Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Podcast

77. Chris MacDonald – 58 min – Boost din krop og dit liv

Boost din krop og dit liv Chris MacDonald podcast Boost din krop og dit liv.

En kold og regnfuld eftermiddag mødtes jeg med Chris MacDonald på en café på Islands Brygge, og ud af det kom ClairCast-episode nummer 77.

Chris MacDonald er en ekspert inden for motion, livsstil og kost. Han har været meget eksponeret i medierne, så du har sandsynligvis set eller hørt om ham. Han har medvirket i tv-programmer som “Chris og chokoladefabrikken,” “Chris på skolebænken,” “By på skrump,” “Chris på vægten,” “Ha’ det godt” og mange flere.

Han rejser rundt i landet og holder utroligt inspirerende, entusiastiske og morsomme foredrag, som jeg selv har haft fornøjelsen af at opleve flere gange. Hvis du endnu ikke har været til et af hans foredrag, vil jeg klart anbefale det. Du vil komme hjem med højt humør og masser af ny viden.

Dette er første gang, jeg har lavet et interview på en café, så der er en del baggrundsstøj, som jeg desværre ikke har kunnet fjerne. Når du lytter til lydfilen, vil jeg derfor opfordre dig til at forestille dig, at du sidder med ved vores bord som den tredje person. Lyt til alt det spændende, Chris fortæller, og de gode svar, han giver.

I interviewet spurgte jeg ham blandt andet, hvad der fik ham til at deltage i ekstremsport, herunder Race Across America, som er en cykeltur på 5500 km, der skal gennemføres på under 12 dage. Dette betyder, at man i gennemsnit cykler 20 timer om dagen og tilbagelægger næsten det dobbelte af Tour de France.

Vi dækker en lang række emner, herunder:
– Hvordan man motionerer let og effektivt i det daglige
– Hvordan Chris MacDonald træner
– Hvorfor motion er så vigtig
– Hvordan man bedst passer på kroppen, hjernen og humøret
– Samtaler om emner som ensomhed, stress, antidepressiv medicin, kost, kosttilskud, vitaminer, søvn, rygning, disciplin og viljestyrke

Hvis du vil vide mere om Chris, har han en fremragende hjemmeside, hvor du kan læse masser om ernæring, træning, oprette dit eget sundhedshjul, føre en træningsdagbog, få svar på spørgsmål, læse artikler og udforske hans videnscenter. Der er nok læsestof til flere timer. Du kan også se, hvornår han næste gang besøger din by for at holde foredrag.
Chris MacDonalds hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top