Er din indre stemme blevet tavs? Føler du, at du er gået i stå?

  • Er din indre stemme blevet tavs?
  • Føler du, at du er gået i stå?
  • Tvivler du på dine beslutninger?
  • Hvor mange gange skal du bede, før det virker?

I dette indlæg kan du læse mit svar til Pernille som går og tumler med netop de spørgsmål.

Er du i tvivl? Er du gået i stå?

Hej Jette,
Igennem lang tid, råbte min indre stemme til mig, hvad jeg skulle gøre. Ja, det havde udviklet sig til en råben, og en slåen mig fysisk omkuld, fordi jeg var alt for længe om at lytte. Da jeg omsider skubbede frygten tilside, og handlede på det, faldt der også ro på, helt inderst inde. Jeg VED at det var det rigtige jeg gjorde.

Men siden er det som om den indre stemme er blevet helt tavs, og jeg har svært ved at finde op og ned i det hele.

Jeg tager små skridt hen mod det jeg ønsker mig, og prøver at fokusere på det. Jeg agerer anderledes end jeg plejer og føler at jeg har mere selvtillid og tro MEN jeg tror at jeg er i en venteposition til det der skal komme. Jeg venter på det næste skridt, men der kommer intet. Når jeg er alene, tager jeg mig selv i at gå frem og tilbage, som om jeg venter på noget. Men det skaber jo ikke meget.

Mine tanker bliver ved at kredse om et kort bekendtskab der har været, som jeg har valgt at lukke (Hvor er den indre stemme, til at fortælle om det var rigtigt eller forkert?). Det er som om det ikke er afsluttet, selvom min logik siger mig, at det kun er fra min side det ikke er lukket, og at der intet godt vil komme ud af det. Så hvorfor kan jeg ikke give slip, eller trods alt vide hvad der er rigtigt og forkert?

Gør jeg mon noget forkert, i forhold til alt det jeg synes at have lært fra dine lydfiler?
Jeg har også et andet spørgsmål jeg rigtigt gerne vil have svar på er: Hvor mange gange om dagen skal man sige
sine affirmationer/bekræftelser og skal de siges højt?

De kærligste hilsner,
Pernille.

Hej Pernille,

Jeg kan ud fra det du skriver, ikke vide hvad der er det rigtige for dig at gøre eller hvorfor relationen bliver ved med at poppe op i dig. Men jeg synes, at du selv svarer på dit spørgsmål om den afsluttede relation og at det står ret klart. Du skriver: “Jeg ved, at der ikke kommer noget godt ud af det”.
Det er vel så klart et svar, som det kan blive. ;-)

Det er naturligt at tvivle.
Noget i dig ved at du har handlet rigtigt og at du har gjort det, der er bedst for dig. Du ved, at det var en relation du måtte afslutte og det var derfor du gjorde det. Du gjorde det, fordi det føltes som det rigtige at gøre. Din sjæl ved, at der venter dig noget bedre.
Men nu nager tvivlen og tankerne banker på.
Det er en meget naturlig reaktion. Bare fordi vi handler på det der er det rigtige, bedste og mest sunde for os, så er det ikke altid ensbetydende med at vi ikke også kan blive i tvivl, at “noget kan gøre ondt” eller at tankerne bliver ved med at kredse om det.

Forandringer tager tid og det kræver mod, at lytte til og handle på det, din intuition fortæller dig. Dit ego, din fornuft, dit analytiske sind har været den del der har styret og bestemt i mange år af dit liv. Det stået forrest på scenen og kørt hele showet.
Nu kommer dit spirituelle jeg på scenen og udfordrer det, og det bryder sindet sig absolut ikke om. Sindet vil derfor gøre alt for at overbevise dig om, at din indre stemme, de spirituelle input, de valg og beslutninger du har truffet baseret på dit spirituelle jeg, er helt ude i skoven og at du langt hellere skal lytte til, stole på samt handle på din logik og fornuft, og gøre hvad det foreslår dig.
Det er derfor du bliver i tvivl og kører rundt i det.

Dit spirituelle jeg kommer på banen.
Men bare rolig, med tiden vil dit spirituelle jeg overtage mere og mere. I begyndelsen kommer det kun på scenen i “pauserne” men jo længere tid der går, og især hvis du også bliver ved med at arbejde med din spirituelle udvikling samt lytter til og handler på det din intuition fortæller dig, så vil dit spirituelle jeg, få mere og mere tid på scenen – og dermed også i din hverdag og i dit liv. Når det sker vil du føle en indre ro.

Men du må være tålmodig. Det sker ikke over night. Det tager tid at skubbe egoet ned fra scenen. ;-)

Det, at du i perioder skal forholde sig i ro eller du får en følelse af, at der ikke rigtigt sker noget i din udvikling er meget naturligt. Personlig og spirituel udvikling foregår ofte i “ryk”. Små skridt fremad. Nogle gange 2 skridt frem og så 1 tilbage. Det er alt sammen helt ok.
For hvert ryk, skridt, udvikling og lign., skal du lige have hele din krop, sind og ånd med. Du skal finde dit nye fodfæste og ståsted. I den tid sker der intet nyt og du føle det som om, at du er gået helt i stå. Du bliver rastløs, urolig og utålmodig.
Træk vejret dybt og slap af. Vid at alt er netop som det skal være.

En racerbil suser heller ikke uafbrudt rundt på banen. Den har i perioder brug for at køre i pit. Her står den helt stille mens den bliver gjort klar til næste runde. ;-)

Så alt er godt. Du er ikke gået i stå og det er heller ikke gået tilbage for dig i din spirituelle udvikling.
Det hele kommer i bølger.

Intuitionen kalder og råber på dig, din krop reagerer også men så snart du har handlet og gjort det du skal, kan der komme en periode med stilhed, rastløshed, tvivl og en følelse af tomhed.

Hvad der venter dig i næste runde kan jeg ikke sige, men følg blot din intuition og lad det være ok, hvis der kommer perioder med med tvivl og en følelse af at være gået i stå. Nogle gange kan det også bare være et tegn til dig om, at du skal tage det lidt med ro og ikke gå så hurtigt frem. Være mere tålmodig og lade alle forandringer “sætte sig” før du tager det næste skridt.

Hvor ofte skal du sige dine ønsker?
Til spørgsmålet om, hvor mange gange om dagen du skal sige dine affirmationer/bekræftelser og om de skal siges højt.

Der er ikke et fast antal der gør udfaldet.
Du får ikke meget ud af det, hvis du skal gå og tælle antallet af gange, du siger affirmationerne.

Du må meget gerne sige dem højt og hvis du samtidigt tror på det du siger, så vil der virkelig være power i dine ord, men det er også helt fint, hvis du i løbet af dagen bare går og siger dem mentalt.
Gerne så ofte som muligt. Jo hyppigere jo bedre. Når du står i kø i supermarkedet, når du bader, når du cykler, når du smører madpakke, når du vasker op, når du laver mad, gør rent, står og venter på bussen, mens der er reklamer på tv ….

Dette vil samtidigt hjælpe dig til at tage styringen over dit sind, så det er dig der bestemmer hvad du skal tænke og ikke det omvendte, hvor det er tankerne der styrer dig.
Men du må dog ikke lade det blive sådan, at du bare sætter det på autopiloten. De ønsker du har og de affirmationer du siger, skal du både FØLE  – MÆRKE samt SE.
Forestil dig det du ønsker skal ske. Mærk det. Tro på det. Føl det.
Skab følelsen af, at det allerede er sket – dit ønske ER indfriet. Mærk det i hele din krop.
Gør du det på denne måde, så er det tusinde gange mere kraftfuldt end hvis du bare går og tæller antallet af gange, du siger dine bønner. ;-)

Pøj pøj med det hele.
Venlig hilsen

Jette Harthimmer

Kære læser,
Jeg håber at mit svar til Pernille også er et svar til dig.

Supplerende læsning:
1. Ja eller nej? Hvad skal du vælge?
2. Ugens budskab – uge nr. 30. Føler du, at du er gået i stå?
I det kan du læse hvad den åndelige verden har at sige om emnet.

No comments yet.

Skriv et svar