Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing. Valg og beslutninger.

Healing og Bøn

Onsdag den 30. april 2014 kl 10.30
Dette er budskabet der blev kanaliseret til mig under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os healing og budskaber.
Dagens fokusområde: “Valg og Beslutninger.”

Ingen får trukket noget ned over hovedet. Vi sidder heller ikke og styrer Jeres liv.
Alle har I truffet valg, og disse har ført Jer til der hvor I er i dag. Nogle af valgene blev truffet før I blev inkarneret, og de var helt i overensstemmelse med Jeres ønsker.
Andre, er valg I træffer hver eneste dag.
Uanset om det er valg truffet før eller under Jeres inkarnation, så har I til hver en tid muligheden for at vælge at styre i en ny retning.

Hvert eneste valg, hver eneste beslutning, fører Jer til et sted / til et punkt i Jeres liv. Kan I ikke lide hvor I er, er det eneste I behøver at gøre, at træffe andre valg og beslutninger. Disse vil føre Jer til et nyt sted.
Når I træffer andre valg, vil det ændre Jeres karmiske mønster.

I samme øjeblik I har Jeres bevidsthed med i alle valg og beslutninger I træffer, vil I føle Jer i kontrol af Jeres liv, og I vil føle Jer frie.
I vil føle at det er Jer der styrer Jeres liv, frem for omvendt. Ligeså kan I bevidst vælge positive og konstruktive valg, eller det modsatte. Uanset hvad I vælger, får I et resultat. På den måde er I til enhver tid, skaberen af Jeres eget liv.

Beslutninger der kommer fra Jeres sjæl, vil altid føre Jer til steder, hændelser, situationer og mennesker, der er til Jeres bedste.
Alt hvad I sender ud, vil blive mødt og sendt tilbage med samme energi. Er Jeres valg derfor i harmoni med Jeres spirituelle højeste, vil I føle at alt “går Jeres vej”.
Sender I kærlighed, glæde og lykke ud, er det også hvad I vil blive mødt med.

Vær dagligt bevidste om, at handle i overensstemmelse med Jeres spirituelt bedste. På den måde, vil Jeres liv blive rigt og mangfoldigt, og I vil udtrykke Jeres højeste potentiale.

Healing
Vores healing i dag er delt i to dele.
I første del, hjælper vi Jer med at skabe klarhed over, hvilke valg og beslutninger der har været årsagen til, at I står der hvor I gør i dag.
I anden del, healer vi Jer, så I klart kan se og mærke, skelne samt blive opmærksomme på, hvilke valg og beslutninger der fremover vil være de bedste og mest gunstige for Jer.
Dette vil tage noget tid, og derfor vil I føle vores tilstedeværelse det meste af dagen, da vi skal samarbejde med Jer på flere planer.

Husk, at det der er sandheden for Jer, også er sandheden og det bedste for alle omkring Jer.

Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er der for Jer. Jeres bønner er blevet hørt. Tak for i dag.

Næste healing og bøn: Torsdag d. 8. maj kl 8.00
Fokusområde: “Healing af frygt.”

Vil du deltage, så klik på dette link for at skrive dig på: Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn torsdag d. 8. maj kl 8.00

Har du ikke været med før?
Så læs først dette indlæg: Sådan får du gratis healing.

Jette Harthimmer:
Vi glemmer hurtigt.
Først glemmer vi alle de opgaver / lektier vi selv har bedt om at få i denne inkarnation. Erfaringer, forståelse, situationer vi skal igennem for at udvikle os, lære samt forstå.
Disse har vi glemt i samme øjeblik vi inkarnerer, så det er forståeligt nok.

Men så er der alle de andre “hverdags valg”.
I min meditation i dag, så jeg mig selv gå ind i en stor bygning. Der var mange etager, et utal af gange og mange døre / rum jeg kunne vælge.
Jeg åbnede en og gik indenfor. Der stod nogle mennesker og diskuterede, og de rettede straks deres negativitet mod mig. Jeg blev sur og følte mig forurettet. Jeg gav dem skylden for, at jeg nu havde det dårligt.

Billedet var egentlig ret godt, for pointen var, at vi hurtigt glemmer, at vi jo selv har valgt “at gå ind i det”.
Vi bebrejder partneren, familien, jobbet, alle mulige situationer / hændelser for hvordan vi har det, men: Vi har bevidst eller ubevidst, jo selv valgt det.
Så i stedet for at se på os selv som et “offer” så tag styringen. Træf andre valg og beslutninger. Drej på rattet og kør ud af en ny vej, hvis du ikke er tilfreds med dit liv som det er lige nu. Gør noget. Du har i dig al den power, visdom og de redskaber der skal til, for at gøre dette.

Se fremad
Uanset hvad du måtte stå overfor af problemer og udfordringer, så gør dit bedste for at fokusere på det udfald du ønsker. Hvad er det bedste der kan ske? Hvad ønsker du dig for din fremtid? Hvor vil du gerne hen?
Se fremad i stedet for tilbage. Dette vil føre dig i den rigtige retning, og få dig til at tage nye valg og beslutninger.

555 kommentarer til “Healing. Valg og beslutninger.”

  1. Vibeke

    Tak, jeg vil meget gerne deltage torsdag d. 8. Maj.

    Vh Vibeke

  2. inger

    Ja tak vil gerne være med <3

  3. Heidi Bille

    ja tak vil gerne være med d. 8 kl 8 kram

  4. Siw Liland Johansen

    Tusen takk, jeg er med <3

  5. Anni C

    ja meget gerne

  6. Lisa

    Ja tak til næste healing :-)

  7. Vibeke

    ja tak til healing og bøn på torsdag kl.8.00 :)

  8. Toni Horn

    Ja tak til min datter med tilladelse og mig torsdag kl 800

  9. Berith Rostrup

    Ja tak

  10. laila rosenqvist

    Ja tak til bøn og healing d.8 maj <3

  11. Maren

    Jeg vil rigtig gerne deltage d. 8 maj, tusind tak

  12. Maren

    Jeg vil rigtig gerne deltage, tak

  13. Rikke V. O.

    Ja tak :-)

  14. Bente Schibye

    Ja tak, jeg vil rigtig gerne være med til healing og bøn på torsdag kl. 8

  15. Helle Jensen

    Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn torsdag den 8. maj kl 8.00

  16. kirsten grønager

    ja tak til torsdag kl 8

  17. Helle Sørensen

    Hej Jette,

    Jeg har brug for healing af min frygt for min økonomi.

    På forhånd tak!

    Kh
    Helle

  18. Birgit Stender

    Ja tak jeg vil gerne være med.

  19. Bente Kjær Jensen

    Ja tak til bøn og healing torsdag den 8. maj kl 8
    Kram Bente

Der er lukket for kommentarer.

1 17 18 19 20 21 28
Scroll to Top