Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Så har vi balladen

Saa har vi balladenEn mail tikker ind i min indbakke.
Den er fra Monica Krog-Meyer fra DR.

Hej Jette,
Sammen med Dennis Johannesson laver jeg et lørdagsprogram på P4, landsdækkende kl. 10-12, der hedder ”Så har vi balladen!”. Her tager vi forskellige emner op, der kan skabe tvister mellem os danskere, og mellem kønnene.
Det er med både alvor og et glimt i øjet, og vi to værter repræsenterer som regel hver vores standpunkt.

I stedet for at falde i julehyggen, når vi skal sende et program 17. december, vil vi se lidt fremad mod 2012.
Og vi vil høre dig, om du vil være med på en lidt utraditionel brug af clairvoyancen.

Clairvoyant rådgivning
Naturligvis vil jeg det. Jeg synes det lyder sjovt og det er da en god idé. Efter en hyggelig snak med Monica på telefonen lavede vi en aftale om at jeg skulle komme ind i studiet lørdag den 17. december kl 10 – 12 hvor programmet sendes live. Meningen er så, at du som lytter enten kan maile eller sende en sms med et spørgsmål som du går og tumler med. Jeg giver dig så mine clairvoyante råd og input.

“Så har vi balladen” er et underholdningsprogram der sendes hver lørdag. Værterne gør et forsøg på at få mænd og kvinder til at lytte til samme program.
Deres beskrivelse af programmet: “I en blanding af drilleri, udfordringer og kloge ord fra eksperterne tager vi livtag med parforholdet, med singlelivet og med alle de andre udfordringer, der dukker op i mænds og kvinders liv.”

Programmet slutter som altid af med en quiz: “Drengene mod pigerne”

Jeg glæder mig rigtigt meget til at være med, og jeg håber at du vil lytte med samt komme med et spørgsmål eller to. SMS-nummer samt e-mail oplyses undervejs i programmet.
Lørdag den 17. december kl 10 – 12 På genhør
Fra programmets egen hjemmeside kan man genhøre tidligere udsendelser, hvis du nu ikke lige sidder ved radioen den pågældende lørdag ;-)

Link
Så har vi balladen hjemmeside.>> Link

Mit møde med Dennis og Monica
Monca og Jette Så har vi balladenDet var en super hyggelig formiddag, og både Monica og Dennis forstår virkelig at skabe en god stemning.
Interessen for at få en clairvoyance var mildest talt overvældende.

I samme øjeblik programmets sms-nummer samt e-mail adresse blev oplyst væltede det ind med spørgsmål fra lytterne. Så mange, at kun en brøkdel kunne komme igennem, og vi aftalte derfor at vi på grund af denne interesse og succes ville lave et nyt program i løbet af foråret / sommeren 2012.
Aldrig har programmet fået så stor lytterrespons, og dette kom fuldstændigt bag på de to garvede radioværter.

Nåede du ikke at høre programmet kan du høre optagelsen her, eller måske endda genhøre programmet hvis dit spørgsmål blev besvaret.
Ligeså kan du høre hvilket svar der gjorde at Monica blive helt rørt og måtte ty til en kleenex.

Mange skrev forgæves
På programmets Facebook side, kom der mange kommentarer. Mange var frustrerede over at de ikke kom igennem og at deres svar ikke blev besvaret. Andre rettede en kritik mod Dennis som de syntes grinte på upassende tidspunkter eller at det var mangel på respekt.
Monica har skrevet denne kommentar som svar:
Til alle, der ikke fik svar på spørgsmålene: Det var helt ufattelig mange, der skrev ind via sms, mail og på facebook. Vi kunne være fortsat i adskillige timer. Så tak for jeres store interesse.
Vi har absolut tænkt os at følge op på de svar Jette Harthimmer gav i udsendelsen, om ikke andet så for vores egen nysgerrighed. Et bevis kan det aldrig blive: Der er gode og dårlige clairvoyante, som i alle andre fag!
Dennis’ latter var hverken hånlig eller kæk. Han var aldeles overrumplet, hver gang Jette svarede. For svaret kom nogle gange før spørgsmålet blev stillet, og var ellers meget kategoriske. Det havde han vist ikke ventet.
Tak fordi I lyttede med, og deltog så flittigt. Hilsen fra Monica
PS: God jul til alle – Nytårsaften kan I genhøre 2011

Hør programmet “Så har vi balladen” fra den 17. december 2011
Der går ca. 1 minut fra du trykker på linket og til programmet begynder.

Mine egne “radio programmer” >> Gratis podcast.

1 kommentar til “Så har vi balladen”

  1. Hej -jeg går og tumler med hvornår jeg får råd til at flytte tilbage i naturen -tog desværre en fejlbesluytning , og er endt i utæt kæmpelejlighed -ejer intet selv , men min kæreste er samler -247m2 -fyldt fra gulv til loft med ting(der ikke bruges) -Vi har intet haft sammen -længe og jeg vil bare væk -men står i ribers og kan ikke -som jeg planlægger -flytte på helårscamping –
    Jeg er osse syg pt -hvornår tror du der er en bedring på vej -ikke mindst økonomisk og helbredsmæssigt –
    Jeg kan ikke flytte nu – min kæreste vil ikke tale om sit spiritusforbrug -der osse gør at sanserne er drukket væk -på alle måder -jeg er desperat snart ..men uden penge -kan jeg ikke handle – jeg ejer ikke mere selv end at det kan være i en campingvogn –
    Jeg er ikke ude efter ny partner -er noget træt af det hele -og deprim .-mvh dad ..ps mit rigtige navn ved email –

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top