Om mig

Jette Harthimmer

Jeg er født i 1960, er uddannet kemilaborant, har gået 2 år på Ingeniørakademiet og har en fortid hos Miljøministeriet.

I 1990 åbnede jeg mit firma Phønix Centret, og har siden arbejdet fuld tid professionelt som clairvoyant, med personlige konsultationer, spirituelle kurser og foredrag i både Danmark og Norge.

Fra 2005 har jeg lavet programmet ClairCast, hvor jeg producerer spirituelle foredrag og interviews, der gratis kan høres her på hjemmesiden. Det er pt blevet til 84 udsendelser og i 2008 vandt jeg prisen som “Årets podcaster” for disse. I 2011/12 blev programmet nomineret til European Podcast Award.

Jeg har arbejdet som clairvoyant i 22 år, og tilbyder desuden kurser, rådgivning, foredrag og undervisning, hvor al fokus er rettet mod din personlige og spirituelle udvikling.

Jeg har været clairvoyant hele livet, og har ikke gået på, eller taget uddannelse / kurser på nogen clairvoyanceskole eller lignende. De fandtes ikke, da jeg åbnede min virksomhed i 1990.

Formålet med mine lydfiler, min blog, kurser og foredrag er at glæde, berige og inspirere dig.