Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

2 vigtige spørgsmål

The Bucket List

På flyet på vej til USA så jeg filmen The Bucket List med Morgan Freeman og Jack Nicholson. En rørende film om to mænd der møder hinanden på hospitalet, hvor de begge er indlagt med en livstruende sygdom.

Jack finder en dag en seddel på gulvet som Morgan har skrevet. Den indeholder en liste over alt det som Morgan ønsker at gøre og opleve før han dør. Nu har han dog kasseret den, fordi det er et spørgsmål om tid før han dør, og desuden er indlagt på et hospital. Jack derimod synes at de skal udskrive sig, og se om ikke de kan nå at opfylde alle punkterne. Han skriver selv en liste, og så drager de ellers af sted.

De vigtige spørgsmål
På et tidspunkt siger Morgan, at der er 2 vigtige spørgsmål man må stille sig selv og justere sin kurs efter. Spørgsmål som han har levet sit liv efter, for at kunne give det en mening.

1. Har dit liv bragt glæde til andre?
2. Har du fundet glæde ved livet?

Filmen er rigtig god, rørende og giver masser af stof til eftertanke. Den har blandt andet fået mig til at skrive en bucket list. Jeg vil blandt andet gerne flyve helikopter, komme med til et svensk krebsegilde, donere en stor sum penge til et projekt eller en forening der arbejder for dyrene. Listen er lang, og det gør mig glad at se på den.
Hvad står der mon på din liste?

4 kommentarer til “2 vigtige spørgsmål”

  1. Krutters Krøller

    *SS* Det er en dejlig film – Jack Nicholson i den go'e gamle fandenivoldske form. Det i sig selv er inspirerende. Min private bucket list? Ja, det er vist på tide at jeg starter den – emnet bliver ved at dukke op… ;o)

  2. Frederikke M. M.

    Jeg ved fra min "livet-mellem -livene"-oplevelse at mit vigtigste prosjekt i dette liv var at få børn. Alle 5 er nu godt i vej og jeg har tænkt at resten er overskud. I nat havde jeg en drøm som tyder på at det ikke er godt for mig at koble helt fra – så jeg har nok nogen flere prosjekter så længe jeg opholder mig i denne dimensjon. Regresjonskongres i Tyrkiet bliver et af prosjekterne.

  3. Frederikke M. M.

    Lykke til med operaen.

  4. Anja Lysholm

    Jeg tænkte over det samme da jeg så filmen, og det underlige er: der står ingenting! Eller … det passer faktisk ikke – der står en enkelt ting. Men altså … én ting?? Det undrer mig at der ikke står en masse, men jeg kan simpelthen ikke komme på hvad det skulle være, og det føles egentlig lidt sært. Måske det bare er tegn på at jeg er god til at leve i nuet og gøre de ting jeg har lyst til, men det er jo altså ikke fordi jeg ligefrem er en eventyrer …

    P.S. Den ene ting der står på min "liste", er at lære at synge opera. Det har jeg drømt om siden jeg var barn. Det er kun økonomi der forhindrer mig i at melde mig til undervisning, men jeg håber at kunne blive kanin hos en der skal lære at undervise. Og det er muligvis allerede på plads. :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top