Min mad er krydret med kærlighed.
Skal der også kærlighed i din mad?
På billedet, ser du nogle af de krukker og bøtter, som jeg har stående i køkkenet. På hver af dem, har jeg med en Dymo, skrevet et ord.
Der er ord som kærlighed, succes, vitalitet, venskab, rigdom, styrke, indre fred, magi, mange kys, motivation, energi, kreativitet og glæde.
På mine krydderier, har jeg gjort det samme. Ord, der betyder noget for mig.
Har du en idé om, hvorfor jeg har gjort det?
Fordi tanker skaber.
Det du tænker på, er hvad du vil få mere af. Derfor er det vigtigt, at tænke på noget der er godt og positivt. Noget der gør dig glad. Det er, hvad disse bøtter hjælper mig med.
Når jeg om morgenen, laver en portion grød, så er det ikke havregryn, rosiner, solsikkekerner, kanel, chiafrø, græskarkerner og lign., jeg putter i gryden. Det er kærlighed, indre fred, sundhed, styrke, kreativitet og glæde. Det er de ord, jeg tænker på, når jeg hælder frø og kerner op i min gryde. Og, det er også hvad jeg tænker på, mens jeg spiser grøden. Jeg forestiller mig, at alle disse gode ingredienser kommer ind i hver eneste celle i min krop.
Når jeg er færdig med at spise, takker jeg for maden og jeg går glad og veltilpas i gang med min dag.
Hvad skal der i din mad?
Sæt de ord på, som du føler, at du har brug for og som du har lyst til at få mere af i dit liv.
Er det kærlighed? Parforhold? Et godt arbejde? Sundhed? Glæde? Frihed? Mod og styrke? Netværk? Rigdom?
Du kan skrive netop det / de ord som du føler, er de rigtige for dig.
Kom det i din morgenmad, frokost, snack, aftensmad, smoothie og lign.
Spis det. Drik det.
Fyld din krop og din sind, med alt det gode.
Husk, at fylde bøtterne.
Som du kan se, er jeg ved at løbe tør for motivation, så jeg må hellere se at få købt noget mere. ;-)