Bedste baglygte og forlygte.
Vil du ses i mørke på din cykel?
Går du op i sikkerhed, og vil du som cyklist gerne føle dig lidt mere tryg, når du kører i byen og på landevejen?
Vi er nået til den tid på året, hvor det er mørkt når vi cykler på job og mørkt når vi skal hjem. Derfor er en god cykellygte meget vigtig.
Mange cyklister har fået monteret en induktions- / magnet lygte nede på hjulet. Den er meget smart, og den gør at man altid har lys på cyklen. Den behøver ingen batterier, og fungerer ved at en lille magnet monteret på hjulet passerer en spole i selve lygten. Når hjulet drejer rundt, lyser lygten. Problemet er bare, at den sidder meget lavt og mange bilister siger, at de let overser cyklisten.
Jeg er bybo, og her er vejene altid oplyst af gadebelysning, men derfor skal man nu ikke tro, at man er let at se i gadebilledet, og da slet ikke i regnvejr. Derfor har jeg brugt en del tid på at finde frem til en rigtig god baglygte, og valget faldt på Cateye TL-LD1100 med ikke mindre end 10 dioder.
Den giver et fantastisk lys, og den gør noget ingen andre baglygter gør – den sender lys ud til siderne, hvilket gør at du ikke kun ses bagfra men også fra siden. 8 dioder (2 rækker med 4) peger bagud og 1 på hver side af lygten.
Den har et hav af indstillingsmuligheder, hvor du blandt andet kan vælge om den skal lyse konstant, række for række, eller blinke i alle mulige kombinationer. Jeg har valgt en kombination, hvor den øverste række blinker konstant, mens den nederste blinker i et “roterende mønster”. Den kører på 2 AA batterier, der følger med i pakken, sammen med 3 forskellige holdere. Blandt andet en klips så du kan sætte den i et bælte, hvis du også vil have lys på dig, når du løber. Den lyser i 100 timer, når du vælger blinke-funktionen, og 50 timer hvis dioderne skal lyse konstant.
For mig at se, er det den bedste baglygte på markedet, og jeg er meget glad for mit nye køb. Jeg har på min cykel de magnetiske lygter, ligesom alle andre, men nu har jeg altså også suppleret med denne nye smarte baglygte.
På trods af, at jeg bor midt i København, og der stort set ligger en cykelhandler på hvert gadehjørne, så var der ikke en eneste af dem der forhandlede lygten. Den er i følge producenten CatEye deres nyeste og kraftigste lygte, og hvorfor forhandleren endnu ikke har taget den hjem, forstår jeg simpelthen ikke. Men hurra for internettet. Jeg fandt cykelbutikken.eu som har til huse i Hobro. Jeg sendte en mail og spurgte om de havde lygten på lager. Efter få timer fik jeg svar. Nej, desværre, men Jens ville bestille den hjem til mig, og lovede at sende den med posten den efterfølgende dag. Der gik 2 hverdage, og jeg fik nu et opkald fra Jens om at jeg kunne hente min pakke på posthuset. Super god og flot service!
Så hvis du vil blive set i vintermørket, synes jeg at du med det samme skal give dig selv, dine børn, din kæreste, din gamle mor og alle dem du holder af, en fantastisk god cykellygte i julegave.
Her er hvor jeg købte den: Køb cykellygten CatEye TL-LD1100
Og her kan du se et lille videoklip jeg fandt på YouTube.
PS: Med en pris på 249,- Kr hører den ikke til i den billige ende, men kvaliteten er i top og langt bedre end mange af de billigere modeller du finder på markedet. Og når det i sidste ende handler om din sikkerhed og synlighed i trafikken, så er pengene mere end godt givet godt ud.
Nu har jeg har også købt en forlygte.
August 2017.
Jeg har nu igen handlet hos Cykelbutikken, og denne gang købte jeg en super lækker forlygte også fra Cateye.
Den har et rigtigt godt og klart lys, så nu kan jeg også blive set forfra :-)
Den er lille og handy, og du mærker med det samme, at det er godt kram.
Den har forskellige indstillingsmuligheder og lyser ikke mindre end 300 lumen!!! Den kan altså fint bruges på en skovvej / landevej.
Oplades via USB og/eller din iPhone oplader.
En smart feature er, at den har et genopladeligt batteri, og dermed kan du oplade lygten via det usb kabel, der følger med i pakken,eller gøre som jeg har gjort: Tage usb-kablet og sætte det i din iPhone oplader. Virker perfekt. ?
Lygten koster omkring 300,- Kr og er alle pengene værd.
Flere af mine venner har købt den, da den er så let, at den fint kan ligge i tasken og også bruges som en lommelygte.
I pakken ligger der også en holder. Du kan sætte holderen på styret, uden brug af skruetrækker.
På lygten er der en batteri indikator, så du kan se når det er tid til at lade den op.
CatEye VOLT300 HL
Forlygte: CatEye VOLT300 samt Baglygten: CatEye TL-LD1100 er begge købt hos: http://cykelbutikken.eu
1 kommentar til “Verdens bedste cykel baglygte”
Hej Jette
Tusinde tak for en informativ blog, kører altid med tændt baglygte på offentlig vej, og det virker – bilerne kører udenom mig, eller venter hvis der er modkørende Men den jeg har kan virke lidt svag i stærk sollys, får en ny cykel imorgen, og har bestilt "din" lygte – Tak igen
Mange gode hilsner
Erik Mathiasen
6840 Oksbøl