Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing og Bøn uge 13

Healing og Bøn – Frihed.

Fredag den 29. marts kl 10.00
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Frihed”

Budskab:
God morgen.
Vi er Jeres venner, hjælpere og vejledere. Vi er kommet for at støtte, berige og løfte jeres spirituelle bevidsthed.

Vær bevidste om hvad det er I “bærer” og slæber rundt på af negativitet i hverdagen. Minder, følelser, hændelser, konflikter, fortiden, personer, bekymringer, negativitet, tvivl, vaner, afhængigheder eller lignende.
For alt dette hæmmer, tynger og begrænser Jer fra at være samt udtrykke den I er i virkeligheden. Det hæmmer lyset i Jer og lægget et låg på Jeres glæde, lyst, spontanitet, kreativitet, skabelse og manifestation.

Alt dette kan ligge som et tungt åg hen over Jeres skuldre.
Hvis åget tynger og dræner Jer for energi i hverdagen, ved I at der er noget galt og at en handling og forandring må ske.
Lad tiden være kommet nu hvor I beslutter Jer for at rydde op, tilgive, give slip samt indse og beslutte Jer for, hvilke kampe der er værd at kæmpe og hvilke hvor det er på tide at begrave dem og komme videre.

Giv Jer selv tilladelse til at være og til at turde udtrykke og udleve den I er .

Brug de næste dage på at kaste lys på alle områder af Jeres liv. Indre som ydre. Er i frie på dem alle? Lever I i overenstemmelse med Jeres guddommelige potentiale og højeste?
I kan øve Jer i hverdagen i at “Være den I er”. Det er frihed i sit højeste potentiale.
Begynd gerne med små enkle skridt og forandringer. Med tiden vil sjælens lys skinne igennem Jer og I vil opleve en frihed, lykke, renhed og glæde uden sidestykke.

Vi vil støtte Jer med mod og styrke i denne proces.

Indtil næste gang vi mødes: Hav tillid, bevar håbet og vid at vi er der for Jer, og at Jeres bønner er blevet hørt.

Tak for nu. I fred og kærlighed.

Næste healing og bøn: Onsdag den 3. april kl 19.00
Fokusområde: “Taknemmelighed”

Vil du deltage, så skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med onsdag den 3. april kl 19.00

Har du ikke været med før?
Sådan får du gratis healing.

Jette Harthimmer oplevelse
Jeg så mig selv gå på en tidsline fra jeg blev født og indtil i dag.
På ryggen havde jeg en rygsæk, og som tiden gik fyldte jeg den op alt muligt. Desværre mest negativt og mørkt, og den blev meget tung at have på.

Jeg nåede til et punkt hvor der foran mig var tegnet en streg på vejen. Jeg vidste at jeg nu måtte træffe en beslutning. Ville jeg fremover blive ved med at slæbe på denne rygsæk eller ville jeg rydde op i denne eller evt. helt efterlade den.
Der var slet ikke nogen tvivl i mig, hvad jeg ville. Jeg kunne mærke indeni, at det eneste rigtige for mig var at tage den af, tage afsked med den og efterlade den. Jeg kunne også have valgt at hælde dens indhold ud på jorden for at se hvad den indeholdt, men jeg kunne mærke at dette ville kræve en masse tid og energi, og jeg orkede det simpelthen ikke. Jeg kunne se, at hvis jeg valgte den løsning, så ville jeg stå stille på det punkt hvortil jeg var nået, og jeg ville faktisk gerne bare videre i og med mit liv, så jeg valgte at tage rygsækken af. Stod et øjeblik og så på den og følte hvordan dens vægt og energi blev fjernet fra min krop.

At give slip på rygsækken var en lettelse og jeg kan sige at det også handlede om at turde at være mig selv, uanset hvad andre måtte mene eller tænke.
Vi er alle unikke! Så hvorfor bruge så meget energi på at gemme, usynliggøre os, holde os selv tilbage, lægge låg på vores drømme og potentialer, tilpasse os eller følge flokken? Eller lave om på os selv, for den sags skyld.

Jeg gik lettet hen over stregen og fortsatte min vandring. Nu hvor rygsækken ikke længere var der, så fik jeg øje på nogle mørke “skjold” der sad forskellige steder på min krop. De symboliserede ar eller spor som fortiden, rygsækken, hændelserne havde sat på forskellige planer i mig. Forhindringer mentalt, følelsesmæssigt, spirituelt eller fysisk.
Men i samme øjeblik jeg fik øje på dem, så jeg at vores hjælpere trådte til og begyndte at heale, rense og forløse disse. Det foregik ligeså enkelt og hurtigt, som når man tørrer tekst af en whiteboard tavle.
Da skjoldende / pletterne var væk begyndte sjælen at lyse og skinne igennem kroppen. Et meget smukt syn.

Så kom budskabet og det jeg også skal sige er, at hvis du gør første del af arbejdet: Villigheden og beslutningen om en oprydning i eller en given slip på rygsækken, tager det første skridt her, så vil hjælperne øjeblikkeligt være hos dig gå i gang med selve healingen, rensningen og forløsningen af “sårene” og det som hæmmer og begrænser. Du får altså masser af støtte til denne proces.

Jeg synes at min egen oplevelse i dag, på en enkel måde viser dagens budskab til os.

God påske
Jeg vil lige benytte lejligheden til at fortælle dig, at jeg i går lagde en helt ny podcast op. Den handler om glæde. Det er et meget passende tema ovenpå vores bøn i dag.
Du kan læse om den her: Humor og glæde i hverdagen.

Jeg vil ønske alle jer skønne mennesker en rigtig god, fredfyldt og velsignet påske.

Scroll to Top