Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing og Bøn – Skyld og Ansvar

Healing og Bøn. Skyld og ansvar.

Mandag den 12. august kl 18.00
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Skyld og Ansvar”

Budskab:
Velkommen til aftenens healing og bøn.
Vi er Jeres venner, hjælpere og vejledere. Vi er kommet for at støtte, berige og løfte jeres spirituelle bevidsthed.

Ligesom Jeres lykke ikke afhænger af eller er betinget af et andet menneske, ligeså kan et andet menneske heller ikke være årsagen til hvis “det går Jer dårligt”. Kun egoet tror dette.
Giv ikke andre skylden for hvordan det går Jer.

Jeres Guddommelighed – Jeres sande Væren er “urørlig”. I den findes kærlighed, lyksalighed og fred. Uanset hvad der sker omkring Jer i den fysiske verden, er dette Jer altid iboende. Hvis I føler eller oplever noget andet, er det Jeres Ego der har taget over.

Tag ansvar for Jeres tanker, ord og handlinger. Vær dem alle meget bevidst. Lad Jer guide af Jeres sjæl, intuition, indre stemme eller samvittighed for den sags skyld.

Når I står i en ugunstig situation, så vend blikket indad. Spørg Jer selv: Hvordan er jeg havnet i denne situation? Hvilke handlinger, beslutninger eller valg har jeg truffet som gør at jeg i dag står her?
Hvad er mit ansvar? Hvad har jeg lært? Hvordan kan jeg gøre det bedre næste gang? Hvad har jeg fået ud af situationen?
Lær af det og tag ansvar. Kun derved bliver I sat fri.

At tage ansvar, samt at se hvilke ord, skridt, tanker og følelser der har ført til hændelsen, er en spirituel handling, men samtidigt skal I hele tiden have for øje, at I i ethvert tidspunkt har gjort Jeres bedste.
I har gjort det bedste I kunne, på daværende tidspunkt.
Dette fratager Jer ikke for ansvaret, men det er vigtigt at I har en forståelse for at der er en årsag og mening med alt der sker på Jeres vej. Der er lektier der skal læres og erfaringer der skal tilegnes I Jeres spirituelle udvikling.

Der er sikkert meget I ville have ønsket at I havde gjort anderledes, men gå ikke med skyld i Jeres hjerter, men hav derimod forståelse og bær over med Jer selv. Tro på at der har været en mening med det hele.

Healing
Vi vil I dag hjælpe Jer med klarhed, forståelse og indsigt. At lade Jer se de mennesker som I mener har gjort Jer ondt, med spirituelle øjne og i et nyt lys. Ligeså hjælpe Jer med at tilgive dem, hvis dette er nødvendigt.
Vi vil desuden heale og forløse det åg af skyld som mange af Jer bærer på Jeres skuldre og / eller smerten I føler I Jeres hjerter. Vi er derfor hos Jer resten af aftenen for at udføre dette arbejde.

Indtil vi næste gang mødes: Hav tillid, bevar håbet og vid at vi er der for Jer og at Jeres bønner er blevet hørt.
Tak for denne gang.

Næste healing og bøn: Lørdag den 24. august kl 9.00
Fokusområde: “Bolig”

Vil du deltage, så klik på dette link og skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med lørdag den 24. august kl 9.00

Har du ikke været med før? Så læs først dette indlæg:
Sådan får du gratis healing og bøn.

Jette Harthimmer oplevelse
Jeg kunne se, at når noget “gik galt” så var jeg lynhurtig på aftrækkeren. En syndebuk skulle findes. Det var jo ikke min skyld, men da mit hjerte og mit sind blev renset og øjnene ligeså, da kunne jeg godt se hvorfor eller hvordan jeg var havnet i suppedasen. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg jo fået masser af signaler undervejs som jeg bevidst har ignoreret og gået imod. Jeg har måske ikke ville høre eller acceptere svarene og har villet gøre det på min egen måde og ud fra mit eget hoved (ego). Jamen så er der vist heller ikke noget at sige til, hvis det går galt.

Mange gange kritiserer vi automatisk alt og alle. Hvis ikke samfundet, lovgivningen, finanskrisen, ja så er det familien, chefen, kollegaen, vennen, naboen eller den dårlige barndom og forældrene der får skylden.

Tro mig, i mange situationer ville jeg ønske at jeg havde gjort, sagt eller handlet på anden måde, men når jeg efterfølgende har fået det hele lidt på afstand, så har jeg gang på gang måtte erkende hvilken erfaring oplevelsen har givet mig. Jeg kan se at jeg i dag på forskellige måder giver min erfaring videre til andre eller bruger den nyttigt i mit eget liv.
Så det hele har ikke været spildt. Der har været en mening. Jeg har lært noget om mig selv. Jeg er blevet klogere. Jeg kan gå videre med denne vigtige lektie eller erfaring. Jeg kan komme videre i mit eget liv. Den har måske også givet mig en forståelse for hvordan andre har det, og dermed kan jeg bedre hjælpe og forstå dem (næstekærlighed).
Jeg er den jeg er i dag – netop på grund af alt det der er sket i min fortid og i min barndom for den sags skyld, og ligeså er du. Og ærligt talt: Vær stolt af dig selv.
Giv slip på skyld. Vær villig til at tage ansvar. Tro på at der er en mening med alt.

Vi fik i fællesskab højnet den kollektive bevidsthed her til aften. Hver eneste af jer der er med, betyder meget og gør en kæmpe forskel. TAK.
Jeg spurgte om vi skulle gøre noget særligt, nu hvor guiderne fortsætter med at være og arbejde sammen med os, og svaret jeg fik var:
Gør det der føles rigtigt for dig at gøre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top