Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?

Er du negativ?
En aften var jeg til fødselsdag hos en af mine veninder.
Det havde ikke været en specielt god dag for mig, da jeg hele dagen havde døjet med en mavepine men jeg ville ikke aflyse og tog derfor af sted til hendes fødselsdag om aftenen.

Da gaverne var blevet uddelt, sangene sunget og viftet med flagene, kunne hun se på mig at noget var galt. Er du ok? Nej, svarede jeg, jeg har virkelig ondt i maven.
Så fik hun den omsorgsfulde og bekymrende mine på. Jamen det skulle du da bare have sagt. Stakkels dig. Hvor har du ondt? Jeg pegede med min hånd sådan lidt rundt omkring på min mave, i siderne og ved bukselinningen.

Worst case scenario
Gud nej, det må da være en cyste. Eller måske har du tarmkræft?
Nå, svarede jeg helt forundret, jeg tror såmænd bare at jeg har luft i maven.

Hun suste ind i stuen for at hente sin iPad, for nu skulle mine symptomer da slås op på >> Netdoktor.
NEJ, råbte jeg efter hende. Bliv her. Du skal ikke slå noget som helst op.
Jeg er af den overbevisning, at når man først slår noget op, så kan man pludselig fejle al verdens skræmmende ting, for hvem har i ny og næ ikke haft ondt i maven, set lidt bleg ud, følt sig træt eller måske svimmel osv osv?

Og jeg bad hende stoppe hendes lange ordstrøm, da hun begyndte at fortælle om nogen hun kender der var død af både det ene og det andet, eller om de forfærdelige sygdomme som hun havde hørt man kunne fejle. STOP.
Jeg vil ikke høre om det. Jeg vil ikke have mine tanker skubbet i den retning. Jeg vil ikke have den slags billeder på nethinden og jeg vil heller ikke følelsesmæssigt blive påvirket af frygt og angst.
Jeg giver simpelthen ikke min tid, tanker eller følelser til “den slags”.
Jeg vil kun se, tænke, føle og høre om sundhed – når det drejer sig om mig og min krop.
Hun stoppede men så ganske bekymret ud. Ok, men sig ikke at jeg ikke advarede dig.

Jeg tog hjem og gik direkte i seng. Sov som en sten i 9 timer og vågnede næste morgen frisk og udhvilet. Mavepinen var væk.

Er du negativ?
Den oplevelse fik mig til at tænke på, at vi jo i enhver situation kan vælge om vi ser og forventer det værste eller ikke.
Selvfølgelig er jeg klar over, at min krop jo nok reagerede på et eller andet, og at den havde et budskab til mig, men nogle dyrker jo nærmest: at det værst tænkelige kan ske.

På National Geografhic kører der et program Doomsday Preppers, om mennesker der forbereder sig til katastrofer. De bygger underjordiske bunkers, køber dåsemad til et hel liv, våben så de kan forsvare deres ejendele osv. Hele familien er med i dette gigantiske projekt, far, mor og børn.
24 timer i døgnet er de altså fokuseret på jordens undergang. De stoler på ingen og er kritiske overfor alt og alle.

Jeg tænker:  Hvor sjovt er det lige at overleve, hvis jorden en dag går under? Næ, så hellere en tur tilbage til vores spirituelle ophav.

Hvad med dig?
Tag et ærligt kik på dig selv. Er du negativ? Er du den der hurtigt forestiller dig det værste?
Du har mødt den dejligste partner, men hurtigt ryger du over i tanker som;
Det holder nok ikke, jeg plejer jo altid at vælge de forkerte, han bliver nok træt af mig på et tidspunkt, det er for godt til at være sandt, gad vide om han er mig utro?

Du søger et job: Nej, jeg får det nok ikke. Jeg er ikke god nok. De vil hellere have en anden.
Du skal til eksamen: Jeg tror ikke jeg klarer det. De andre er bedre end mig.
Du har ondt i maven ….? Er din sidste time nært forestående eller har du bare luft i maven? ?

Læs også: Tankens kraft. Så stærke er dine tanker.