Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

8 kg økologisk frugt og grønt for en hund

8 kg økologisk frugt og grønt for en hund.Billig økologisk frugt og grønt

8 kg økologisk frugt og grønt for en hund. Er du glad for økologiske fødevarer?
Vil du have det langt billigere end i supermarkedet?
Vil du være en del af et engageret fællesskab?
Er du villig til at arbejde 3 timer om måneden?
Bor du i København?

Hvis du kan svare ja til alle punkter, så har du måske lyst til at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab (kbhff).

Hvad går det ud på?
Hver uge kan du købe en pose økologisk frugt og grønt for 100,- Kr. Der vil typisk være 6 – 8 kg lokalt produceret og sæsonbestemt økologiske varer i den.
Du bestiller ugen i forvejen og går om onsdagen ned i butikken og henter din pose. Butikken har kun åbent den ene dag.

I butikken kan du også købe frugt og grønt i løs vægt, få en kop kaffe samt nogle lækre smagsprøver (kolde og varme). Der var i dag blandt andet en broccoli smoothie samt en lækker suppe.

Økologi til halv pris
Priserne kan holdes på dette niveau, fordi du kommer til at indgå i et fællesskab og selv sørger for at drive forretningen. Du betaler 100,- Kr for at blive medlem / medejer og får nu medindflydelse. Du forpligter dig til at arbejde 3 timer om måneden, og arbejdsopgaverne vælger du selv. Der er alt fra at åbne / lukke forretningen, tælle kassen op, bestille varer, pakke poserne, sørge for kaffe, printe opskrifter til ugens pose, tage imod varer og mange andre sjove opgaver.

Denne uges pose bestod af
Æbler – Discovery
Kartofler
Porrer
Majs
Grønkål
Hokkaido
Samt 2 krydderurter.
….. Alt sammen biodynamisk fra Kiselgården.

Ud over dette er der ofte løssalg hvor du kan supplere med det frugt og grønt du står og mangler. Der sælges honning, æg og alt muligt. Tilbuddene varierer dog alt efter hvilken lokalafdeling du vælger.

Det er på Nørrebro at de har mulighed for at lave lækre smagsprøver, servere kaffe og lign. Det får du ikke i Skindergade i København, som jeg bruger i dag.

September 2012: Nu er der kommet endnu flere afdelinger til
Medlemmerne strømmer til fællesskabet og konceptet har spredt sig til flere områder af byen.
Siden jeg skrev dette indlæg er der kommet flere afdelinger til rundt omkring i København, så nu kan du handle i dit nærområde.
Pt er der følgende afdelinger Nørrebro, Vesterbro, Amager og Nordvest, Vanløse, Vigerslev, Østerbro, Indre by og Frederiksberg.

Vil du være med?
Så kom ned i butikken og se hvordan det foregår.
Du kan læse mere på deres hjemmeside: Københavns Fødevarefællesskab.

1 kommentar til “8 kg økologisk frugt og grønt for en hund”

  1. Krutters Krøller

    Wauw for et smukt initiativ! Andelsbevægelsen har ikke eksisteret forgæves. Desværre bor jeg ikke i nærheden… ellers havde jeg været med ;o)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top