Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Kanaliseret uge 51

Healing og Bøn

Fredag den 21. december 2012 kl 11.30
Dette er budskabet der blev kanaliseret under vores fælles healing og bøn.
Det er givet til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og kanaliserede budskaber.
Denne uges fokusområde var: Healing af fortiden.

Budskab:
Hilsen til Jer alle.
I dag er en dag i fest, lys og glæde. Det er dagen hvor en forløsning og transformation vil finde sted.

Dagen i dag har for mange af Jer haft en særlig betydning, og netop derfor valgte vi denne til vores møde.
Dagen i dag er den første dag i Jeres nye liv. Glæde, sang, dans og musik vil derfor være gode elementer i dagens løb.

For hvert skridt I tager, tanke I tænker eller beslutning I træffer, kan I se det som at I har valget mellem 2 døre at gå ind af. På den ene står der fortid og på den anden nuet. Vælger I døren hvor I fastholdes i det gamle spor, minderne om det der var engang, de gamle vaner, mønstre, tanker og overbevisninger der frarøver Jeres power, eller nutiden hvor I har alle jeres ressourcer og potentialer? Valget er Jeres alene.
Kun I nuet er I i kontakt med Jeres spirituelle væren, og kun i nuet er I frie, hele og fyldt med fred. Kun i nuet kan I være i flow, mærke hvem I er samt modtage kanaliserede råd og vejledning. Kun I nuet kan I finde den fred, healing og møde det spirituelle Univers som er Jeres.

At have sin energi og bevidsthed i fortiden, er som at holde fast i noget der ikke er mere. Fortiden kan ikke ændres, men Jeres holdning og den magt, værdi, betydning som I giver den, kan.
I kan vælge at sætte Jer selv fri af fortiden. Giver I den ingen energi, vil dens energispor opløses. For det er alt hvad fortiden er. Et energispor.
Ligeledes er det spild af energi at have sin energi og bevidsthed i fremtiden. Det eneste der er, er nuet.
Det er Jeres sind der ønsker at være i fortiden og i fremtiden. Jeres sjæl og væren lever kun for nuet.
Når det er sindet der har magten, fører det til ubalance, bekymring og lidelse. Man kan føle sig som et offer af fortiden. Vælg derfor i stedet at være i nuet.
I nuet kan I uanset omstændighederne, finde fred og lykke. Det handler blot om fokus på væren og på at mærke Jer selv indeni.

Vil vil over de næste 3 dage komme til jer hver især. I vil blive healet 1 og 1. En repræsentant vil blive sendt til jer, og denne vil heale jer for netop det spor fra fortiden der er den største byrde og forhindring for at I kan leve helt og holdent i nuet, og i fred og kærlighed.

Indtil næste gang vi mødes:
Hav tillid og vid at vi er der og at Jeres bønner er blevet hørt.

Tak for nu. I fred og kærlighed

Næste healing og bøn: Lørdag den 29. december kl 9.30
Fokusområde: “2013”.
Vil du være med næste gang, så skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne modtage healing og bøn i uge 51
Har du ikke været med før?
Sådan kan du få gratis healing.

Jette Harthimmer oplevelse
Jeg har gået og glædet mig hele ugen. Healing og forløsning af fortiden. Whau. Ja, tak.

Da klokken var 11.30 begyndte min ovenbo på den helt store rengøring. Det fik mig til at smile.
Jeg oplevede i dag at vores hjælpere var i festhumør. Energien var let, berusende, boblende og … ja, festlig.
Jeg begyndte min indgangsbøn og bad for at I alle ville få en god oplevelse og at I måtte få netop den hjælp, forståelse eller indsigt som I havde brug for. Jeg takkede Universet for at vi har denne fine mulighed uge efter uge, og for den store gave som det er. Faktisk gik meget af min tid i dag med bøn og taknemmelighed.

Jeg fik vist et billede af en støvsuger der blev koblet på vores krop, og at den sugede mørket ud af os. Mørket kunne både være noget fysisk, men også mentalt eller følelsesmæssigt, som har tynget os.
Derefter så jeg guiderne stå med en gigantisk projektør. Først tændte de den, og holdt den i én retning, og derpå vendte de den og sendte dens lys i en anden. Jeg så det som, at den ene side var den mørke fortid, og at når de kastede deres lys på den opløste den sig, og derpå vendte de lyset mod nuet og lod lyset, bevidstheden og energien blive der. Jeg hørte også sætningen: Tænder du lyset, kan mørket ikke eksistere. 
Så fik jeg dagens budskab, og jeg spurgte til et andet ord for en repræsentant. Men ordet forblev det samme. Jeg tolker det som at Universets til os hver især vil sende netop den guide, healer, hjælper eller vejleder som specifik passer til os og det pågældende problem som vi har fra vores fortid. Det er jo rigtigt dejligt.
Jeg så også at en gruppe unge spirituelle sjæle, var med os i dag. Jeg så dem som de ældres og vises sjæles lærlinge. De havde i fællesskab skabt hvad jeg ville kalde stjernestøv. Dette dryssede de over os under healingen og bønnen. De var meget stolte af deres “værk” for de havde arbejdet længe på det, og de var glade for at de i dagens anledning måtte være med.

Næste uge er også noget af en lækkerbisken. Fokusområdet er 2013 :-)

Tak for i dag, jeg ønsker jer en kærlig og fredfyldt jul.

Scroll to Top