Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Får du D vitamin nok?

Har du D-vitamin mangel?

Mangel på D vitamin kan øge dødeligheden med 26% viser ny international forskning. Dermed styrkes ønsket til lægemiddelstyrelsen om en opjustering af de officielle danske anbefalinger af den daglige dosis D vitamin.
Et helt nyt forskningsresultat fra John Hopkins University i Baltimore viser en klar sammenhæng mellem øget dødelighed og mangel på vitamin D. Ifølge undersøgelsen anslås det, at mere end 60% af vi beboere på den nordlige halvkugle mangler D vitamin.
En nyere gennemgang af en række undersøgelser i USA, foretaget af NHANES (The National Health and Nutrition Examination Survey) påviser, at mere end 70% af den amerikanske befolkning har D-vitamin mangel i vintermånederne.

D-vitamin danner vi i huden, når vi er i solen, og det har større betydning for immunforsvaret end hidtil antaget. Det har betydning for hjerte og kredsløb og ikke mindst knoglesundheden m.m. Mennesker med sygdommen sclerose har ekstra stort behov for D vitamin. For lave niveauer kædes også sammen med øget risiko for visse kræftformer. Det kan være vanskeligt her i Danmark at få tilstrækkeligt med sol om vinteren, og anvendelsen af cremer med solfaktor blokerer for mere end 90% af dannelsen af D vitamin, der også er vanskeligt at få tilstrækkeligt af via kosten. Derfor er et tilskud gennem hele vinteren anbefalelsesværdigt for de fleste herhjemme.

De nuværende danske anbefalinger lyder på 10 mcgr. (400 i.u.) dagligt, og niveauer på 50 nanomoll/l i blodet betragtes som tilstrækkeligt. Nyere forskning påviser imidlertid, at det er det langtfra. Såfremt man vil opnå den sundhedsfremmende og beskyttende effekt af D vitamin skal niveauerne op over 100 nanomol/l. For at opnå sådanne niveauer, er det nødvendigt at hæve anbefalet daglig dosis betragteligt.

Behovet vil for de fleste danskeres vedkommende i vintermånederne ligge på doser omkring 30 -50 mcgr. (1200 – 2000 i.u) og enkelte vil have større behov.

D-vitamin sælges i Danmark ofte som D2 til trods for at det er påvist, at der er markant forskel i optagelighed og effekt. Netop indtag af D2 kan føre til mangel på det vi virkelig har behov for, nemlig D3. Det kan undre, at der ikke i højere grad er fokus på dosering samt hvilken form for D vitamin der sælges i danske forretninger, for det er et yderst vigtigt vitamin, med omfattende forebyggende effekt.

Det er muligt at få checket D vitamin niveauerne hos lægen. Værdierne skal jf. den nyeste internationale forskning ligge på mindst 100 nanomoll/l, selvom danske læger stadig arbejder med 50 nanomoll/l som tilstrækkeligt.

Dette indlæg er skrevet af Anette Harbech Olesen, December 2009 www.madforlivet.com

2 kommentarer til “Får du D vitamin nok?”

  1. Jette Harthimmer

    Hej Torben
    Det er et blogindlæg der er skrevet af Anette Harbech Olesen fra http://www.madforlivet.com Jeg er sikker på, at hvis du sender Anette en mail, så vil hun svare dig :-)

  2. torben

    hvilke vitaminprodukter indeholder d 2
    mvh
    torben sønnichsen
    27284899

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top