Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Medierne præger os

Hvor er de positive nyheder?

medierne praeger osMedierne præger os. Derfor er det vigtigt at der også bliver vist de gode og konstruktive nyheder.

Tror du på at tanker skaber?
At de ord vi siger og hører på, skaber?
At udsendelser vi ser på tv påvirker os?
Så skulle vi måske tænke lidt over, hvad det er for tv-programmer vi lader børn og unge se.

Medierne præger de unge
Jeg synes det er skræmmende det som unge får vist på tv.

Man kan som ung blive kendt på at skabe sig voldsomt, deltage i programmer hvor der er fokus på druk, intriger, sladder, at tale nedladende om hinanden, sex og hvor man er en hot shot og virkelig populær i gruppen, hvis man kan drikke igennem. Ikke kun til en enkelt fest et par gange om året, men derimod torsdag, fredag, lørdag og søndag hver eneste uge.

I Metroen hører jeg ofte unge sidde og prale overfor hinanden. Jeg har ikke sovet hele natten. Jeg drak mig i hegnet. Hold kæft hvor har jeg været stiv. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom hjem eller hvem jeg har knaldet med.

Udtalelser som disse giver bonuspoint. Jeg kan se det i de andres øjne. Whau, han er sej. Og så begynder den næste også at fortælle om hans eller hendes udskejelser.
Det er blevet in at drikke. Man kan da ikke feste, more sig eller danse uden at man skal konsumere mængder af alkohol.

Amalies verden. Paradis Hotel. Sunny Beach. Singleliv. De unge mødre. Forkælede teenagere. Sidney Lee. Kaos i Skagen og ja sådan kunne jeg blive ved.

Tænk at man kan blive berømt ved at opføre sig totalt tåbeligt.
Og det er jo ikke fordi udvalget til voksne er meget bedre. Der er masser af både danske og amerikanske talkshows hvor vi skal med helt ind i folks privatliv og høre om deres utroskab og hemmeligheder. Udsendelser hvor familier sidder og verbalt angriber hinanden med skældsord, og alt dette for åbent kamera. Direkte ind i vores stuer, hvor vi kan følge med over en kop kaffe. Hvordan tror du at disse programmer påvirker os? Medierne præger og påvirker os i den grad.

Ungdommen ser også disse udsendelser, og de hører også på politikerne der fokuserer mere på at tale dårligt om de andre partier end på at drive politik.

Hvis ikke det er de tv-serier der er på programmet, så er det måske en god film som vi skal hygge os med i aften. Og hvad er så en god film? Det er ofte en tju-bang film, en krimi, en gyser, en spændingsfilm, en psykologisk thriller hvor der med garanti er nogen der dør eller kommer til skade. Kameraet zoomer ind så vi kan få alle detaljer af volden med, og selvom du vælger at lukke øjnene under de mest blodige scener, så kan du være sikker på at lyden nok skal lade dig vide hvad der foregår.

Der er simpelthen så meget vold i tv. Videospil er fyldt med våben, blod og drab. Det gælder om at skyde og lemlæste så mange som muligt. Selv i børnenes tegnefilm sårer man hinanden, slår og banker løs på hinanden, og det ser jo ud til at det ikke gør nogen skade, for tegneseriefiguren ryster bare på hovedet og “leger” videre, selvom de er blevet banket til plukfisk.

14.000 mord
En amerikansk undersøgelse har vist, at en teenager på 13 år i gennemsnit har set 14.000 mord (i sin egen stue). Dette gennem tv, videospil, aviser, bøger og lign. Så er der måske ikke noget at sige til at verden er som den er.

Vi har brug for at føle at vi hører til
Der er ikke noget i vejen med de unge. De har blot ønsket om at høre til, føle sig gode nok, tilpasse sig og gøre som alle de andre gør. Og hvis de personer de ser op til, skejer ud ja så vil de unge forsøge at efterligne dem. I håbet om at blive accepteret i gruppen, føle sig gode nok og få opmærksomhed og “skulderklap” som de andre jo får.

Man er sej hvis man følger flokken, og man bliver mobbet, grint af og talt nedladende til, hvis man passer sin skole, laver sine lektier og ikke har lyst til disse drukfester. Så er man en særling, og man bliver udstødt.
Danmark har verdensrekorden i unge der drikker. Ja, hvorfor mon?

Tænk hvis det pludseligt var sejt at blive til noget. At passe sin skolegang. At udleve sine potentialer og drømme.
At det vi så på tv, var unge der virkelig var gode til noget og som gjorde en forskel. At der var fokus på alt det positive og gode som der er i alle mennesker. Tænk hvis vi i nyhederne kun fik de positive nyheder, i stedet for nyheder der får os til at miste troen på fremtiden og blive helt opgivende.

Hvad nu hvis …
Kom nu på banen med de gode nyheder og alt det positive. Det ER derude, og der er mindst lige så meget af det.
Tænk hvordan verden ville se ud, hvis vi hele tiden holdt dette fokus og styrede i den retning.

Brug din tid fornuftigt.
Begynd at blive bevidst i dine valg af hvad du ser, hører og bruger din tid på. For det skaber og påvirker både dig og din fremtid.

Positive lydfiler – gratis.
Besøg mit arkiv med over 100 podcast. Her finder du lydfiler der er positive og meget berigende for din krop og sjæl. Og så er de ovenikøbet helt gratis. ? >> Gratis podcast.

7 kommentarer til “Medierne præger os”

  1. Godt indlæg Jette – det er min overbevisning at flere stille og roligt bliver opmærksom på dette.

    Du skriver “Tænk at man kan blive berømt ved at opføre sig totalt tåbeligt.”

    Mediernes såkaldte “magt” og De der føler dem er i sandheden uvidende samarbejdspartnere. Uden de undertrykte (f.eks. tv-kikkere) var der ingen magthavere (f.eks. medier), og uden magthavere ingen undertrykte. Fjer den ene og den anden er ikke eksisterende.

    Som Daniel, så kan det gå op for os alle når vi tager ansvar for os selv, og ikke for “de andre”.

    Verden skal ikke fixes – den kan ikke fikses – det er den person vi ser i spejlet der skal fikses.

    Søren

    1. christina bartholdy jensen

      Fuldstændig enig søren,man kan blive helt fortvivlet

      Christina B Jensen

  2. Gitte Aagaard

    Tak Jette, fordi du sætter ord på noget, der er så altoverskyggende almindeligt, så det nærmest er usynligt………Jeg har en datter på 20, og ved hvad du snakker om…..”Ja da! selvfølgelig drikker vi hver weekend”….osv. osv. Jeg ville ikke lukke et øje, hvis jeg skulle konsumere alle de tju bang film hun ser uden at blinke……medierne har en uhyggelig magt……..endnu engang TAK fordi du siger den imod, det er den eneste vej frem………….

    1. Det må være svært i dag at være forældre til teenagere og stå på sidelinjen og se på. Jeg håber du har nogle gode snakke med hende, og at hun er lydhør for hvordan alt det hun drikker og det hun “ser” påvirker hende.
      Men som skrevet kan det være en svær proces, da hun jo bare gør hvad alle de andre også gør.

  3. Daniel

    Amen! ;-)

    Er selv 22 og har måtte undvære tv i over et år nu.
    I starten var det træls men tror mere det var en vane.

    Da jeg efter et stykke tid havde overlevet ;-D så gik det op for mig at det havde været en trancetilstand. Fordi da jeg få gange skulle besøge mine forældre, fandt jeg mig. Ubehagelig tilpas og drænede for energi. Jeg kunne også bedre se manipulation som reklamerne gjorde i det skjulte.

    Jeg er glad for du har skrevet dette ;-)

    Ha en fantastisk dag Jette

    1. Hej Daniel
      Tusind tak for at du deler med os.
      Du har nemlig helt ret i, at man via tv (reklamer og lign.) både bliver manipuleret men man bliver også drænet for energi.
      Også en fantastisk dag til dig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top