Få styr på din økonomi

Jeg har været en tur på Christiansborg for at interviewe Mette Reissmann.
Du har muligvis set hende i tv-programmet Luksusfælden hvor hun har hjulpet familier der er kommet i økonomisk krise. Hun har tidligere været ansat som erhvervsjurist i både Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen.

I dag er hun medlem af Folketinget og sidder som Forbrugerordfører samt formand for By & Bolig udvalget.

Hendes holdning er, at alle der har et talent skal udnytte det til glæde og gavn for andre. Mette er en ildsjæl og hun kæmper for bedre og lige vilkår for alle.

Hvordan lærer man børn om økonomi
I interviewet kommer vi vidt omkring. Lige fra hendes baggrund, vejen til Folketinget, forbrugerrettigheder, en hverdag på Christiansborg og til gode råd om økonomi.
Hvornår er det at det begynder at gå galt med økonomien? Hvorfor er der så mange der sidder med gæld?

Mette giver desuden gode råd til forældre om hvordan de kan lære børn om penge, således at de er klædt godt på når de flytter hjemmefra. Hun undrer sig meget over hvorfor vi ikke lærer om økonomi i skolen. Matematiktimerne kunne blive meget sjovere og give mere mening, hvis man kunne se at det rent faktisk kunne bruges til noget meget nyttigt og konstruktivt.

Hvorfor går det galt
Mette Reissmann mener, at det er på tide at bankerne tager et socialt ansvar. Hun kender til masser af eksempler hvor det er banken der bærer en stor del af skylden for at familiens økonomi er væltet.
I udsendelsen kan du høre om hvad der som oftest er årsagen til den dårlige økonomi, samt hvordan man kan undgå den.
Vidste du, at der kan være en sammenhæng mellem ensomhed, misundelse og penge, og at naboen kan påvirke din økonomi?
Hvorfor er der nogen der trøstekøber, og hvorfor er det et tabu at tale om penge?

Hvordan får du en sund og god økonomi
I interviewet kan du høre en masse gode råd til hvordan du stabler en fornuftig økonomi på benene og hvordan du kan ændre adfærd.

Mette Reissmann hjemmeside: mettereissmann.dk
Få styr på dine penge, nemt og hurtigt: spiir.dk

Vælg podcast / lydfil nr. 83 “Få styr på din økonomi” Udsendelsen varer 1 time og den er naturligvis gratis.

, , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar