Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker Irma.
Hvorfor? Det er der mange grunde til, og jeg vil give dig et par stykker, men før jeg fortæller dig om dem, skal du først læse om en lidt pinlig samtale, jeg havde med min underbo.
Der er da en Irma.
Jeg havde boet her et halvt års tid. I mit nærområde (indenfor 200 m) har jeg både en Fakta, Super Brugsen, Aldi og Netto. Rigtigt godt, men jeg savnede virkelig en Irma. Irma er der jeg helst vil handle.
Derfor gik jeg til Østerport station, hvor den nærmeste Irma er.
En dag møder jeg på trappen min underbo (en ældre kvinde), og hun spørger mig om jeg er glad for min nye lejlighed. Ja meget, svarede jeg. Så siger hun: Vi er også meget privilegerede at vi har så fine indkøbsmuligheder. Mit svar: Enig, men jeg savner en Irma.
Hun blev hel tom i blikket. Jamen der er da en Irma rundt om hjørnet!
Så stod vi der i stilhed og så på hinanden, i hvad der for mig føltes som evigheder.
Pinligt. Der er knap 300 m derhen.
Du kan kun se det, som du tror på.
Det er en oplevelse jeg sent glemmer, og den beviser i al sin tydelighed, at vi kun ser og får øje på det, som vi er overbeviste om er der.
Jeg læste en gang, at der i USA sker en del ulykker på motorvejene, fordi bilister kører ind i små privatejede fly, som har brugt motorvejen til at nødlande på. Vildt ik´?
Da man som bilist ikke forventer at se et fly holde på vejen, blokerer hjernen for billedet af det, og man ser derfor ikke flyet.
Et andet eksempel: Man lavede en gang et forsøg, hvor man satte nyfødte killinger ind i et rum, hvor der kun fandtes “vandrette genstande”. Da de efter nogle uger, kom ind i et almindeligt hjem, gik de ind i bordben, stole og alt hvad der var lodret, fordi de ikke kunne “se” dem.
Det lyder jo helt vanvittigt, men der er altså noget om snakken. Har du først sat dig noget i hovedet, og er du overbevist om, at sådan er det, så er det hvad du vil se og opleve.
Mener du, at chefen, kæresten eller kollagaen er ude på at gøre livet surt for dig, så vil du se det i alt hvad han gør og siger, uanset om det er sandt eller ej.
Juhu, jeg har sokkel skuffer.
Jeg havde boet i min nye lejlighed i 2 år, og gik og ærgrede mig over, at der ikke var sokkel skuffer i mit køkken. Det havde jeg haft i min tidligere lejlighed, og de manglende skuffer betød, at jeg måtte stuve og stable tingene sammen i de skuffer og skabe, jeg havde til rådighed.
En dag tabte jeg en ært på køkkengulvet. Den trillede ind under et skab. Da jeg lå der fladt på maven og rodede rundt med en lineal, for at få den ud igen, fik jeg øje på nogle lister, der sad sad som afslutning mellem køkkenelementerne og gulvet. Jeg undrede mig over, hvorfor der ikke var lister, netop der hvor min ært var trillet ind under, for havde der været en liste der, var ærten forblevet ude på køkkengulvet.
Så opdager jeg, at jeg faktisk har 2 store sokkel skuffer, og at det er derfor der ingen afsluttende liste er.
Der var ingen synlige håndtag på skufferne, og derfor kunne jeg ikke se dem, når jeg stod oprejst. Da jeg i 2 år havde overbevist mig selv om, at der i mit køkken ingen sokkel skuffer var, ja så undersøgte jeg aldrig sagen nærmere og var overbevist om, at det var et faktum.
Derfor elsker jeg Irma.
Nå, men tilbage til historien om Irma, nu hvor jeg både er blevet en Irma og 2 sokkel skuffer rigere.
I sidste uge, havde jeg følgende oplevelse: Jeg står ved den ene kasse, og er ved at lægge mine indkøb i posen. Ved den anden kasse, lyder der et gevaldigt brag.
En kvinde havde fyldt sin indkøbspose og skulle gå fra den, for at gå hen og betale ved dankort automaten, væltede posen ned på gulvet, og alt indhold lå ud over det hele. Deriblandt en flaske meget knust Bailey.
En servicemedarbejder bliver tilkaldt, og hun går smilende i gang med at rydde op. Kunden undskylder rigtigt mange gange, og medarbejderen siger, at det skal hun ikke tænke på. Det er hvad der kan ske.
En chef / maneger – ja, jeg ved ikke hvad han er, kommer ud fra kontoret der er lige bag ved. Han går hen til kunden og fortæller hende, at han vil hente en ny flaske Bailey til hende, og at hun naturligvis ikke skal betale for den.
Kvinden svarer: Det er rigtigt sødt af dig, men jeg har altså ikke købt flasken herinde (dejlig ærlig kvinde). Hvorpå han siger: Pyt, jeg giver dig den alligevel.
5 positive karma point til Irma.
Se, det er da super service, og det er en af rigtigt mange grunde til, at jeg elsker Irma.
Personalet er altid smilede, imødekommende og hjælpsomme.
Står vi mere end 2 i kø, åbner de med det samme en ny kasse.
Varerne er friske og af høj kvalitet, og skulle jeg komme hjem med noget der mod forventning ikke er ok, bytter de med et smil.
Jeg elsker deres sortiment.
Jeg elsker deres nye tiltag med “datoservice” hvor en masse varer, dagligt sættes ned til under halv pris, hvor vi kan få glæde af det, frem for at maden bliver smidt ud.
Dagligvarebutikker, restaurationer og lign., har simpelthen så gigantisk et madspild, at ethvert tiltag, der kan bidrage til at reducere dette, glæder mig.
Du får i øvrigt på et tidspunkt, en podcast fra mig, hvor jeg interviewer Selina Juul, grundlæggeren af Forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad samt vinder af Nordisk Råds natur- og miljøpris.
Irma har desuden i over 20 år nægtet at sælge buræg. Dette selvom det kostede dyrt på deres omsætning. Nu har de også meldt ud, at de fremover vil fjerne alle produkter, hvori producenterne har brugt buræg. YES. Med andre ord: Irma går op i både dyrevelfærd og økologi.
Hver dag er der: “Dagens økologiske tilbud”. Det er lækker frugt eller grønt. Jeg stikker hovedet ind hver dag, bare for at se, hvad der er af sunde fristelser, den pågældende dag.
Ved kassebåndet, står der en flettet kurv med æbler, appelsiner og bananer. Børn kan gratis tage et stykke frugt.
Irma har derudover som målsætning, at de indenfor 10 år vil fordoble salget af økologiske varer, så det kommer til at udgøre 50 procent af kædens omsætning inden for fødevarer.
Jeg fandt en gang en vare, som var dato-udløbet. Gjorde personalet opmærksom på det, som kvitterede med tak og en pose kaffe.
Så alt i alt er Irma bare MIN butik, og de fortjener 5 positive karma point ud af 5 mulige.
Jeg elsker Irma, man skal bare lige først finde en eller vide at den er der. ;-)
Relevante links.
1. Find din lokale Irma her: Find Irma.
2. Irma bliver til Alma. Genskab Irma-butikoplevelsen.
23 kommentarer til “Derfor elsker jeg Irma.”
Dejligt med at Irma har et bæredygtigt syn på det at lave en forretning ud af sælge mad. Gad vide om hvordan de vil takle GMO? (genmodificeret mad)
Irma er også det eneste sted med et bredt sortiment af vegetarretter som gør det lettere for dem der ikke er til kød.
Jeg elsker også Irma. I min lille Irma ved vesterbros torv var Dankort automaten en gang i stykker, det var sikkert 5 år siden. Jeg havde samlet sammen varer for 200 kroner og havde kun 50 kroner i kontanter. Så siger den søde mand -Pyt, tag bare resten af varerne. Det synes jeg godt nok var generøst. Og jeg tænker på det hver gang jeg handler der:)
Whau. Sikke en fin oplevelse. Ja, god service og at man som kunde behandles ud over det sædvanlige, er simpelthen den bedste reklame.
Jeg kommer til at tænke på en gang hvor jeg som teenager, gik fra guldsmed til guldsmed for at høre hvor meget et guldarmbånd, min farmor havde givet mig, var værd. Hun havde sagt god for, at jeg måtte sælge det, så jeg i stedet for kunne købe et smykke der mere var i min stil.
En af forretningerne oplyste mig en pris der var den halve af, hvad de andre havde sagt. Der var ingen tvivl om, at han ville snyde mig. Jeg var jo bare en ung tøs, som sikkert ikke kendte armbåndets værdi, men den oplevelse har gjort, at jeg hver eneste gang jeg går forbi forretningen, tænker tilbage på hændelsen.
God service og glade kunder er helt klart værd at stile efter, når man driver forretning :-)
Det er tyve år siden vores Irma i Rønne på Bornholm lukkede:-( savner stadig min bardomsbutik, hvor varene på én eller anden måde bare lokkede og “dragede” på en anden måde i forhold til de andre forretningers sortiment. Den var vel nærmest eksotisk, når jeg tænker over det…
P.S forunderligt hvilken kraft den lille grøntsag – ærten – har!
KH Eva
For en dejlig og nydelig historie om Irma. Jeg kan fortælle dig at du er nok ikke den eneste… Kort fortalt er jeg født og opvokset i Kgs. Lyngby. Jeg er en 1944-model. Men ihvertfald i 50’erne var jeg med min mor på indkøbstur til Irma i Lyngby hovedgade. Det var kun der hun handlet. Tidlig i 60’erne åbnede Irma en filial på Lyngby station. Og det blev min mors ynglingsbutik. Jeg flyttede til Oslo i slutningen av 60’erne og etablerte familie. Der hvor jeg boede i utkanten af Oslo kom der pluselig en Irma på centeret. Da følte jeg at jeg var helgarderet. Desværre var det bare for nogle år og så forsvandt Irma fra Norge. ;-(
Øv – det var synd.
Gad vide om du stadig er bosiddende i Norge? Hvis ja, må du meget gerne komme på weekend her i København, og besøge min Irma. :-)
Herligt – minder mig om Christoffer Columbus da han kom til Amerika. I starten kunne de indfødte ikke se skibene der kom sejlende, for de havde aldrig set skibe før. Først da mandskabet gik i land opdagede de indfødte gæsterne. Og… jeg er noget misundelig over at nogen kender hende der IRMA – hende har jeg aldrig mødt – hmmm – næste gang jeg er i hovedstaden må jeg finde hende :-) <3
Den historie havde jeg da helt glemt. Tak for at du mindede mig om den.
Med hensyn til Irma, så kan jeg godt give dig hendes adresse ;-)
Dejligt at en lille trillene ært kunne vende din skuffelse til nyfundne brugbare skuffer ;)
Irma er vist den eneste butik der kun holder en reel fødselsdag om året…Andre indkøbsbutikker har utallige fødselsdagsfremstød om året…Hun er vores egen Irmapige :-) Dejlig Fredag til dig
Ja, ærter har haft en stor betydning i mange “gode historier”. Der var vist også noget med en prinsesse og en ært. ;-)
Så var der også den med spørgsmålet “Hva’ er der?” ~ Svar: “Ærter er nogle, der kan trille. Og hvis du er fingernem, kan de stables!” ;-) Og det er du helt sikkert. Men nu var der vel kun 1 ært …
:-)
Ja se…det skulle være en ganske sandfærdig historie..Har ladet mig høre at prinsen ville sørge for at natten aldrig mere skulle kunne falde prinsessen lang..så prinsen spiste ærten med største velbehag da han så ganske forstod at grønt er godt for øjnene og derved fandt den kære prins evig nydelse i synet af sin prinsesse :-)
Jeg elsker også Irma, men p.t. er der desværre ikke nogen i min landsdel.
Og jeg har ledt efter en ;-)
Så kommer du bare og handler i min. Jeg kan give dig en guidet tour.
Ja, tak!
Jeg har altid været draget af Irma’er, så jeg flytter da bare derover :-)
Men ved genlæsning af bloggen, ser jeg, at dens hovedbudskab i virkeligheden nok mere er, at “Alting afhænger af øjnene, der ser …” Samt, at “Søg – og du skal finde”.
Og det er jo så sandt, så sandt!
Jeg elsker også Irma. Jeg går dog sjældent i en fysisk Irma. men bruger Irma.dk rigtig meget. Ca. en gang om ugen :-)
Det ville jeg helt sikkert også gøre, hvis ikke det var for at jeg har en Irma lige rundt om hjørnet, og da jeg tillige hver uge får måltider leveret fra Årstiderne, så er det ikke så mange varer jeg skal handle, for at have “alt jeg behøver” i huset.
En god reminder om at være tilstede i nuet, så man også får øje på det man søger/har bedt om. :-)
Nemlig.
Måske skulle jeg også tage en tur i Irma. Det lyder som et dejligt sted.
Fint indlæg, der gav verden et lidt mere lyserødt skær – hvad der fokuseres på ik’?
Ja netop.
“Det du søger – søger dig” eller sagt på en anden måde “Det du fokuserer på, er hvad du får”.