Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Menneske reinkarneret som kat?

Katten Dusty er professionel tyv

Menneske reinkarneret som kat? Diverse nyhedsmedier har den sidste uges tid vist indslag om katten Dusty der bor i Californien.
Dusty har igennem lang tid hærget det kvarter han bor i. Om natten lusker han ind i folks hjem og stjæler alt fra sokker, tøjdyr, lingeri, sko og legetøj. Hans favorit er badetøj der hænger til tørre udenfor.

Det er lykkedes ham at komme hjem med mere end 600 genstande.

Animal Planet har afsløret Dusty efter de satte en række kameraer op i området.
Hans rekord er 11 genstande på en nat og han har huseret i kvarteret i 3 år.
Hans øgenavn er nu blevet Klepto the Cat.

Kan et menneske blive inkarneret som et dyr?
En kvinde skrev til mig og spurgte om Dusty mon i et tidligere liv kunne have været været et menneske, endog en tyv / kleptoman og som nu var blevet inkarneret som kat hvor han kunne fortsætte sine natlige togter.
Nej det kan vi ikke. Det er ikke den vej den spirituelle og sjælelige evolution går.
Nogle tekster formulerer det på den måde, at menneskets sjæl er højere udviklet og at vi derfor ligger flere klasser over dyrenes sjæle, og at man aldrig kan gå baglæns i udviklingen. Er man derfor først inkarneret som menneske, så kan man i næste liv ikke blive inkarneret som et dyr.

Jeg mener dog ikke at man kan stille det så firkantet op, at vi er i en højere klasse eller på et højere udviklingstrin end dyrene. Når jeg i nogle sammenhænge ser på mennesket kontra dyrene kan jeg da godt blive i tvivl om hvem der egentlig er den mest spirituelle og mest udviklede, men lad nu det ligge. Jeg er dog overbevist om at der i den åndelige verden er langt flere niveauer, nuancer, planer og parallelverdener end vi overhovedet kan forestille os.

Jeg havde bare lige lyst til at fortælle denne historie med dig.

Jeg har fundet en video om Dusty, hvor hans familie leverer alle de stjålne effekter tilbage:
Naboer kommer til åbent hus for at gennemgå kattens tyvekoster.

Hør min lydfil og bliv lidt klogere på karma, reinkarnation, livet i den åndelige verden samt livet mellem livene>> Karma og Reinkarnation.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top