Du skal ikke tro på alt du læser.

du skal ikke tro på alt du laeserDet jeg vil dele med dig er en ret komisk oplevelse, jeg havde for nogle år tilbage.

På mit hjemmekontor havde jeg en væg, hvor jeg hang mine løbsnumre op. De kom kun på væggen, hvis jeg havde gennemført løbet.
Væggen kaldte jeg for min motivationsvæg.

Et fornuftigt kompromis.
Jeg havde meldt mig til Alt For Damernes 10 km løb på Amager.
Grundet et massivt arbejdspres kørte jeg virkelig på pumperne og jeg var simpelthen så træt, at jeg overvejede at blive hjemme. Men …. jeg havde jo fået tilsendt mit løbsnummer og jeg ville rigtigt gerne have det op på min væg og da nummeret kun må komme op hvis jeg har gennemført løbet, indgik jeg et kompromis med mig selv. Hvis bare jeg løber 5 km så er det ok.

5 km i stedet for 10 km
De tidligere år har det været sådan, at man kunne vælge at stille op til enten 5 km eller 10 km. Valgte man 10 km (hvilket jeg altid gør) løber man den samme rute 2 gange.
Min plan var derfor at løbe 5 km og dermed kun løbe ruten 1 gang og stoppe når jeg passerede målstregen.

Jeg ville løbe en god og hurtig 5´er nu hvor jeg kun skulle løbe den halve distance. Det følte jeg var et godt og fair kompromis.

Jeg hoppede i løbetøjet, tog Metroen til Amager Strand og stillede mig i startområdet. Men så opstod der nogle problemer, som jeg ikke lige havde taget højde for.

Problem 1.
5 Km løberne skulle først sendes af sted kl 14.30 hvorimod 10 ´erne skulle af sted her kl 13. Jeg ville ikke stå og vente 1,5 time og besluttede derfor at løbe af sted nu med 10 km løberne og så stoppe når vi passerede start/mål stregen efter første runde. Så jeg blev pænt stående sammen med alle de andre 10 km løbere.

Jeg konkluderede, at det er der mange andre 5 km løbere der gør, da de gerne vil hurtigt i gang og ikke gider at stå og vente på at det bliver deres tur til at blive sendt af sted.

Startpistolen blev skudt af og så piskede jeg af sted over stok og sten, græsplæne og strand.

Problem 2.
Vi løb og vi løb og vi løb og vi løb.
Jeg synes ikke helt at jeg kunne genkende ruten fra de foregående år, hvor jeg også har deltaget. Vi løb længere og længere væk fra målområdet. Jeg så på mit løbe-ur og kunne se at jeg indtil videre havde løbet 6 km.
Øv, de har ændret ruten. Pokkers osse.

Jeg spurgte mig selv: Er jeg ok til at kunne løbe alle 10 km? Skal jeg bare fortsætte? Nej, nej og absolut nej. Jeg var fuldstændig drænet for energi. Prisen for arbejdsmæssigt at have presset mig selv langt over kanten gennem meget lang tid.

Dybest set tror jeg nu nok at jeg kunne, for jeg har altid gennemført hvert eneste 10 km løb samt halvmaraton jeg har stillet op i uanset hvor træt jeg har været, men jeg tror at det der tog pippet fra mig var, at jeg mentalt havde indstillet mig på en hurtig 5´er og så hjem og slappe af.

På hele ruten møder jeg frivillige der står og viser vej for os løbere. På et hjørne stoppede jeg og spurgte en af dem, hvilken vej jeg kunne løbe for at komme hurtigt tilbage til startområdet, da jeg ikke vil med hele vejen rundt. Han pegede hen på en sti der lå et stykke væk.

Så imens knap tusinde løbere løb én vej, så så man mig løbe tværs hen over en græsplæne og ind på en grusvej. Så langt så godt.
Nu skal jeg bare følge denne sti der lå gemt i et grønt område med træer.
I det fjerne kunne jeg høre speakeren fra målområdet. Oh yes, jeg er på rette vej.

Problem 3.
Så drejer stien og pludselig befinder jeg mig i opløbsområdet. Der står vildt mange mennesker der hepper, klapper og jubler.
Normalt når jeg kommer i mål, står der ikke nogen og klapper så heftigt, da jeg kommer ind blandt løbets sidste fjerdedel.

I højtaleren hører jeg følgende:
Så er der endnu en løber på vej ind i en super god tid. Giv hende en stor hånd. Nej, hvor er det flot løbet.
Hvorpå folk hujede og klappede endnu mere.

Da gik det pludseligt op for mig, at de troede at jeg var en af 10 km løberne der i en supertid var på vej ind over målstregen.
Alle så på mig. Gud hvor var det pinligt og hvorfor hulen skal opløbsstrækningen være så pokkers lang? Der stod flere hundrede mennesker og bare heppede for mig.

Jeg kunne slet ikke se dem i øjnene men havde derimod mit blik stift rettet mod målstregen og i bedste Forrest Gump stil fortsatte jeg mit løb efter jeg var kommet i mål helt ud af Amager Strand og hen mod Metro stationen. Mine ben gik som trommestikker.
Selv da jeg var på vej over gaden, stod der en mand helt for sig selv og begyndte at klappe mens han sagde: Hold fast, det er godt løbet, sikke en flot tid. Jeg sagde tak dog uden at se på ham, mens benene stadig fortsatte deres løb til stationen.

Du skal ikke tro på alt du læser.

Screenshot 2014-06-04 16.26.58 Da jeg kom hjem tikkede en sms ind: Tillykke med din flotte tid. Du løb de 10 km på 46 minutter.

Og som du kan se af resultatlisten, blev jeg nr. 15 ud af 961 løbere.
Ja, hold da op. Det er da godt nok en flot tid.
Sagen er bare den, at jeg jo kun har løbet omkring 7.5 km og jeg var overbevist om, at de med den lille chip vi løber med, kunne se at jeg kun havde gennemført en del af løbet (og snydt). Men nej. Mit navn er nu at finde blandt nogle af Danmarks eliteløbere.
Jeg var simpelthen så bange for, at jeg efterfølgende ville blive kontaktet af diverse løbeklubber, for at høre om jeg ville løbe hos dem.

Ugen efter stillede jeg op i Spartas 10 km løb og der var jeg tilbage til mit gode gamle jeg. Lunte-Jette.
Hvis nogen har fulgt mit navn og mine tider må de have tænkt: Sikke hun svinger i sine løbstider. Den ene uge pisker hun af sted og gennemfører på 46 min og i den næste er hun et kvarter længere om samme distance.

Det er forklaringen på, hvorfor jeg har valgt at kalde dette indlæg: Du skal ikke tro på alt hvad du læser 😂

21 Responses to Du skal ikke tro på alt du læser.

  1. Lone Bay 22.09.2014 på 09:58 #

    Ha ha ha Ja sådan kan folk jo lade sig bedrage….
    synes det var en morsom historie, du havde jo ikke snydt. Hvis du havde vundet løbet så havde du jo måtte sige det så du ikke tog æren fra en anden. 😂

    • Jette Harthimmer 22.09.2014 på 15:05 #

      Ja, det var da heldigt at jeg ikke kom ind blandt de 3 første og blev kaldt op på podiet. 😳

  2. Victoria 30.06.2014 på 21:17 #

    En rigtig rigtig fin og sandfærdig historie ;-).

  3. Hanne 30.06.2014 på 13:04 #

    Kære Jette, du har jo i årevis formidlet masser af god energi uden at tage dig betalt for det, – og tak, tak, tak for det! – så ku’ det tænkes, Universet denne gang ville lave lidt grin med at fortælle dig, at denne gang kunne du blive NØDT til at “springe over hvor gærdet var lavest” – og alligevel få lov/blive tvunget at indkassere al rosen? 😀😂 Skøn historie!

  4. Ina Elaine Kjeldal 29.06.2014 på 17:03 #

    Hej Jette!

    En super sød historie, så lige nu tror på alt det jeg har læst, men uanset hvad GODT GÅET. <3

  5. Birgitha Anastasia Søndergaard 29.06.2014 på 13:48 #

    Tak for du delte denne sjove historie. Det viser at det ikke altid går som planlagt :)

  6. Sagar 29.06.2014 på 13:08 #

    Hahaha jeg er fuldstændig færdig af grin. Det er da den skønneste historie længe. Tak for dagens bedste grin og fortsat god fornøjelse med med løbeturene kh Sagar

    • Jack 26.02.2019 på 19:15 #

      Det var da en af de virkeligt sjove fortællinger..

      Tak for sjovt grin 😂😂

  7. Elma Vous Lomholdt 29.06.2014 på 12:12 #

    Hahaha det er da bare til at grine af – Jeg har gjort det samme i et cykelløb engang og jeg var lige så flov, som du er nu :-)
    Det er en af de gode historier vi skal fortælle vores børnebørn engang!!! :-)

    • Jette Harthimmer 30.06.2014 på 10:03 #

      Nej hvor dejligt at læse Elma. Du har også gjort det. Juhu, så er jeg ikke den eneste :-)

      Tak for alle jeres søde kommentarer.

  8. anitta 29.06.2014 på 11:01 #

    Aj aj aj kan ikke få smilet væk men tænker hvis det var mig ville jeg heller ikke kunne se folk i øjnene men at stille sig op og benægte det er heller ikke på sin plads altså Forrest Gump Jette det er du nu!!! Taak for en dejlig historie – jeg ser det for mig…. :-)

  9. Betina 29.06.2014 på 09:47 #

    LOL – det er sejt gået alligevel *Run, Jette, run!* 😀

  10. Kristina 29.06.2014 på 09:46 #

    Tak for en sjov historie, dejligt at høre løbe fortælling. Jeg smiler.

  11. Steen Nielsen 29.06.2014 på 09:41 #

    Sikke en historie! Kom løbsnummeret på opslagstavlen :)

    • Jette Harthimmer 03.03.2019 på 10:31 #

      Ved det ikke Steen. Det nåede jeg aldrig at finde ud af … 😀

  12. Bente Wind 29.06.2014 på 09:34 #

    Tak for en dejlig og sjov historie,elsker din måde at skrive på,kunne sagtens se det for mig ha ha ha <3 :-)

  13. Lisbeth Lykke 29.06.2014 på 09:06 #

    Skøn historie – og et dejligt perspektiv på at ikke alt der læses er sandt – tak for delingen.

  14. Hana 29.06.2014 på 02:18 #

    Haha Jette der fik du mig virkelig til at grine

  15. Vivi 28.06.2014 på 00:14 #

    Aiii !! :-D Superskøn historie

  16. Lisbeth 27.06.2014 på 21:58 #

    Ha ha

  17. Anne Tanz 27.06.2014 på 10:30 #

    Tusind tak for dagens mest lattervækkende historie :-)

    Du er meget bedre end Forrest Gump ! NYD DET ! Se dit begejstrede “publikum” i øjnene, hvis det sker igen. 😉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.