Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing og Bøn – Tiltrækning

Healing og Bøn

Fredag den 20. september kl 11.30
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Tiltrækning”

Budskab:
Velkommen til dagens healing og bøn.
Hvad I ser og tror på, er hvad I vil skabe og manifestere I jeres liv. Hvad I sender ud vil komme tilbage til Jer – som I sår således vil I høste.
Ønsker I derfor at skabe relationer fyldt med kærlighed og mening, skal I først og fremmest være og føle det i Jer selv.
I takt med at I udvikler Jer og begynder at se på Jer selv og behandle Jer selv med større kærlighed, så vil I også tiltrække kærlighed og positivitet i Jeres hverdag. Jeres vibrationsniveau vil tiltrække andre der er samme sted og på samme frekvens som Jer selv.

I kan kun tiltrække det som I selv er.
Kærlighed vil tiltrække kærlighed. Frygt vil tiltrække frygt. Fred til tiltrækker fred. Taknemmelighed tiltrækker og skaber mere at være taknemmelig for.

Ved at udtrykke og påskønne styrken i andre, vil I også åbne op for Jeres egen styrke og potentiale. Det I ser (fokuserer på) i andre, i Jeres liv og rundt om i livet, er det I vil skabe og tiltrække i Jeres eget.
Ser I og tror I på muligheder, løsninger og på positive forandringer, så er det hvad der vil komme til Jer.

Healing
I dag vil vi hjælpe Jer med at åbne jeres øjne for Jeres hjertes ønsker, således at I kan komme i overenstemmelse med og på energimæssigt niveau med det. Dette vil tiltrække det bedste og højeste i Jer. Vil vil hjælpe Jer med at se igennem eventuelle negative filtre som I har skabt og sat op foran Jeres øjne og fjerne disse. Vi vil få Jer til at få øje på det bedste i Jer selv. Kærlighed, glæde, styrke og Jeres potentiale.

Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er der for Jer. Jeres bønner er modtaget og er blevet hørt.

Næste healing og bøn: Torsdag den 26. september kl 07.30
Fokusområde: “Elsk dig selv”

Vil du deltage, så klik på dette link og skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn torsdag den 26. september kl 07.30

Har du ikke været med før? Så læs først dette indlæg:
Sådan får du gratis healing.

Jette Harthimmer oplevelse
Jeg genkender fint dagens budskab og plejer faktisk at visualisere mig selv som en magnet. Denne magnet kan kun tiltrække det samme som den indeholder. Lige tiltrækker lige. Føler jeg mig rig, påskønner jeg rigdom (ikke bare penge) og takker jeg dagligt for at den er der, så vil jeg fysisk tiltrække og skabe rigdom i mit liv. På mange forskellige planer.
Fylder jeg derimod min magnet med bekymringer, vrede eller utilfredshed, så vil det være det jeg tiltrækker og får mere af i mit liv.
Derfor er det en rigtig god idé, jævnligt at tage et kik på hvad der er på magneten, og hvis jeg kan se på min, at det der ikke “er det rigtige”, ja så må jeg få den renset og fyldt op med noget andet.

Vi skal med andre ord, udstråle og være det som vi ønsker at tiltrække i vores liv.
Jeg tiltrækker det jeg er.

Billedet jeg i dag fik vist var et gigantisk overflødighedshorn og jeg hørte disse ord: Ask and You shall receive.
Jeg kunne se, at jeg ville få – ikke kun hvad jeg beder om med mine ord, men i lige så høj grad ud fra mine tanker, overbevisninger, gøren og laden.

ALT er allerede omkring os. ALT kan skabes. Vores opgave er blot at stille ind på rette frekvens.
Har du en radio, så kan du alt efter hvilken kanal du stiller ind på, høre jazz, klassisk, rock eller heavy metal. Al musik er allerede “derude”.
Hvilken musik du fylder din stue eller dit liv op med, er altså 100 % dit valg.

632 kommentarer til “Healing og Bøn – Tiltrækning”

  1. Jeg vil gerne være med til healing og bøn tirsdag den 1.10. 13 kl.9.00. omkring selvtillid :)

  2. Katrine Kovacs

    Vil meget gerne være med. <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 30 31 32
Scroll to Top