Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing og Bøn uge 24

Healing og Bøn – dit helbred

Lørdag den 15. juni kl 10.00
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn her til morgen.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Dit helbred”

Budskab:
Velkommen.
Vi er Jeres venner, hjælpere og vejledere. Vi er kommet for at støtte, berige og løfte jeres spirituelle bevidsthed.

Dejligt at se mange der samlet i dag. Jeres helbred er et vigtigt emne som på den ene eller anden måde berører Jer alle i hverdagen. For nogle fylder det meget og for andre lidt.

I dag er vi nået ud til alle der har bedt om vores hjælp, og også til dem I har bedt for.
Energien og healingen har været meget kraftfuld og effektiv, fordi I var så mange samlet i bøn. Om I har mærket den eller ikke, må ikke gøres til facit for om den virker eller ikke. Det gør den!
Hos nogle af Jer vil vi bruge ekstra tid i dag, fordi der skal arbejdes og heales på flere planer.

Vi vil endnu en gang minde Jer om, at det ikke kun er når vi er samlet her, at I kan kontakte os og bede om healing. Det kan I gøre når som helst, hvor som helst og så ofte som I måtte have brug for det. Alle vil I blive hørt og Alle vil I modtage healing.
Nogle af Jer vil under healingen også modtage råd og inspiration til handling der kan sætte skub i healingsprocessen.

Indtil vi næste gang mødes: Hav tillid, bevar håbet og vid at vi er der for Jer og at Jeres bønner er blevet hørt.

Tak for denne gang.

Næste healing og bøn: Torsdag den 20. juni kl 20.00
Fokusområde: “Stilhed”

Vil du deltage, så klik på dette link og skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med torsdag den 20. juni kl 20.00

Har du ikke været med før?
Sådan får du gratis healing.

Jette Harthimmer oplevelse
Jeg så at vi blev renset og healet fra en uudtømmelig kilde. Kaskader af energi og lys blev kastet hen over / skyllet ind over os hver især. Det så lidt ud som når man får kastet en stor spand vand i hovedet (og alt skidtet vaskes af os). Dette fortsatte igen og igen, indtil vi var helt “rene”.
Hjælperne fra den åndelige verden var virkelig glade og der var en god stemning og energi. De var tydeligvis meget glade for at kunne hjælpe os.

Der var under healingen i dag fuld power på alle planer, og vi kunne bare sidde og lade os fylde op af healingen.
Jeg så at der fra nogle af jer gik fine tråde ud til de som I har bedt for. Disse personer blev også hjulpet.
Trådene var fine og glimtede i en farve af sølv. Jeg kunne forestille mig at de er af kærlighed til det menneske som betyder noget for jer og som I ønsker alt godt.

Selvom healingen på papiret sluttede 10.15 så var den åndelige verden langt fra færdige med arbejdet og dette fortsætter længe endnu.
Jeg så også at nogle af jer ville føle jer høje, lettede og beriget mens der var andre der følte sig tunge og trætte, og mest af alt trængte til at gå i seng og sove.
Uanset hvad du har følt eller ikke følt, så tro på at alt er netop som det skal være. Alt er godt.

Jeg mærkede ikke noget under healingen, andet end at det føltes som om at toppen af mit hoved lettede, hvor jeg andre gange nærmest har været væltet helt omkuld af mødet med og energien fra den åndelige verden.

Som budskabet sagde, så har vi hver især fået det som vi havde brug for og som har været det bedste / rigtige for os.

Gratis guidet fantasirejse
Husk at du her på min side under punktet podcast, kan lytte til lydfil nr. 86
Det er en guidet fantasirejse som jeg har indtalt, hvor du bliver ført til en åndelig guide der healer dig og efterfølgende møder du andre guider der giver dig svar, råd og vejledning.
Det er selvfølgelig helt gratis. God weekend til jer alle.

Scroll to Top