Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Er der liv efter døden?

Er der liv efter døden?

Kan du komme i kontakt med afdøde slægtninge?

Er der liv efter døden?I podcast episode nr. 90 kan du høre det fysiske medie Jens Johansen svare på spørgsmålet: Er der liv efter døden?
Han fortæller også om hvilke muligheder der er for at komme i kontakt med vores kære afdøde.

Jens taler med de døde.
I interviewet kan du tydeligt mærke at Jens Johansen brænder for at gøre en forskel og for at fortælle, at den åndelige verden eksister og at døden blot er en overgang til en anden form og dimension.

Jens er det man kalder et fysisk medie. Det betyder, at han gør det muligt for alle os andre både at se, høre, mærke, tale med, opleve samt føle de afdøde, samt være vidne til fysiske fænomener.

En gang om ugen mødes han med 3 andre og de sidder i det der kaldes en fysisk cirkel. Her stiller de sig til rådighed for den åndelige verden og skaber kontakt til den.
Formålet med en fysisk cirkel er, at bevise at der er liv efter døden.

Læs også >> Hvad sker der når vi dør?

Link >> Hvad er en fysisk cirkel?

Vil du i kontakt med en afdød? Link >> Sådan kommer du i kontakt med afdøde.

Et fysisk medie.
Jens fortæller i interviewet, hvad forskellen er på et fysisk medie og et mentalt medie.

Han fortæller, hvordan han allerede som barn, af den åndelige verden blev valgt til jobbet som medie men at det først rigtigt gik op for ham som voksen. Som barn troede han at der var noget alvorligt i vejen med ham fordi han havde nogle meget ubehagelige oplevelser med at blive trukket ud af sin krop.
Hans mor tog ham til lægen og denne rådede moren til at tage Jens til en psykiater.

Har du haft en >> Ud af kroppen oplevelse?

Hvordan bliver du et fysisk medie?
At sidde i en fysisk cirkel, at være et fysisk medie eller at arbejde som et, er ikke noget du kan lære på et kursus og du kan heller ikke sammenligne det med det arbejde, et almindeligt medie eller en clairvoyant udfører ved f. eks afdøde kontakt.
Det er en udvikling, en proces og et samarbejde med den åndelige verden og du bliver kaldet og ført til dette arbejde.

Det kræver blandt andet, at du kan overholde aftaler, at du er disciplineret, 100 % engageret og at du har et særligt “gen” som åndeverden kan bruge til at skabe ektoplasma.
Hvad ektoplasma er og hvad den åndelige verden skal bruge det til, kan du høre i interviewet.

Det kan være meget hårdt for kroppen at arbejde som fysisk medie, fordi åndeverden bruger hans krop til at materialisere sig igennem.

I Danmark er der kun et ganske lille antal fysiske cirkler og fysiske medier (under 10) der kan det, som Jens kan. Det er som om at spiritismen med de store navne der før i tiden var i stand til at skabe fysiske fænomener, forsvandt i 50´erne og først nu igen er begyndt at blomstre.

Du kan høre Jens fortælle om hans rejse ind i det spirituelle, hans gode råd til dig der måske ønsker at arbejde med det samme som han gør og han fortæller også hvad det er man laver i en fysisk cirkel.

Ånderne bankede på.
Midtvejs i interviewet opstod der nogle meget kraftige bankelyde. Vi så på hinanden, smilede og fortsatte. Da jeg efterfølgende skulle klippe og redigere interviewet, opstod de samme bankelyde i min lejlighed og kun i de timer jeg arbejdede på lydfilen. Ret sjovt at den åndelige verden på den måde ønskede at være med og ville hilse på. Du kan tydeligt høre deres banken i interviewet. ?

Vil du møde din personlige guide?
Bestil tid hos Jens Johansen. Han formidler åndernes råd og vejledning til dig: https://www.mod-lyset.nu/

Liv efter døden. Podcast.Hør lydfilen med Jens Johansen:

Er der liv efter døden? Ja, det er der.
Mød Jens der samarbejder med den åndelige verden >> Podcast.

Vælg lydfil nr 90 – den varer 58 min og er gratis.

Læs også:

1. >> Spiritismens Fællesskab
2. >> Find en fysisk cirkel.
3. >> De døde kom forbi Amager. Min egen oplevelse med det, at sidde i en fysisk cirkel.
4. >> Florencio maler i trance.  Afdøde malere, maler nye kunstværker gennem mediet Florencio.
5. >> Vil du i kontakt med en afdød? Sådan gør du.

6. >> Bestil tid hos Jens Johansen.
7. >> Livet i den åndelige verden.

Der er kommet et fantastisk dokumentar udsendelse på Netflix i 6. dele. Den kan jeg virkelig anbefale dig at se, hvis du interesserer dig for reinkarnation, livet efter døden og lign. emner.

Hør min lydfil Karma & Reinkarnation. ?
Er der liv efter døden? Hvad laver man i den åndelige verden?
Bliver du reinkarneret? Kan du selv vælge, hvilket liv du vil have?
Hvad skal du lære i denne inkarnation?
Soulmates. Vælger og møder du “manden i dit liv?

Få svarene i min lydfil >> Karma & Reinkarnation. Lydfilen har jeg skrevet og indtalt. Du kan høre den så ofte du vil. Der er ingen udløbsdato.

10 kommentarer til “Er der liv efter døden?”

  1. brian nielsen

    kære jette.

    jeg spørger her med sorg i mit hjerte.

    hvad kan jeg gøre så jeg måske beder kan mærke hvis min kærlige pige prøve at komme i kontakt med mig eller prøver på at hjælpe mig i min sorg.

    for jeg er ikke i tvivl om hun helt sikkert holder øje med hvordan det går med hendes datter og mig.

    en lille note til min skat:
    du skal vide at jeg altid vil hjælpe og støtte din datter ligeså længe jeg lever ❤️❤️❤️

    tusind tak for en dejlig hjemmeside.

    love herfra knus brian.

    1. Kære Brian
      Jeg kondolerer for dit store tab.
      Jeg er sikker på at hun ser til dig og hendes datter. Selvom hun ikke længere fysisk er her på jorden, er I 3 forbundet via jeres hjerter.

      Har du læst mit indlæg; Sådan kommer du i kontakt med afdøde. Forhåbentligt kan det hjælpe dig et skridt på vej.
      Jeg sender mange støttende tanker til jer.

  2. Susanne hansen

    Møder jeg min mand igen ..når jeg dør ?

  3. mina

    Kære Jette :-) Ville bare sige tusind tak fordi du deler ud af dine erfaringer og viden. Jeg synes virkelig at dine podcats er gode og jeg kan slappe helt af og lytte til din fine stemme. Den gør mig tryg :-) Min mor er for en måned siden gået bort, jeg gad godt at vide hvad ånderne decideret bruger deres tid på? Underligt spørgsmål, men det er jo rart at vide om hun føler sig ensom..kram

    1. Kære Mina
      Jeg kondolerer for tabet af din mor. Jeg vil bare sige, at hun på ingen måde føler sig ensom. Hun er “kommet hjem”. I den åndelige verden er der rigeligt at se til, og man kan bruge “tiden” som man vil.
      Den åndelige verden er på mange måder ligesom vores her i den fysiske, hvor du hver dag kan vælge hvad du vil.
      Så din mor har det godt og er i trygge hænder ❤️

      Tak for at du lytter til mine podcast.

  4. Anne Aagaard

    Kære Jette (og Jens).

    Denne podcast kunne jeg ikke udskyde at lytte til ;-)
    Taknemmelighed fylder mig over, at denne mulighed er dukket op i mit liv !
    Jens brugte udtrykket “Skaberkraften”, hvilket er mit foretrukne ord for Gud …
    Vi / man bruger og hører i disse tider ofte udtrykkene spiritualitet, åndelighed osv., og selvfølgelig taler vi nok om den samme ESSENS, men udfra vores individualitet …
    Jens beskrev også lidt om, at sang og musik er en vigtig del af cirklen – og jeg oplever selv, generelt, musikkens kraft.
    Jeg har endnu ikke hørt alle dine podcasts. Kunne forestille mig, at flere af dem berører sammenhængen imellem Skaberkraften og sang/musik, men jeg kunne godt ønske mig, dels, at finde ud af den dybere sammenhæng imellem disse, men også, hvordan religiøsiteten, og egentlig specielt kristendommen – forholder sig til BL.A. dette med cirkelarbejde.
    Jeg har ikke selv lige et forslag til en eller flere mulige podcastmedvirkende, men nu er mit ønske i æteren, så ser vi, hvad der sker ….
    Mange tak fra mig :-)
    Anne

    1. Hedevig Birgitte Madsen

      At tro (håbe) på, at der er et liv efter døden er en vanvittig higen efter livet og samtidig en benægtelse af døden. Mange vil simpelthen ikke forstå, at døden er afslutningen på livet.

      Hvis døden tages alvorligt vil livet måske også være mere helligt og værdsat og vi ville måske kunne stoppe krig og fattigdom. Jeg tror, at livet som det leves afspejler vores tanker om døden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top