vej (ikke mine venner, nej de henvendte sig specifikt til mig) Det sjove var, at den gade de spurgte til, var den vi allerede befandt os på. Fulde? Nej, det var de ikke ;-)

Tilfældigt?
Det kan ikke være tilfældigt og hvis du som jeg tror på det spirituelle, så eksisterer tilfældigheder slet ikke. Tværtimod. Der er en mening med alt hvad der sker i dit liv.
Ovenstående sker for mig året rundt og det er jo ikke bare turister der spørger.
Nu går jeg hver dag glad og forventningsfuld ned af gaden og tænker, gad vide hvem der kontakter mig i dag. Hvad mon de har brug for hjælp til?

Du får spirituelle budskaber
I dine helt almindelige daglige gøremål kan du modtage informationer, vejledning og gode input fra den åndelige verden, dine hjælpere og guider.
Det gik op for mig, at det at vise vej netop er det jeg gør i mit arbejde. Jeg gør det i mine sessioner, på mine kurser, i mine blogindlæg og lydfiler. Jeg vil gerne vise dig vejen til det bedste liv og til den bedste du kan være.

Hvad sker der i dit liv?
Nu hvor du har læst dette indlæg, så prøv at være meget opmærksom på hvad der sker i din dagligdag. Har du f. eks en oplevelse af, at hver eneste gang at du er ude til et arrangement, så går der kort tid før et menneske du slet ikke kender, står og fortæller dig deres livshistorie? De fortæller om hvor hårdt de har haft det eller om noget de ikke før har delt med nogen. Med et siger de: Hov, det må du undskylde. Her står jeg og læsser af på dig, og du kender mig ikke en gang. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. Jeg plejer altså ikke at gøre sådan.
Kan der i den hændelse ligge et budskab til dig om, at du vil være god til at arbejde med mennesker, fordi de har tillid til dig?
Er du rigtigt god til at håndtere børn? Dyr? Henvender de sig til dig?
Er det altid dig der arrangerer, ordner og organiserer?
Er du den der holder familien samlet, eller i andre situationer fungerer som mægler eller talerør?

Hvad det end er, så kan dette være et hint til dig om dit kald her på jorden.

Har du nogle lignende oplevelser, så er du meget velkommen til at skrive dem her.

, , ,

5 Responses to Kald mig bare vejviseren

  1. Peter Hansen 11.01.2012 på 18:30 #

    Hej Jette.

    Jeg kan nikke genkende til noget af det du skriver om ,
    Jeg har altid haft en god intuition omkring andre mennesker og dyr har jeg altid talt med især mine egne som snakker med mig hele tiden når de færdes omkring mig.
    Jeg er psykisk syg idag efter en hård barndom og følgerne af livet som det har udviklet sig efterfølgende så jeg er førtidspensionist idag , 43 år , mand og en følsom personlighed som har fulgt mig hele livet på godt og ondt.
    Jeg synes jeg er god til at læse og føle hvordan andre mennesker har det og har ofte brugt det til at få dem til at føle sig veltilpas i mit samvær .
    Jeg ser ikke “spøgelser og lign ” men føler alligevel at mit liv har haft en ekstra dimention.
    Jeg har kunne tage små børn op til mig også børn jeg ikke kender og de har kunne fornemme min ro og tryghed som åbenbart udstråler .
    Mine børn siger at dyr og børn tiltrækkes af mig .
    Lidt om mig .

    MVH Peter

  2. Helle 11.01.2012 på 18:56 #

    Hej Jette,

    Jamen, du vidste da godt at du er vejviser…gjorde du ikke? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det evt. er noget andet du skal lære af de hændelser. Hvad er det nye i det? Hvad er det du IKKE har ‘hørt’ endnu? For det går jeg ud fra er grunden til at du har oplevelserne (?).

    Godt nytår forøvrigt…hvor bliver det spændende!

    Kærlig hilsen
    Helle

  3. Malica 12.01.2012 på 08:36 #

    Hej Jette

    Hold da op, hvor det giver mening det du skriver, jeg kan bare nikke genkendende til det hele. Jeg har selv de oplevelser og er nu blevet gjort opmærksom på at jeg er på rette vej, jubi… Tak

    De kærligste hilsner
    Malica

  4. Hanne 13.01.2012 på 11:17 #

    Så absolut enig ! ;-)

    drømmen er bestemt at kunne få en levevej ud af det :-)

  5. Naja Buntzen Jensen 08.05.2012 på 14:30 #

    Hej Jette.

    Når jeg er i butikker, på gaden…..på biblioteket spørger folk mig..tror jerg er ekspedient, spørger om vej osv.. Og så har jeg haft en del rigtig ubehagelige oplevelser med folk der synes jeg er sød, grænseoverskridende og krænkende..det er ikke særlig sjovt. Det kan godt være det er godt at være sød, for mig er det anstrengende at mine grænser bliver overskredet- og det værste er at jeg bliver handlingslammet! At smile er en god ting, men det virker somom det mest er noget for stærke mennesker?
    tak for en inspirerende hjemmeside.

    Naja

Skriv et svar