Healing og Bøn – Entusiasme
Lørdag den 18. maj kl 10.30
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Entusiasme”
Budskab:
Vær hilset.
Vi er Jeres venner, hjælpere og vejledere. Vi er kommet for at støtte, berige og løfte jeres spirituelle bevidsthed.
I har et ordsprog der siger Hver dag er en fest men hvordan får man hver dag til at blive fyldt med glæde og lethed? Her kommer vi til ordet entusiasme. (I Gud)
Entusiasme opstår, når I finder glæde i det I foretager Jer og denne handling også har et (for)mål som I føler Jer kaldet til.
Hver dag at gøre noget som I glædes over, er i sig selv en stor gave men den kan blive endnu større, hvis I samtidigt lader Jer føre mod et mål, en drøm eller en vision der kommer fra hjertet. Derved opstår en manifestation der kommer indefra og som driver, motiverer og beriger Jer. I dette felt af energi, glæde og manifestation, skabes den spirituelle kvalitet entusiasme.
Entusiasme indeholder en høj frekvens og dens energi svinger i harmoni med Universets skabende kraft. Dermed fylder den Jer med overskud og en følelse af “at I ikke kan lade være med at gå efter Jeres mål” og I beriges med en stor kraft og styrke.
Jeres ønske er drevet af sjælens og hjertets stemme – ikke egoets, for egoet kan aldrig skabe entusiasme. Derfor vil Jeres ønske også være et der kommer andre mennesker til gode. Et der beriger, inspirerer, forandrer og fokuserer på kærligheden, fællesskabet, lyset og alt det gode.
I vil føle Jer som en en spirituel kanal der lader Universets skabende kraft kanalisere og udfolde sig igennem Jer, og opleve at manifestationen opstår fordi målet allerede er inde i Jer.
Vi vil ved en senere lejlighed uddybe hvordan I kan komme i kontakt med Jeres formål.
Indtil vi næste gang mødes: Hav tillid, bevar håbet og vid at vi er der for Jer og at Jeres bønner er blevet hørt.
Tak for denne gang.
Gå ud i Jeres liv med glæde og kærlighed.
Næste healing og bøn: Søndag den 26. maj maj kl 18.00
Fokusområde: “Den spirituelle kriger”
Vil du deltage, så skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med søndag den 26. maj kl 18.00
Har du ikke været med før?
Sådan får du gratis healing.
Jette Harthimmer oplevelse
Jeg stod på en gade og kunne se ind vinduerne på to huse. I det ene var der mennesker der skændtes og andre der surmulede. I det andet hus var der dans, glæde og mennesker der krammede hinanden.
Jeg kunne selv vælge, hvilket hus jeg ville gå ind i, på samme måde som jeg kan vælge hvilken film jeg har lyst til at se og bruge min tid på. En der dræner mig for energi, skaber uro og angst i mig eller en der opløfter og inspirerer.
Valget var mit.
Dette var det første der kom til mig, og jeg kunne klart se at jeg i hverdagen jo selv i større eller mindre grad vælger mine omgivelser, hvilke mennesker jeg vil være sammen med, hvordan jeg bruger min tid og hvilke energier jeg fylder i mit liv og i min hverdag.
Derpå så jeg 3 scenarier der blev vist til mig som små filmklip hvori jeg var hovedpersonen.
1. Jeg ligger i min seng og vågner en tidlig morgen. Det første jeg tænker på og ser frem til i dag er, at jeg skal ud og shoppe. Jeg springer ud af sengen og ser nu mig selv fare rundt i byens mange butikker og købe alt muligt. Tøj, sko, elektronik, parfumer, køkken- og badeværelsesudstyr, en ny sofa osv. osv.
Jeg slæber alt dette hjem, og den næste dag gør jeg det samme: Går ud og køber alt muligt tingeltangel.
Jeg kan mærke, at jeg er glad ved tanken om alt det jeg skal ud og købe, men så snart jeg har fået det i hus, så opstår en tomhed i mig. Genstandende (det ydre) gjorde mig ikke lykkelig.
Filmen bliver ved med at køre, og det er som om at jeg ikke kan få nok. Alle mine indkøb i min søgen efter glæde og lykke, er nu ved at tage overhånd. Huset kan næsten ikke rumme det mere, og væggene / fundamentet er ved at give efter. Det hele krakelerer til sidst mellem hænderne på mig.
2. Jeg ligger i sengen og vågner en tidlig morgen. Jeg glæder mig til dagen fordi jeg skal gøre noget der glæder, fylder, beriger og nærer min sjæl.
Jeg maler, tegner, skriver, er kreativ, går i studiegrupper, er social, går i naturen, er sammen med børn og dyr, har gode venner, et godt netværk og gode samtaler. Jeg læser bøger og er i en personlig og spirituel vækst.
I dette billede ser jeg mig selv glad hele tiden, og jeg kan mærke at jeg “vokser”. Jeg føler kærlighed.
Der er ingen mulighed for tab her, fordi det er de indre værdier og kvaliteter jeg fylder på.
3. Billedet begynder som de to foregående. Jeg vågner glad og springer ud af sengen. Jeg laver frivilligt arbejde, bygger en bro, tænder lys og føler mig drevet til at gøre det som jeg gør. Det jeg gør er ikke kun for min egen personlige glæde og fornøjelses skyld, men også for andres.
Jeg har masser af energi, er glad og jeg føler mig privilegeret. Jeg kan her mærke at der er en usynlig kraft som arbejder igennem mig og som kærligt skubber mig fremad og manifesterer det hele.
Jeg beriger og forbedrer den verden jeg lever i.
Jeg har et valg
Ligesom jeg kan vælge hvilken film jeg vil se samt hvilket hus jeg vil gå ind i, ligeså vælger jeg hvilket af disse 3 scenarier jeg vil stile efter i hverdagen.
Billedet 1. fører ikke meget godt med sig. Det er opstået ud fra mit ego og manifesterer kun “tingeltangel” i det ydre.
At manifestere billede 2 er super godt, for det er af meget stor vigtighed at have noget at stå op til hver dag. Noget der tænder flammen i os og nærer sjælen (altså det indre).
Billede 3. vil være helt vidunderligt og i det finder jeg entusiasmen og jeg har lyst til at tilføje: Det er her jeg skaber himlen på jorden.
Lad os lære af dagens budskab og de 3 billeder, og lad os i vores hverdag forsøge på at stile mod nr. 2 + 3.
I ønskes en god pinse og masser af solskin.
Jeg vil også lige benytte lejligheden til at fortælle, at jeg har lavet en helt nye lydfil. Det spirituelle menneske.
Du finder den under punktet podcast – nr. 88 + 89