Bedste boost du kan forære dig selv eller din karriere!
Vi har for nyligt afsluttet et herligt weekend forløb, i de lækre lokaler i La Oficina på Frederiksberg. Temaet var “Spirituel Succes”, men kurset rummer i virkeligheden meget mere end det.
Jette formår på en “Down To Earth” måde at formidle budkskaber og dagligdagsredskaber til, at du som kursist, kan ændre hele din opfattelse af verden, dine muligheder og den måde du ser på dem og dig selv.
Hvorvidt du er bekendt med The Secret, Silva Life System, 4 Hour Work Week eller andre selvudviklingsværktøjer, får du her nøglen der binder dem alle sammen, og en plan for hvordan du mest effektivt bruger den. Med personlige referencer, eksempler og levende fortællinger gør Jette Harthimmer det spændende og utrolig lærerigt at være kursist.
Læn dig tilbage, sug guldkornene til dig, og tag efter dette kursus dine første skridt i rejsen til et nyt og bedre liv.
Ps. Det kan være en rigtig god ide at invitere sin partner med, da man på den måde kan støtte hinanden i de ændringer og tiltag der skal til, for at få det ud af kurset som der er tiltænkt.