Klaus tipoldefar købte i sin tid fyrtårnet og Klaus har boet i det siden han var 6 år gammel hvor hans far købte det, efter at det i en del år har været ude af familiens eje. Allerede som lille dreng oplevede Klaus mystiske ting ske. Hans biler blev en af gangen skubbet ned fra en reol mens han sad og så på dem.

Nu er Klaus voksen og han bor alene i fyrtårnet. Han har i alt boet i huset i 42 år. Han kan om natten høre skridt gå rundt, og da en veninde på et tidspunkt låner huset, mærker hun en skygge stå bag sig. Hans gode ven Stig har mens Klaus var på ferie passet huset og han hørte om natten dørene smække. Stig oplever desuden en nat, at en clock-radio af sig selv går i gang kl 23.53 Uret har ikke ringet de øvrige nætter. Han bliver så bange at han vælger at pakke sine ting sammen og køre derfra. Ingen af dem ønsker mere at sove der.

I selve tårnet er der en meget trykkende fornemmelse. En lukket loftslem står pludselig åbent og mens Klaus sidder og spiller tromme på en meget varm sommerdag, føler han en isnende kulde omkring sig og følelsen af at han bliver overvåget.

I 1974 bygges en ny tilbygning til fyrtårnet og i den sker der tit det at en tyverialarm går i gang af sig selv. Den reagerer på bevægelse samt når døre åbnes.

Ingen kæreste ønsker at bo der
Klaus frygter at skulle være single resten af sit liv hvis ingen kæreste har lyst til at bo i huset / fyrtårnet. Alle kærester han har haft siger samstemmende at de ikke føler sig velkommen der, at det er som om at de skubbes væk og at de slet ikke tør at bo der.

Det svenske medie Lena Ranehag tilkaldes, og hun fortæller med det samme at hun kan mærke en afdød dame som står og venter på at hendes mand skal komme hjem. Han døde før hende. Det var en mand i uniform. Lena siger at parret kan have boet / arbejdet i fyrtårnet i skiftet fra 1800-1900 tallet.
Den afdøde dame undrer sig også over hvor nøglerne er. Hun vil nemlig gerne kunne lukke og låse døren. Derpå siger Lena at Klaus skulle have haft en datter. Et barn der ikke kom til verden. Måske var hun dødfødt eller at hans daværende kæreste har aborteret. Den sorg som Klaus føler grundet dette tab er den som binder Klaus og den afdøde sammen, da også hun bærer på en sorg.
Mediet siger desuden at damen helst ser at folk skal forsvinde. De skal ikke være i “hendes hus”.
I tilbygningen siger Lena at der kan man ikke sove roligt, for her huserer en afdød mand. En mand der mens han levede havde markante holdninger og var en der blandede sig i byens ve og vel. Manden boede i et af nabohusene.
Lena Ranehag siger også at hun fornemmer at der er en overbelastning på el installationerne, og Klaus fortæller at der på et tidspunkt har været brand i dem, og at han nu vil få det hele gået igennem.

Huset renses og Lena beder alle ånder der hjemsøger stedet om at forlade det.

Kvinden mistede hele sin familie
Programmets vært Ibi Støvring prøver nu at finde ud af, hvilken historie der gemmer sig bag alt det Lena har kanaliseret.
Det viser sig at en politimester Christian Hald har en gang boet i huset. Han købte det i 1906 og efterlod det til sin kone som tidligt blev enke da han døde 56 år gammel. Hans kone døde 33 år efter ham. Sammen havde de to børn. Ingrid og Rigmor. Ingrid rejste som voksen ud af landet og hun kan ikke spores. Den anden datter Rigmor døde 26 år gammel af anorexi. Dermed har kvinden i mange år levet alene og i en sorg.

Hos Dragør lods møder Ibi en mand der stort set kender alle i byen. Han kan fortælle at den afdøde mand som Lena talte om er byens læge Doktor Dick som døde i 1990. Han boede i et hus nær fyrtårnet. Dick kendte og var gode venner med Klaus far.

Alt er nu roligt i fyrtårnet
Klaus fortæller at der er helt stille og at der ingen åndelig aktivitet har været i huset siden Lena rensede det. Ja, det er lige før at der er blevet helt kedeligt at bo der.