Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Kanaliseret uge 45

Healing og Bøn – vores første møde

Mandag den 5. november 2012 kl 18.30
Dette er det budskab der blev kanaliseret under aftenens fælles healing og bøn.
Det er givet af gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der fremover hver uge vil sende os healing og kanaliserede budskaber.

Budskab:

Godaften.
Dette er vores første møde og bliver et af mange.
Vi er glade for at I er så mange der sidder og åbner op for den åndelige verden netop nu. Det er af stor betydning, og for det takker vi Jer.
Jo flere I er, jo kraftigere er energien da I alle fokuserer på det samme: Healing og bøn. Dette er en stærk frekvens der som ringe af lys  og energi vil nå ud til mange på Jorden.

Vi er et team af højtstående åndelige væsener der er nøje udvalgt til denne fælles healing. Antallet af medlemmer i teamet vil variere fra uge til uge, da vi bliver sammensat alt efter hvad det er I har brug for healing og hjælp til.
Årsagen til at det sker netop nu er, at Jorden og dens befolkning står overfor mange udfordringer. I oplever på hver jeres måde de store forandringer der sker, og at I for en stund mister fodfæstet.

Vi er kommet for at hjælpe, guide, inspirere, kanalisere og heale Jer på mange forskellige planer og områder, og I vil hver især modtage netop det som I har brug for lige nu.
Under healingen vil vi komme til og nå ud til Jer alle. Dette kan vi på grund af I har åbnet op, I sidder i den fælles energi og I har givet os tilladelse til at hjælpe Jer.
Vi kommer igennem til Jer hver især på netop den måde som er bedst i dette nu.
…  Nogle af Jer vil vi være hos og arbejde med ud over det kvarter som healingen og bønnen varer.

Indtil næste gang vi mødes:
Hav tillid og vid at I ikke er alene og at Jeres bønner bliver hørt. Hold fokus på Jeres bøn, og vid at vi arbejder for Jer.

Tak for nu. I fred og kærlighed

 

Næste healing og bøn: Tirsdag den 13. november kl 07.00
Fokusområde: Økonomi
Vil du være med, så skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne modtage healing tirsdag den 13. november

Har du ikke været med før? Så læs dette.

Jette Harthimmer oplevelse
Energien var meget stærk. Min krop gav nogle spjæt en gang i mellem. Mit hjerte galoperede af sted og på et tidspunkt blev jeg nærmest svimmel. Jeg bad til at alle måtte få det de havde brug for og jeg sad og talte / bad højt mens ordene bare strømmede ud af mig.
Først så jeg at der ligesom blev åbnet et “hul op til himmelen”. Dette hul / åbning blev større og større.  Jeg så en gruppe på 7 individer men i rasende fart blev de bare flere og flere. Det var som om at de skabte et fælles netværk. Til sidst var der flere tusinde, og lyset blev stærkere.
Der kom farver og den første farve der kom var den blå. Formålet var at den skulle sende healing og lindring af smerte til alle syge.
Næste farve var grøn. Den skulle heale alle med et tungt hjerte og hjertesorger.
Så kom den gule farve. Den var til mental klarhed.
Til sidst kom det hvide lys, og som en bølge skyllede det ind over os alle sammen. Formålet var at opløse alt mørket, tvivlen og negative tanker.
Åh ja, jeg var lige ved at glemme at sige at da jeg påbegyndte bønnen, så var det hele så stærkt at jeg begyndte at græde.

Jeg fik budskabet og jeg skrev det ned i min notesbog som jeg sad med i skødet. Så fik jeg at vide hvornår næste healing og bøn skulle finde sted, og at den decideret ville omhandle økonomi.

Hvad oplevede du?
Hvis du har lyst til at dele din oplevelse, så håber jeg at du vil skrive om den i nedenstående kommentarfelt.

Scroll to Top