Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Kanaliseret uge 50

Healing og Bøn: Bolig

Lørdag den 15. december 2012 kl 10.00
Dette er budskabet der blev kanaliseret under vores fælles healing og bøn.
Det er givet til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og kanaliserede budskaber.
Denne uges fokusområde var: Hjem & Bolig.

Budskab:

God formiddag til Jer alle.
Vi vil i dag tale om hjem og bolig, og at det er vigtigt at forstå, at boligen ikke kun gælder den adresse som I bor på. Vi vil denne gang have Jer til at reflektere på Jeres “indre liv”.
Jeres indre bolig(situation) vil nemlig afspejle sig i den fysiske ydre bolig.
Jeres sjæl har i denne inkarnation taget bolig i Jeres fysiske menneskelige krop, og jo mere fred og harmoni I har i den, jo mere vil I have det i Jeres bolig.
Har I fundet kærligheden til og i Jer selv?
Føler I jer hjemme i den fysiske krop? Mentalt, følelsesmæssigt, fysisk og spirituelt?
Har I fundet freden i Jer selv?
Er I i indre harmoni og i balance?
Hænger I fast i fortiden, konflikter, problemer eller andre ubalancer?
Dette vil alt sammen afspejle sig i Jeres bolig. Dette kan vise sig på mange forskellige måder, alt fra at I ikke kan finde tryghed I jeres hjem, ikke kan få solgt boligen eller at der er rod og disharmoni på hjemmefronten.
Har I et positivt syn på fremtiden, og en glæde og positiv forventning om at alt nok skal gå, og at nuværende problemer og udfordringer skal blive løst og ordne sig? Hvis ja, så baner det vejen for at skabe fred og harmoni i hjemmet og / eller af flytte ind i det hjem I ønsker Jer.

Det er let med sindet at tolke og analysere på boligsituationen, men vi vil i stedet opfordre Jer til at se indad. De problemer, ønsker, drømme, savn og andet som I hver dag konfronteres med på boligfronten, skal I søge ligheder med I jeres indre. Det er der I skal finde svarene og få en forståelse.
Elsker og respekterer I Jeres krop? Behandler I den med kærlighed? Skaber I balance og harmoni i den? Er der fred i både sind og følelser? Hvis ja så giver I sjælen optimale betingelser og en god bolig. Dette indre arbejde vil afspejle sig i, forandre, skabe og tiltrække den ydre bolig.

Vi vil i dag hjælpe Jer med dette indre arbejde. At kaste lys på hvilke indre forandringer I hver især må gøre.
For nogle vil arbejdet være spirituelt, mens det for andre vil være et følelsesmæssigt, mentalt eller fysisk arbejde.

Endnu en gang vil vi pointere: Jeres indre liv afspejles i det ydre. Det gælder naturligvis for alle områder, og ikke kun boligmæssigt.

Indtil næste gang vi mødes:
Hav tillid og vid at vi er der og at Jeres bønner er blevet hørt. Vi har næste gang noget ganske særligt til Jer.

Tak for nu. I fred og kærlighed

Næste healing og bøn: Fredag den 21. december kl 11.30
Fokusområde: Healing af din fortid.
Vil du være med næste gang, så skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne modtage healing og bøn i uge 50

Har du ikke været med før?
Sådan får du gratis healing.

Jette Harthimmer oplevelse
I dag var en stille dag, og endnu engang bliver jeg forundret over hvordan energierne føles forskelligt, alt efter hvad vi i fællesskab arbejder med, healer på og beder for, på det pågældende tidspunkt.
Jeg så en lotusblomst åbne sig og strække sine blade mod himlen. Derpå så jeg nogle meget gamle og vise sjæle. Jeg har lyst til at kalde dem “De ældre”. Det var deres opgave at hjælpe os i dag. Deres energi var meget blid. Jeg oplevede det som at der inde i os alle, der var med i dagens healing og bøn, var en lille pære der var slukket, og at “De ældre” – “rørte os hver især”.
Når de gjorde det, tændte pæren, og dens lys fyldte os med indsigt og forståelse. (Den kastede lys over problemet).

For nogle betød det at en sorg kom op til overfladen, og at der var noget der skulle siges farvel til og gives slip på. Det var healing af bundne følelser i en negativ energi.
For andre var det en mental klarhed.
Og hos andre så jeg at de fik et spirituelt møde med deres smukke sjæl.
Der skete selvfølgelig meget andet, og også på andre måder, men dette var hvad jeg fik lov at se.
Det hele foregik på en meget blid, stille men effektiv måde.
Jeg fornemmer, at det er vigtigt at vi alle i dag skal være nærværende og sensitive. Lad det komme til dig som skal komme. På hvad måde det så end er. Mentalt, spirituelt, følelsesmæssigt eller fysisk.

Jeg så også et billede af at vi var forbundet. Da alle de små lys i os var tændt, fik jeg lov til at se det hele udefra / oppefra og der kunne jeg tydeligt se det netværk og fællesskab vi har.

Til sidst fik jeg at vide at vi skulle glæde os til næste uge. Der ville der blive arbejdet på healing / forløsning af vores fortid. YES !!!!
Og at der i den anledning ville blive sammensat et ganske særligt team af hjælpere til os.
Whau! Jeg kan da næsten ikke vente.

Håber vi ses igen på fredag og med disse ord vil jeg ønsker jer alle sammen en healende og berigende weekend.

Scroll to Top