Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing og Bøn uge 18

Healing og Bøn – Kærlighed

Onsdag den 1. maj kl 20.00
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Kærlighed”

Budskab:
God aften.
Vi er Jeres venner, hjælpere og vejledere. Vi er kommet for at støtte, berige og løfte jeres spirituelle bevidsthed.

I aften vil vi give Jer hver især en healing på området kærlighed. Healingen vil komme til Jer på den måde og i den form, som I har brug for.
Vi vil ligeledes lade Jer få en smagsprøve på, hvordan kærlighed som energi kan føles og opleves i Jeres krop.
Over de næste 24 timer: Luk øjnene og bed om at måtte føle kærlighedsenergien.
For nogle af Jer kan det være lettere, hvis I på indåndingen siger Jeg er og på udåndingen kærlighed. Dette vil hjælpe med at holde fokus. Vi vil være hos Jer imens og kanalisere energien til Jer.
I kan gøre dette lige så ofte I vil over det næste døgns tid, og meget gerne når I går i seng i aften. Øvelsen tager kun kort tid, men har stor virkning. Kærligheden som energi er meget kraftfuld og kan både løfte jer energimæssigt samt heale og transformere.
Husk, at alt der føles indeni, kan skabes udenpå – altså i Jeres liv.

Opgave
Når vi mødes i næste uge vil emnet være “løsning og afklaring”. Vi ved at mange af Jer går og tumler med spørgsmål. Spørgsmål som I ønsker en afklaring og løsning på.
Dette er hvad vi vil hjælpe med næste gang.
I kan forberede Jer, ved på forhånd at have skrevet hvilket spørgsmål eller hvilken problemstilling, som lige nu for Jer er det / den vigtigste. Vælg kun 1.

Indtil vi næste gang mødes: Hav tillid, bevar håbet og vid at vi er der for Jer og at Jeres bønner er blevet hørt.

Tak for i aften. I fred og kærlighed.

Næste healing og bøn: Torsdag Kr. himmelfartsdag den 9. maj kl 12.00
Fokusområde: “Løsning og afklaring”

Vil du deltage, så skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med torsdag Kr. himmelfartsdag den 9. maj kl 12.00

Har du ikke været med før?
Sådan får du gratis healing.

Jette Harthimmer oplevelse
I aften var en meget smuk, stille og fredfyldt oplevelse. Jeg blev meget hurtigt helt rolig og nærværende.
En varm følelse bredte sig i kroppen, det prikkede i den og jeg kunne mærke en bølgende / pulserende energi der blidt spredte sig i kroppen, imens jeg så små søde hjerter i alle mine celler. Det var som om at de smilte til mig. Hjerterne blev større og større, og i takt med dette blev jeg endnu mere rolig, nærværende og følte næsten at jeg svævede.
De mange hjerter blev større og større, og de blev til sidst til ét stort hjerte der forbandt os alle. Vi var forbundet med kærligheden, og jeg mærkede kærligheden til jer og fra jer.
Det var meget smukt, og jeg havde slet ikke lyst til at stoppe. Det var bare så dejligt at være i kærligheden og i dette fællesskab.
Det er helt sikkert, at jeg vil genoptage øvelsen, når jeg går i seng i aften, og jeg vil i morgen genkalde mig følelsen ved at bede om igen at mærke kærligheden, som guiderne har lovet os.

Jeg ved, at vi hver især her til aften har fået det som vi har haft brug for.

Vil du have aftenens engel?
Jeg blev bedt om at sidde med denne smukke røde glas-engel i min hånd, under vores healing & bøn. Den er blevet fyldt godt op glasengel kærlighedmed kærlighed og masser af hjerter :-)
Hvis du vil have at jeg sender den hjem til dig, så skriv det i kommentarfeltet nedenunder.

Du skal ikke skrive din adresse. Jeg skal nok kontakte dig og bede om den, hvis Universet vælger dig som modtager.

Hvem der får den, skriver jeg her på siden samt på min Facebook side i løbet af de næste par dage.
4. maj: Universet har denne gang udvalgt Inga Rasmussen fra Randers.
(glasenglen er doneret af Astrid Munck)

Håber I har haft en rigtig dejlig 1. maj og at solen har skinnet på jer.

Scroll to Top