Stop spild af mad.
Kan det virkelig passe, at vi, som bor i verdens førende land indenfor velfærd og social sikkerhed, smider per person i gennemsnit 63 kilo spiselig mad ud i skraldespanden om året, mens der er folk i verden, der dør af sult?
Ak nej, man har jo ikke tid til at tænke på de sultne børn i Afrika, global opvarmning og spild af naturens ressourcer, det kan man klare via et girokort som kommer ind ad brevsprækken en gang om måneden. Og så er det betalt og ud af verdenen, videre.
Ikke alle ting kan bare klares via et girokort. At komme madspild til livs kræver ikke engang penge eller anstrengelse – men bare en smule omtanke. Men hvem har tid til omtanke for madspild i dag, da man skal passe sit arbejde, familie, venner, status, shopping, Facebook, Twitter, og alt dét som man ellers får tiden til at gå med. Og ja, det gør vel ikke noget med madspild, for man kan jo bare købe mere mad. Og sultne børn i Afrika, dem kan man ikke rigtigt forholde sig til, de er jo langt væk. Så hvorfor skal man ikke bare fortsætte med at madspilde som vi plejer?
Hvis man går tilbage til vores bedsteforældres generation, har man tit fået at vide af sin bedstemor ved spisebordet at man skal huske på alle de sultne børn i Afrika og spise op. Nu er det ikke fordi at vi kan tage vores gode madrester ombord på et fly og sende dem til de afrikanske lande. Men hvis man tænker rent moralsk og etisk, så er det en smule bekymrende at være vidne til det store madspild i et land der ellers er på forkant med både velfærd og ulandhjælp. Hvad er det præcis der gør, at vi kan være så dobbeltmoralske at donere millioner af kroner til sultne børn i udlandet, mens vi samtidigt smider millioner af kilo spiselig mad ud i skraldespanden?
Klimaforandringer og Volborgs sweater
Klima er et emne, som mange er allerede blevet trætte af at høre om. På grund af Klimatopmødet hænger ord som CO2 de fleste af os ud af halsen. Vi kan ikke åbne en avis uden at læse om de hurtigt smeltende polargletsjere, forsvindende dyrearter eller dramatiske vejrforandringer. Man er derfor blevet helt immun og noget opgivende når man hører om de seneste klima-dommedagsvarslinger fra FNs Klimapanel som er langtfra hyggelige som Henrik Voldborgs strikkede sweatre. Ikke mindst, at komme madspild til livs er ikke hovedaktøren i formindskning af den globale opvarmning. Men det er én af aktørerne. Det er konkret og håndgribeligt.
Spar 7000,- Kr om året
Og til sidst, hvis man nu ikke er fristet af alle argumenter, så er der altså mange penge at spare. For når vi smider god og spiselig mad ud i skraldespanden, smider vi penge ud i skraldespanden. Op til 7.000 kr om året per familie.
For at komme madspild til livs og skabe en positiv og vedvarende forandring, skal vi indse at vi er nødt til at tage ansvaret selv. Ingen andre vil gøre det for os, ej heller kan vi betale os fra det med et girokort.
Ansvaret for at komme madspild til livs – og dermed skabe en positiv og vedvarende forandring – er vores eget.
Dette indlæg er skrevet af Selina Juul, Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Yderelige info finder du på deres hjemmeside: www.stopspildafmad.dk