Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Rædslernes nat – tv program

Rædslernes nat

Søndag den 8. september kl 21 starter TV3 Puls en ny tv-serie med den bevidst skræmmende titel “Rædslernes Nat”
Der er vist ingen tvivl om, hvad formålet med dette program er.

I programmet bliver nogle kendte bedt om at tilbringe en nat alene på nogle steder, hvor man mener at der er megen åndelig aktivitet og som er særligt uhyggelige. “De hjemløses kirkegård”, “Den tidligere tvangsarbejdsanstalt på Næstved Sygehus” samt “Nytorv Arrest”.
Marion Dampier-Jeans skal guide dem gennem nattens strabadser på bedste vis. Dette gør hun ved at sidde ved en monitor og overvåge alt hvad der sker, samt guide dem via en walkie talkie.

Jeg har set programmets trailer og i det vises deltagerne bange, skrigende og fyldt med angst.

Skræk og rædsel
Jeg er bare så ked af, at man endnu en gang producerer et tv program hvor fokus ligger på skræk og rædsel. Hvor målet er at skræmme tv seerne og at give et indtryk af, at den åndelige verden er mørk, uhyggelig og farlig. Dette kaldes endda et underholdningsprogram.

Der har gennem tiden været så mange af disse tv-programmer såsom “Åndernes Magt”, “Fornemmelser for mord” og “Ånderne vender tilbage” og det de bidrager til er, at folk bliver bange og bliver ført i en retning af, at den åndelige verden er farlig og at den vil os noget ondt.
Nogle bliver endda bange for at være hjemme i eget hjem. De mener at “der er noget” og at boligen er hjemsøgt og fuld af mørke og ondskab.

Som Marion Dampier-Jeans siger i et af mine interviews med hende: Efter at disse tv-programmer kørte hen over skærmen, så opstod der et boom i “hjemsøgte huse” og clairvoyante og medier havde kronede dage, for nu skulle disse huse renses for onde ånder og spøgelser, men der er ingen negative ånder i dem og ej heller negativ åndelig aktivitet med fokus på at gøre folk ondt. Det er alt sammen folks angst og fri fantasi. Hvis nogen kan bevise at der er noget, så er jeg villig til at komme hjem til dem helt gratis.

Hvorfor ondskab?
Hvorfor er den gode historie (tv mæssig) baseret på ondskab, angst og rædsel?
Hvorfor skal den åndelige verden altid fremlægges som farlig og mørk?

Hvornår får vi et tv program der viser det gode budskab og den positive forandring mange mennesker har oplevet i deres liv, når de arbejder med spirituel udvikling og samarbejder med og har kontakt med ånder, guider, engle, skytsånder og lign.?
Hvorfor ikke vise eksempler på og historier om al den kærlighed, støtte og hjælp vi får i hverdagen fra den åndelige verden og hvordan den åndelige verden kun ønsker os alt godt?

Hvis det var den slags tv programmer der blev produceret, så sad jeg klistret til skærmen uge efter uge, og jeg ville optage hvert og et for at kunne gense dem. Jeg ville blive fyld med glæde, optimisme og håb.
Kollektivt ville vi positivt kunne berige og forandre så mange menneskers liv.

Programmerne ville få endnu større succes end disse skræk og rædsel programmer, og vi kunne trygt også sætte vores børn til at se dem!

Efter programmet er sendt
Det glæder mig virkelig at læse de mange kommentarer, at programmet ikke er så “sort og skræmmende” som TV 3 ellers lægger op til i deres programbeskrivelse, i ovenstående trailer samt titlen.

Mange har skrevet, at der i slutningen af programmet, kommer noget godt og konstruktivt ud af det og at der er en fin mening med det.
Super. Det er jeg da glad for. Dog undrer det mig stadig hvorfor programmet så skal hedde Rædslernes Nat, frem for f. eks “En aften med ånderne”?
Sidstnævnte ville jo have givet nogle helt andre associationer.
Ønsker jer alle en dejlig dag.


Jeg spørger Marion:

På baggrund af de indlæg, der har været her på min blog, om programmet “Rædslernes Nat” har jeg skrevet til Marion Dampier-Jeans og spurgt hende, om hun ville dele sine overvejelser bag hendes deltagelse i programmet. Marion kan ikke fortælle detaljer om programmets tilblivelse, men hun fortæller her om, hvad der har været vigtigt for hende at bidrage med til programserien:

16. november 2013: Marion Dampier-Jeans svar

Kære Jette

Ja, jeg vil gerne dele mine overvejelser bag min deltagelse i programmet og, hvad der har været vigtigt for mig i produktionen af programmerne.  Som de fleste ved, har jeg tidligere deltaget i programmerne “Åndernes Magt”  og siden “Ånderne vender tilbage”. Disse programserier var begge baseret på samme grundlæggende koncept om at besøge familier, der var generet af åndelig  tilstedeværelse, finde årsagerne og afhjælpe dem, og derefter et faktatjek fra programholdets side. Dette er et velkendt programkoncept og nyder umiddelbar anerkendelse og interesse.

Da jeg fik en henvendelse om at deltage i “Rædslernes Nat” var jeg  naturligvis skeptisk overfor et nyt og uprøvet koncept. Det krævede mange overvejelser og samtaler med TV-selskabet og de mennesker, der rådgiver mig.  Når jeg valgte at gå ind i konceptet, skyldtes det, at konceptet rummede  muligheden for, at deltagerne (og seerne) kunne få et møde – og i bedste fald en kontakt – med den åndelige verden. Ideen med, at deltagerholdene skulle bestå af en skeptiker og en “believer” rummede yderligere den mulighed, at deltagerne kunne få udfordret deres holdninger. Programholdet og jeg lagde et  stort arbejde i at finde locations, hvor der ville være stor sandsynlighed for åndelig tilstedeværelse. Modsat de tidligere programkoncepter har deltagerne jo ikke i forvejen nogen åndelig kontakt, for eksempel i deres hjem eller virksomhed.

Titlen “Rædslernes Nat” var ikke min idé, men relaterer sig til de pågældende locations og deltagernes møde med en i manges øjne skræmmende verden. Selve konceptet vil kunne produceres på forskellige måder, ligesom “Åndernes magt” og “Ånderne vender tilbage” har forskellige udtryk, selvom de er baseret på samme koncept. Nu er dette koncept afprøvet i denne version. På baggrund af mine og produktionsholdets erfaringer må vi så se, om konceptet  vil leve videre og i hvilken form. Ofte sælges TV-koncepter og videreudvikles, og andre bruges bare til en enkelt programserie. Jeg har ingen viden om planerne for dette TV-koncept.

Det er også vigtigt at nævne, at en TV-produktion udføres med bidrag fra alle de involverede, og de kan have mange forskeligge holdninger til måden, de ønsker at gøre tingene på. Der er krav til praktiske forhold, logistik og tidsplaner, og der er ønsker til, hvilket indhold programmet skal have. Mine egne ønsker til mit bidrag har især fokuseret på dels at skabe mulighed for åndelig kontakt og dels, at denne åndelige kontakt skulle have nogle rammer, som levede op til konceptets formål og hensynet til deltagerne.

Dette har været de bærende elementer i mine overvejelser og beslutning om at deltage i “Rædslernes Nat” og undervejs i produktionen af programmerne.

De bedste hilsner
Marion Dampier-Jeans

Relevante links

TV3 Puls Rædslernes Nat

Marion Dampier-Jeans hjemmeside

Hør 3 spændende interviews med Marion
vælg lydfil nr. 36, 37 og 70

Tag testen: Er du spirituel?

45 kommentarer til “Rædslernes nat – tv program”

  1. Anne Aagaard

    Nu har jeg læst Marion D.J.’s indlæg efter udsendelsesrækken, men jeg er ikke blevet meget klogere på, hvad begrundelsen for deltagelsen var. Eller også er argumenterne bare lidt tyndbenede.

    Jeg synes generelt, at man har et stort ansvar, når man som medium vælger at stille op til disse tv-koncepter, som jeg ikke tror på gavner den store publikumskares åbenhed overfor et spirituelt liv og levned. Og ejheller overfor indgangsvinklen til den åndelige verden.

    Titlerne Rædslernes Nat og Åndernes Magt indeholder for mig udelukkende meget associationsladede ord, som man helt bevidst fra tv-konceptets side har brugt for at holde en høj spænding af gys. Og vil man have gys, så får man gys … !

    Måtte de KÆRLIGE ånder komme over os alle! Det ønsker jeg!

  2. hanne hansen

    alene titlen r nok til jeg ikke gider se programmet – jeg syns ind imellem den åndelige verden er fyldt med humor og ikke rædsel -husker et åndevæsen henvendte sig , mens jeg var meget træt og lå i min seng og jeg tænkte , åh nej , jeg er smaddertræt .. åndevæsenet bemærkede det og sagde hensynsfuldt ..jamen jeg går igen .. det fik mig alligevel til at trækkke på smilebåndet og svare : ja det er jo det , du gør

  3. charlotte egelund nielsen

    Hej Uni. Dejligt med positivt indlæg og at du gav dig selv tid og mulighed for at se programmet og ved selvsyn danne din egen mening om programmet og støtten til Marion.. knus

  4. Uni

    Jeg har lige set et afsnit af Rædslernes nat – gratis på tv3plays hjemmeside.
    Og jeg forstår nu fuldt ud, hvorfor Marion har valgt at deltage.
    At den har fået den dramatiske titel – er forståeligt med det medie-marked vi har nu.
    Uanset har udsendelsen flere elementer af postitiv karakter.

    1. Hej Unni
      Tak for at du sagde at programmet kan ses gratis på tv3 play.
      Det tror jeg mange er glade for.

  5. Uni

    Jeg har fravalgt tv’et af flere årsager og er derfor ikke i stand til at se tv-serien Rædslernes Nat – som serien er blevet kaldt.
    Jeg har ærgeret mig lidt over ikke at kunne se serien, for jeg har på trods af den negative indpakning haft stor glæde af de andre udsendelsesrækker om åndelig aktivitet. De har været lærerige – både med hensyn til menneskelige reaktioner, hvor forskelligt clairvoyance fungere – og hvilke virkemidler producenterne bruger for at tiltrække seere og hvordan programmerne modtages osv.
    Marion har jeg mødt flere gange og jeg er sikker på, at hun har en godt gennemtænkt grundlag for at deltage – og jeg glæder mig til at høre hendes interview efter programrækken.
    Kære Jette Harthimmer – det glæder mig at du har oprettet denne tråd – og dine overvejelser om programmet. Men jeg blev faktisk lidt trist over at læse den efterfølgende debat.

  6. Mogens

    Mange tak, Charlotte. Det er rart når andre også kan se det.

  7. Mogens

    Jill, hvem sagde det var en privat samtale? I snakkede og bekræftede hinanden I hvad der blev sagt og hvad der foregik imens alle andre deltager lyttede og det var derfor ikke “privat”. Du skal have lov til din mening, det er klart, men du siger sikke et menneskesyn? – jeg siger sikke nogle mennesker og venner I er når I sådan skifter mening. Det håber jeg så sandelig Marion er klar over!

    1. charlotte egelund nielsen

      Mogens jeg støtter dig fuldt ud i dine indlæg. Charlotte

  8. Sanne Jill Jensen

    Mogens – Jeg har deltaget i mange Work shops med Marion .
    At du og din kone har overværet en samtale mellem Marion, Jens og jeg om at hun var syg under optagelserne genkender jeg IKKE – og ligeledes genkender jeg heller ikke en pralende Jens ved de Work shops jeg har deltaget i – Også syntes jeg da egentlig ,det er lidt pinligt at lytte til Marion og Jens der samtaler privat –
    Også forstår jeg da slet ikke at du skriver om Marion’ s helbred under optagelserne her på bloggen. Som Jette tidligere har skrevet kommer der et interview med Marion efter udsendelserne om oplevelsen af at være med i Rædslernes nat.
    Også vil jeg da lige pointere – det er helt fint du er af en anden opfattelse og mening – Så er det vel også ok for mig og andre at kunne ytre sig frit uden at du behøver være personlig –
    Også lyster jeg ikke at svarer på din fordømmende ord om hvem der er åndelig og hvem der er ligegyldige – Sikke da et menneskesyn.
    Som tidligere beskrevet – syntes jeg det er synd og skam at lave et underholdningsprogram om ånder – Det min holdning og den vil jeg have lov til ,,

  9. Anne Aagaard

    ORDET SKABER, HVAD DET NÆVNER !

    Jeg tror titlen på udsendelsen og traileren er gået ind i nogle af os, og har ramt os der, hvor en modreaktion og en modvilje sætter i gang næsten automatisk.
    I den første udsendelse blev, som før skrevet, i hvert fald mine negative forventninger heldigvis gjort til skamme. Men jeg fastholder, at den færdigklippede udsendelse, og dermed en del af konceptet, trods de meget sympatiske deltagere – og Marions helt i top-faglighed og ansvarlighed, … stadigvæk er for poppet i forhold til emnet.

  10. Mogens

    Til Jens
    Denne blog omhandler programmet som Marion Dampier-Jeans medvirker i, og vi ved jo alle hvilket dansk medie der vises i TV ,og når du omtaler dem der er i TV, må dén du henviser til være Marion – hvis ikke, så er din kommentar yderst malplaceret under netop et indlæg af Jette Harthimmer der omhandler hende.

    Til Sanne Jill Jensen
    Du skriver: ” Nu har jeg hørt flere snakke om udsendelsen og ” desværre ” ikke for noget godt – De griner højt og siger Uhhhhhhhh – Bøhhhhhhhh Sanne du tror da ikke på det ???” – Dette tyder på, at dem du har udvekslet tanker med, er nogen uden åndelig forståelse og som I det hele taget ikke tror på åndeverdenen, så hvor stor betydning har det hvad de synes?! Det er meningsløst at tage det op, for dem som kender til åndeverdenen ville aldrig udtale sig sådan, for de ville vide, at JO, ånder findes og det ER muligt at fornemme dem.

    Jeg har tænkt over dit navn, Sanne Jill, i noget tid, og synes det lyder bekendt… tror muligvis også at du var tilstede under demostrationen, hvor jeg også mødte Jens, hvor I talte med Marion om at hun var blevet syg i længere tid efter optagelserne og kæmpede med producerne fordi de ikke gjorde tingene ordentligt, hvilket også er svar på Jenses utalelse om, at medier / clairvoyante skal tage større kontrol for det var dét Marion Dampier-Jeans gjorde, kan jeg forstå, og som Charlotte også viser ved at programmet skulle have heddet noget andet. Min hustru var med og kan bekræfte det. Derfor ved jeg, at I begge var klar over, hvad der skete med programmet og hvordan, og at Marion brugte mange kræfter på at få dét resultat vi nu ser, hvorimod I nu får det til at lyde som om, at hun bare har sagt ja og været med til programmet uden at tage kontrol eller ansvar, og det overrasker mig, for det var ikke dét i engang sagde.

    Hvis du ikke er én af dem, Sanne, undskylder jeg, men ud fra dit navn er jeg ret overbevist om, at du var den ene af dem.

    Læser man andre steder på internettet og inde i en gruppe Marion Dampier-Jeans har på facebook for folk med en seriøs interesse, vælter det ind med ros for programmets indhold og når selv de skeptiske medvirkende offentligt siger, at de begynder at tro på åndeverdenen, ja, så tager jeg hatten af for programmet og for mediet. De menneskers holdning der slet ikke tror på det åndelige, er ligegyldig.

  11. charlotte egelund nielsen

    Ahhh så kom der svar på tiltale.. Hvem starter mudderkast? Hvad handler denne tråd om? og hvis navn bliver nævnt mange gange i tråden? Ja hvis ikke det handler om Marion personligt, ja så er jeg meget dårlig til at tolke denne tråd lige som jeg er meget dårlig til at læse imellem linjerne?
    Skeptikkere er der altid og vil der altid være. Mig bekendt var der intet skræmmende over dette program andet end navnet, og budskabet kom ud til 84.000 mennesker. Interessen fejler ikke noget, men mennesker har altid deres egen måde at tolke på og opfatte på. Åndeverden? tjaa mon ik de tilgiver i sidste end, da den verden jo kun indeholder 1 følelse og det er kærlighed og mon ik marion bliver tilgivet når hun vender hjem, da man mig bekendt ikke bliver hverken straffet eller skal stå til ansvar for sine handlinger. Det ved alle som er spiritister, og vores eneste formål ved at være i denne fysiske verden er at lære hele følelses registeret at kende, så vi kan lære og tage vores erfaringer med os. Den dag vi alle fysisk kun lever i kærlighed, ja så er der ingen grund til at lære mere . ( sitat fra fysisk seance i fysisk cirkel) God dag i lys og kærlighed . Charlotte

  12. Sanne Jill Jensen

    Hvad mon den åndelige verden tænker om at blive optaget og medvirke i et underholdningsprogram med titlen ” Rædslernes nat ” ? Gavner det os som tror på livet efter døden ?
    Er det en god og fin måde at få Spiritismen ud på ?
    Nu har jeg hørt flere snakke om udsendelsen og ” desværre ” ikke for noget godt – De griner højt og siger Uhhhhhhhh – Bøhhhhhhhh Sanne du tror da ikke på det ???
    Øv siger jeg bare !
    Her røg det ellers gode arbejde Marion har gjort i mange år Desværre tilbage
    Der er så mange andre måder at få budskabet ud på ..
    Og mere Øv – Mudderkast er en grim ting – Vi bliver Gud ske lov klogere og mere erfarende med tiden og kan drage vore egne konklusioner .

  13. Jens

    Hej Mogens

    Det er korrekt, at jeg har bakket op om Marion Dampier-Jeans’ arbejde med åndeverdenen og med at sprede information og viden om åndeverdenen. Hun har gjort en stor indsats og vier en stor del af sit liv til dette arbejde.

    Hvis din opfattelse af mine kommentar om at “åndelige medier og clairvoyante har ansvar for hvordan tv-programmerne bliver” nu bliver drejet til at jeg er imod eks. Marions arbejde og det hun stiller op til, så må jeg rette dig.
    Jeg har talt godt om Marions arbejde – og kan stadig tale godt om det. Jeg vil ikke tage dit mindre angreb på mig til mig.

    Jeg skriver sort på hvidt at åndelige medier og clairvoyante har et ansvar for hvad de stiller til/medvirker i og hvordan åndeverdenen bliver portrætteret. Det er aldrig til at vide hvordan producenter vælger at dreje en sag eller tage sagte ord ud af kontekst. Det skal medierne/clairvoyanterne have mere kontrol over.

    Jeg hverken indikerer eller skriver dårligt om Marion eller andre medier. Der er ingen grund til at “læse mellem linjer” og konkludere dit eget, Mogens.

    Marion Dampier-Jeans og jeg har haft et godt og konstruktivt samarbejde gennem en årrække, og et dertil venskab.

    Jeg håber så sandelig, at det er muligt at have individuelle holdninger og ytre sig forskelligt, uden at blive omtalt dårligt af udenforstående.

    Men det er interessant hvordan en holdning og opfordring fra min side møntet på noget generelt vælges af dig, Mogens, at være en bagtalelse og angreb på et bestemt åndeligt medie, i dette tilfælde Marion Dampier-Jeans, og at det er farligt.

    Hvad Marion, alle andre medier og clairvoyante og undertegnede vælger at gøre for at lære og udbrede kendskabet om åndeverdenen, formoder jeg bliver gjort på bedste vis og den måde, man mener er det rigtige. Så sænk lige sablerne, tak.

    “Jeg mindes også klart og tydeligt, hvordan den samme hr. Jens (…) hvor han også højt og fint pralede af, hvor meget han selv har lært af Marion og at han uden hende aldrig ville være blevet et trance medium, siden det slet ikke er noget han ønskede.”

    Mogens, din gengivelse af sandheden i ukorrekt, og du bevæger dig ind på et område, der ikke vedrører dig.

    Alle mennesker kan ikke altid være lige gode venner, men det er muligt at tale og skrive pænt uanset hvad.

    Vh
    Jens

  14. Janni

    Og til Charlotte – interessant med det at programmet skulle have heddet ”en nat med ånderne”. Tænk at de bare har ændret det til noget så gyseligt, men det har Marion jo så ikke noget at gøre med kan jeg forestille mig… Men det er et meget godt program. Marion er fantastisk og giver virkelig programmet det seriøse aspekt af åndelig kontakt. :)

  15. Janni

    Jeg er også enig med Mogens. Synes det er meget forkert af Jens at snakke sådan. Det er ikke pænt, især ikke når han står for det han gør og har udgivet sig for at støtte Marions deltagelse i programmer, som Mogens snakker om. Hvor skamfuldt.

  16. Mogens

    Jeg må indrømme, at jeg sidder her chokeret efter at have læst Jens’ udtalelse omkring mediet Marion Dampier-Jeans og de åndelige programmer vist i TV.

    Han giver direkte medierne og clairvoyante skylden for, at åndeverdenen fremstilles som “rædsel”, hvilket det for Guds skyld ikke er. Hvor mange gange har Marion ikke sagt på åben skærm {i f.eks ånderne vender tilbage}, at dét der er i et hus ikke er dårligt eller ønsker nogen ondt, men bare ønsker ro og vise, at det er tilstede?! Så hermed synker Jenses teori til jorden.

    Jeg mindes også klart og tydeligt, hvordan den samme hr. Jens til en demonstration jeg deltog i gav sin fulde opbakning til Marion for at medvirke i TV programmerne for sådan spredte hun budskabet om det åndelige og dets tilstedeværelse, hvor han også højt og fint pralede af, hvor meget han selv har lært af Marion og at han uden hende aldrig ville være blevet et trance medium, siden det slet ikke er noget han ønskede – og nu modsiger han sig selv ved at give medier skylden for at gøre programmerne til dét de bliver. Hvis de holder sig væk eller afslår alt hvad der tilbydes, hvordan spredes interessen og viden så, som han højlydt støttede med et bredt smil !? Dette synes jeg Jens skal skrive sig bag øret og huske til fremtidige bemærkninger og huske sin rolle i den nævnte forening og takket være hvem og hvad han dermed repræsenterer, da det kan skade synet på foreningen. Jeg er ikke imponeret og synes det er flovt at snakke så godt om en person og personens arbejde på TV, for bagefter at kritisere det på den måde (og jeg gentager at han selv roste hendes medvirken i TV programmer fordi det spredte budskabet).

    Takket være medier som Marion, skabes der en interesse for det åndelige og hun er med til at gøre det seriøst og fortjener al respekt for sin indsats og kamp for det åndelige, når så mange andre prøver at skjule sin interesse for det i vores kære lille land.

    Jeg kender ikke Marion personligt, men har fulgt hendes arbejde igennem mange år og arbejder selv inden for åndelig kontakt, og taler derfor ud fra hvad jeg har set og hørt, også fra Jens selv og synes virkelig ikke Jens som en af lederne inden for foreningen Marion har været med til at stifte, skal udtale sig. Jeg er skuffet over den unge mand, som jeg ellers syntes godt om da jeg mødte ham, men kan se nu at han ikke er ærlig og modsiger sig selv og taler bag ryggen på den person han lod til støtte, hvilket er farligt og en stor skam for os der arbejder med det, og dem der læser med.

    Rædslernes nat er fremragende! og det eneste “rædsel” der er, er titlen, men der undersøges, beskrives og forklares. Mediet er ikke skyld i, at nogle folk “ødelægger” åndelige programmer ifølge nogen, fordi de er bange for det (lige meget om der er tale om dårlige eller gode ånder ! Desuden har jeg set, at tv3 puls har fået en seerrekord på 84.000 for første afsnit, hvilket er stort når man taler om et program, især inden for det spirituelle så her spredes budskabet i den grad! Og det skader ikke, at nogle af de skeptiske deltagere også endte med at skifte mening om det åndelige til det bedre. Jeg kender selv to der har medvirket.

    Tak og god dag.

    1. charlotte egelund nielsen

      Godt skrevet Mogens :)
      Og hvor har du dog ret :)
      charlotte

  17. charlotte egelund nielsen

    Sibila.. Din egen personlige mening og svar kan jeg godt forholde mig til for vi har alle vores frie valg til at vælge vores vej og den respekt skal du have.
    Men dertil mener jeg ikke at andre skal komme med bemærkninger til hvorfor Marion dog deltager i sådan et program? for dertil har hun også sin frie vilje, og jeg er helt sikker på at hun godt ved hvad hun gør og ligefrem bruge ord som angst og rædsel over et program, som egentlig er helt harmløs, er i mine øjne som at kaste benzin på et bål som andre har tændt. Som skrevet tidligere, skulle programmet have heddet ” nat med ånderne”. Uanset hvordan medier arbejder og kun ønsker at arbejde i lyset af åndeverden, kan vi ikke komme uden om at de mørke sider også eksisterer. Mange medier, bliver kaldt ud til hjemsøgte huse, giver sitting og så videre, og dertil tror jeg ikke på at mange skiller klienter ad og siger dig giver jeg ikke en sitting, for du tiltrækker det mørke, og ligeså tror jeg ikke at mange fravælger at rense hjemsøgte huse, fordi man har en fornemmelse af at det er lavere stående ånder eller mørke kræfter der står på spil. De som er tæt på Marion, ved godt hvor syg hun blev langt tid efter udsendelsen, fordi de implicerede i programmet ikke havde respekt for det åndelige. Lige så lyttede man ikke til Marions ord under optagelserne, så mange ting og oplevelser aldrig kom frem i lyset. Ingen har set bag kulisserne og hvis de havde, ville de derpå kunne se hvor professionelt Marion arbejdede. Mange har efter udsendelsen nu større respekt for det åndelige og Marions evner som medie, at der måske i fremtiden kan være bedre fokus på det åndelige og arbejde i lyset end mørket. Vi skal alle lære, og for at kunne lære, må vi have vores erfaringer og erfaringer får vi kun ved at arbejde os ud af det vi ikke ønsker. Charlotte

  18. Sibila

    Charlotte, grunden til at jeg sagde nej tak til at deltage i Åndernes Magt var fordi jeg ikke havde lyst til at deltage i noget, der forstærker angst og fascination af det.
    Bliver jeg spurgt om jeg vil deltage i noget, siger jeg ja hvis jeg kan se en konstruktiv mening i det, der er givende og oplysende.
    Sibila

  19. charlotte egelund nielsen

    Hej Igen.. Vil lige komme med en ekstra kommentar til mit forrige indlæg.. Mig bekendt skulle pogrammet hedde ” en nat med ånderne” men blev uden deltagernes viden omdøbt til “rædslernes nat”, nok mere fordi ANN SOFIE havde en rædselsfuld nat, da hun blev skræmt af det ukendte og det hun mærkede. Hilsen Charlotte

  20. charlotte egelund nielsen

    Hej Alle. Jeg så også programmet i går og intet kunne få mig til at spørge hvorfor Marion dog ville deltage i sådan et program, for i bund og grund handlede det om de 2 ( uerfarene deltagere) som skulle igennem en hel nat opleve, de vibrationer og åndelige aktiviteter, som stedet tilsyneladende skulle have. At Marion vælger at deltage, kan jeg i bund og grund slet ikke se noget som helst forkert i, for som jeg så det, var Marion kun mellemled til at guide deltagerne rundt og hjælpe der hvor de ikke selv kunne opfange eller vide hvad som ville ske eller skete? At stille spørgsmålstegn til Marions ekspertise inde for spiritismen og hendes medfødte evne har intet som helst at gøre med dette program. Ann Sofie, der var deltager, kunne mærke de stærke energier og gav udtryk for at hun blev dårlig og ikke kunne få vejret, samt at hendes hals snører sig sammen er ikke i sig selv noget nyt hverken for ny eller erfarne medier. Alle dygtige medier opfanger sådanne energier både stærke og mindre stærke hver gang åndelige aktivitet er tilstede. Så hvis marion ved sin gennemgang af Rummet siger at noget foregår, ville jeg aldrig stille spørgsmål til hendes evne og at hun vælger at stille op til dette program kan have andre årsager, end at blive mere kendt , for det behøver hun ikke, da hun er kendt i forvejen og som jeg selv ved omkring Marion, gør hun aldrig noget, uden at man på et senere tidspunkt finder ud af hvorfor. Hvis mange ikke mener, at et medie ikke skal stille op til et program som dette, ja hvordan får man så mere fokus på emnet omkring ånder? Både gode og mindre gode? Se bare hvilken fokus der er omkring dette nu p.g.a programmet? Kunne godt tænke mig, at vide om der er nogen er jer som har skrevet indlæg her nogensinde ville deltage i et program hvis i blev spurgt? OG her spørger jeg også de som ikke er kendte medier endnu?? hilsen Charlotte

  21. Anne Aagaard

    Meget mystisk så er der pludselig dukket nogle flere kanaler op på mit tv, som jeg ikke har betalt for!
    Så jeg dumpede indenfor hos Marion, og vil derfor her gerne beklage, at jeg i mit tidligere indlæg var forudindtaget og dømmende!
    Havde de dog bare givet udsendelsen en anden overskrift. Den er jo i sig selv skræmmende.
    Faktisk synes jeg, at den del, jeg så var – måske lidt poppet – men ellers ok og absolut båret oppe af tilrettelæggerens, de to “forsøgspersoners” og Marions tydeligt gode hensigter!

    Glæder mig til Jettes interview med Marion efter udsendelsrækken …

    1. Hej Anne Aagaard

      Godt at læse at programmet alt i alt var ok.
      Jeg har ikke selv set programmet, men udelukkende den teaser som tv3 har sendt ud (ovenstående video), hvori det jo kun fremstår skræmmende og uhyggeligt, og programmets titel ligeså.

      Det glæder mig, at læse at man undervejs blev gjort opmærksom på noget andet end blot skræk og rædsel.

      TAK for den info.
      :-)

      Jeg vil på et tidspunkt spørge Marion om hendes syn på samt deltagelse i programmet.

      1. Anne Aagaard

        Nu har jeg læst Marion D.J.’s indlæg efter udsendelsesrækken, men jeg er ikke blevet meget klogere på, hvad begrundelsen for deltagelsen var. Eller også er argumenterne bare lidt tyndbenede.

        Jeg synes generelt, at man har et stort ansvar, når man som medium vælger at stille op til disse tv-koncepter, som jeg ikke tror på gavner den store publikumskares åbenhed overfor et spirituelt liv og levned. Og ejheller overfor deres indgangsvinkel til den åndelige verden.

        Titlerne Rædslernes Nat og Åndernes Magt indeholder for mig ikke mindre end tre ud af fire meget værdiladede ord, som man helt bevidst har brugt for at holde en høj spænding af gys. Det er ikke i orden!

        Måtte de KÆRLIGE ånder komme over os alle! Det ønsker jeg!

  22. Tin

    Jeg tænker hvorfor Marion dog vil medvirke i sådan en udsendelse?

  23. Jeg tror enkelt man kan svare på alle ‘hvorfor-erne’ med, at jorden ikke er helt færdigopsteget endnu. Der foregår stadigvæk en kamp (helt sikkert de sidste krampetrækninger) mellem mørket og lyset. Derfor vil vi se at sådanne programmer er at finde i TV-programmet, og andre uhyrligheder kan vi finde ved at læse/se nyheder. Hver enkelt må gå ind i sig selv, og så vælge LYSET. Dvs, som mange heldigvis også gør, sluk for fjernsynet eller smid det ud :D og/eller vælg de programmer der er af Lyset og som giver glæde og positivitet. Lyset VIL vinde, og jeg tror at jorden opstiger til 5. vibration hvert øjeblik, en vibration hvor mørket ikke længere kan eksistere. ♥

  24. Sibila

    Kære Jette,
    Tak fordi du skriver dette indlæg. Jeg er psykoterapeut og healer og er gift med en mand, der har lavet TV i næsten 30 år, så det du skriver om her har vi vendt meget. Så vidt jeg kan forstå, er seer tal den faktor, der er afgørende i produktionen af TV. Punktum. Det er virkelig dyrt at producere TV, bare et minut koster mere end jeg i min vildeste fantasi havde forestiltet mig og det er ganske enkelt antallet af seere, der i meget stor udstrækning er afgørende for, om en udsendelse bliver produceret og sendt.
    Jeg er sikker på, at når det bliver sådan, at den form for oplysende, inspirerende udsendelser om den spirituelle virkelighed i os og i livet vitterligt tiltrækker flest seere – så bliver de udsendelser også skabt.

    Jeg kender ikke Marion D. J., og det er muligt at hun har en konstruktiv grund til at have valgt at medvirke. Det er da muligt at hun medvirker for at mane drama og fascination af den mørke side af spiritualitet i jorden og har et budskab hun gerne vil være med til at vise om det livgivende i at håndtære sin frygt. Det vil vise sig.

    For nogle år siden hjalp jeg en kollega, så hun fandt frem til om hun skulle tak ja eller nej til at deltage som terapeut i en udsendelse og det var en stor proces, da hun havde brug for lønnen og omtale men ønskede meget at kunne stå inde for, hvad der ville blive sendt. Hun endte med at takke nej fordi hun ikke kunne få medindflydelse på hvordan det blev klippet.

    Da Åndernes Magt startede blev jeg tilbudt at blive nævnt som ressourceperson, hvilket jeg ikke ønskede – det forstod den, der kontaktede mig fra produktionen simpelthen ikke.

    Der er en stor udfordring i formidling af spirituelle emner og oplevelser fordi en hel del af det handler om vores individuelle, subjektive måder at opleve på og hvad der sker med hvordan vi er i verden når vi åbner os for at vide at der er flere dimensioner i livet. Der er dem, der har knækket den nød i udsendelser på BBC og i USA f. eks og selv der er det ikke endnu det der tiltrækker flest seere. Endnu.

    Jeg tror medierne og deriblandt TV generelt er styret mest af angst og af fokus på angst. Når der er flere mennesker, der vitterligt ved, at selv om vi også kan være endda enormt bange selv, – ja så er livet vitterligt livsbekræftende og kærligt skruet sammen, så vil det være formidling om det, der er indlysende.
    kærlig hilsen
    Sibila

  25. Anne Aagaard

    Rigtig godt! Det kan ikke være bedre!

  26. Anna

    Jeg synes, at det er DEJLIGT at du skriver dette indlæg! Bliv ved med det. Knuser fra alle os i Frankrig!!

  27. May-Britt

    Hej Jette. Godt skrevet. Debatten kører rundt omkring både på fb-sider og også privat hos mig. Jeg har så sent som i eftermiddag haft en snak med en god veninde, som også er spirituel. Jeg er spændt på at høre Marions svar – hvorfor deltager hun i sådanne udsendelser? Er det for at nå ud til skeptikere, og i så fald hvorfor? Vil der være for få seere til ikke skræmmende udsendelser? Jeg ville i hvert fald også være klistret til skærmen, hvis hovedvægten blev på det oplysende og spirituelle i en udsendelse.

  28. susanne

    Sådan der der så meget.Hvad med de såkaldte kærlighedssange,prøv at lytte til teksten,er det kærlighed meget af det der bliver sunget😊😊?.Lyder tit mere som noget der trænger til kærlighed.

    F.eks ordet sygdom, er det i virkeligheden en syg -dom !!! der bliver givet,vejen ud er jo vejen igennem det behøves da ikke at være en syg -dom.

    Har også lagt mærke til,flere gange,at mennesker der kalder hinanden for soul mates, og det er ikke for at være bedrevidende men-,hvis man/jeg lytter hvad de taler om,så er det uheld/sygdom/dødsfald osv. osv. som de bruger som sammenlignings grundlag og så er de så soul mates,men jeg tænker på om de i virkeligheden ikke mere er lidelses fæller

    Tænkte også på her den anden dag,vdr. det med plastik vandflasker og det vand der er i dem,og at de bliver kastet i havet og kvaliteten af vandet.Der var en flaske Ewian,men prøv at kigge på navnet stavet bagfra.

  29. Jens

    Ja tak! -Ja tak til saglig positive programmer og fremstilling af den åndelige verden, som den er.
    Der kan efterlades aftryk fra tiden i vores fysiske verden. Det kan være de rare, kærlige, glade aftryk. Men der er selvfølgelig også de modsatte.
    Der findes ubehagelige og ondsindede mennesker – men heldigvis findes der også det modsatte.
    Åndeverdenen er så mangfoldig – og uendelig meget mere end vi ved af og forestiller os. Men for pokker, der findes meget godt og kærligt!

    Producenterne af programmer som dette Rædslernes Nat, Ghost Hunters etc. har kun mulighed for at producere dem, så længe der findes medier og clairvoyante, der VÆLGER AT STILLE OP til programmerne og siger JA til de opstillede rammer.

    I kraft af at der fortsat er en relativ stor interesse for den åndelige verden; Eksisterer den? Hvad består den af? Er den farlig? Hvad findes der? Hvor er den? Kan den påvirke mig? osv. så vil seerne af disse “rædsels”programmer se dem, fordi det er de programmer, der er tilgængelige.

    Producenterne vælger “naturligvis” at lave programmer, der sælger til den brede befolkning. Det stopper de ikke med. Men det kan hindres meget ved at åndelige medier og clairvoyante ikke siger ja til at deltage i programmer, der sætter fokus på den negative/dunklere side af åndeverdenen – som dermed sagt samtidig er den negative/dunklere side af menneskets sind, der aktiveres.

    Simon Spies sagde: “Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”. Det kan der være noget om. Bare ikke i henseende med fremstillingen af den åndelige verden og dens indflydelse på vores jordiske liv!

    1. Anne Aagaard

      Tusind tak, Jens! Præcis sådan, jeg ser det :-)

    2. Ulla

      Jens jeg er helt enig ..!!
      Jeg kunne ikk have skrevet det bedre selv..

  30. Lorena

    Jeg er fuldstændig enig med dig, Jette.
    Og så tænkte jeg præcis det samme som Anne Aagaard – hvorfor i alverden deltager hun, hvis hendes holdning er, at den åndelige verden er fredfyldt og kun vil os det godt? Det interview vil jeg glæde mig til at høre/læse.
    Jeg skal helt klart se det, så jeg ved, hvad det hele handler om, men jeg vil tage de “lyserøde” briller på, og se hvad der så sker.

    Kærligst
    Lorena

  31. Dorthe Bransholm

    Hej Jette

    Måske bliver ovenstående program startskuddet til at folk får øjnene op for, hvor mange der rent faktisk er bevidste om at den åndelige verden er vores hjælpere, de støtter os, vi kan bruge og en del af os vi bruger dem i vores hverdag og hvor fantastisk det er at kunne trække på hjælp “udefra”.
    Der er sket rigtig meget i folks bevidsthed siden Åndernes Magt.

    “Rædslernes nat” – det hele kan jo blive så grotesk at det får den modsatrettede effekt af, hvad producenterne havde forestillet sig.

    Håber vores unge mennesker vil gå ind i debatten, det kunne jo være fantastisk. De omgåes jo den åndelige dimension på den mest naturlige måde. De er i hvert fald ikke målgruppen, der på nogen måde vil tage sådan et program alvorligt, tværtimod så vil det måske få dem til tasterne.

    Mht Marion Dampier-Jeans er hun bestemt ikke en person der på nogen måde imponerer mig, hun stiller op til disse programmer, gjorde hun ikke det fandtes de ikke, men som hun selv har udtalt det giver jo kronede dage!!.

    Lad os tro på, at der er en dybere mening med at sådan et program nu skal kører over skærmen. Kh

  32. Anne Aagaard

    Jeg har ikke Viasat eller TV3 Puls. Desværre ville jeg nok føle mig fristet til at se udsendelsen, hvis jeg havde. Jeg kan tåle et vist mål af svenske og engelske krimier m.m., men lige præcis de der rædselsvækkende beskrivelser af den åndelige verden, de gør et for stærkt indtryk på mig. Så, Jette, jeg forstår meget godt din harme og kedafdethed!
    Men faktisk er jeg lidt bange for Marion, eller har i hvert fald en lidt ambivalent indgangsvinkel til hende, fordi hun som regel – i hvert fald på dansk tv – netop medvirker i disse udsendelser. Og det er sikkert fuldstændig uretfærdigt …. Men, spørgsmålet står tilbage, hvorfor medvirker hun ???
    Måske er tiden inde til, at du blander dig i debatten og træder op på tv – evt. sammen med Marion, fordi, som man har agt, således har man også magt, som et gammelt ord siger … TV2 er jo kendt for at lade mennesker komme til udtryk på deres kanal, og den ser rigtig mange danskere.

  33. Anne Aagaard

    Jeg har ikke Viasat eller TV3 Puls. Desværre ville jeg nok føle mig fristet til at se udsendelsen, hvis jeg havde. Jeg kan tåle et vist mål af svenske og engelske krimier m.m., men lige præcis de der rædselsvækkende beskrivelser af den åndelige verden, de gør et for stærkt indtryk på mig. Så, Jette, jeg forstår meget godt din harme og kedafdethed!
    Men faktisk er jeg lidt bange for Marion, eller har i hvert fald en lidt ambivalent indgangsvinkel til hende, fordi hun som regel – i hvert fald på dansk tv – netop medvirker i disse udsendelser. Og det er sikkert fuldstændig uretfærdigt …. Men, spørgsmålet står tilbage, hvorfor medvirker hun ???
    Måske er tiden inde til, at du blander dig i debatten og træder op på tv – evt. sammen med Marion, fordi, som man har agt, således har man også magt, som et gammelt ord siger … TV2 er jo kendt for at lade mennesker komme til udtryk på deres kanal, og den ser rigtig mange danskere.

  34. Bodil

    Tak for ovenstående, Jette.
    Jeg glæder mig til, at der kommer en “De gode nyheders kanal” på TV, for det må der komme på et tidspunkt. Vi bliver flere og flere, der ikke kan bruge al den skræk og rædsel i medierne til noget som helst. I 2006 flyttede mit TV ud af mit hjem og jeg har ikke savnet det et eneste sekund.
    Fredfyldte vibrationer herfra!

    1. Carsten Madsen

      Pudsigt; jeg gjorde samme handling samme år :)

    2. Hazel E

      Jeg er så enig med deg, Bodil :) Her i huset har vi ikke kastet ut TV’en enda, men vi har droppet alle kommersielle kanaler med reklame, samt at vi bare ser det vi vil se (og det velger vi på forhånd), og det blir ikke mye iløpet av en uke. Jeg skulle virkelig ønske meg at vi kunne fokusere mer på det gode rundt oss, for det gir energi. Dårlige nyheter er bare slitsomt, og mediene elsker å gjøre oss redde. Selv blir jeg bare sur ;) Jeg har som følge av dette også sluttet å lese krim :)

  35. Kit Benlolo

    Ej jeg fik lige læst det jeg selv har skrevet – jeg lyder så hellig og fordømmende får lige lidt selvkvalme da jeg selv er en værre en til tider – men det er nederen med sådan et program jeg har brugt år på at forsøge at berolige mine nærmeste som er ret bange for alt der bare minder om den åndelige verden “sorry ” Marion jeg var lidt for hurtig på tasterne der :(

  36. Kit Benlolo

    Godt skrevet Jette -jeg er så enig- er bare bange for at det er den type tv der sælger godt smurt ind i angst – rædsel – og uvidenhed .. tænker at clairvoyanter – medier ect må lave en form for selv ransagelse i.f.h.t. det etiske og moralske i at medvirke i den type tv .. man høster som man sår — de frø Marion sår ved at deltage i den type angst provokerende tv dem skal hun selv høste … Men Jette får du en ide til at lave noget lækkert tv der viser alt det dejlige der sker fra den åndelige verden så er jeg PÅ eller får jeg en ide så er du måske PÅ de aller bedste tanker Kit :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top