Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Kanaliseret musik for din sjæl

Kanaliseret musik David i København og AarhusMusik der bygger bro mellem den åndelige og fysiske verden

I weekenden var jeg i Aalborg for at holde 2 foredrag.
Fredag aften benyttede jeg lejligheden til at lave et interview med den meget kendte koncertpianist David Bailey, som til daglig bor i Frankrig, men denne weekend gæstede Aalborg for at give 3 koncerter samt have 1:1 sessioner med folk der ønskede, at han skulle indspille deres personlige sjæls musik for dem.

Kanaliseret musik
David Bailey er englænder, og han er uddannet på konservatoriet med klassisk musik som speciale.
Hans musiske vej tog dog en helt anden drejning, da det en dag gik op for ham, at han var i stand til at lade sine hænder blive ført af den åndelige verden, og at den, igennem David og hans klaver, manifesterede musik der i sig bærer en vibration af folks sjæl, deres hjerte – deres sande autentiske spirituelle Jeg.

Den åndelige verden spiller musik
Måske kender du til eller har hørt om automatskrift, hvor ens hånd bliver ført og skriver kanaliserede budskaber, i en håndskrift som ikke er ens egen, men hvor teksten indeholder kærlige budskaber, råd og vejledning til os her på det fysiske plan.
I Davids tilfælde, er det ikke en pen han bruger, men et klaver. Han stiller sine hænder til rådighed for den åndelige verden, og musikken flyder dernæst gennem hans fingre og når helt ind i hjertet af publikum. Man kalder det derfor kanaliseret musik.

Musikken indeholder en vibration af healing
MEN det er ikke bare almindelig musik. Musikken, der bliver spillet af den åndelige verden, bærer i sig en vibration som kan bringe harmoni og balance på så mange forskellige planer. Dette kan være i vores fysiske krop, det kan være følelsesmæssigt eller det kan være på konkrete områder i vores liv, hvor vi  har problemer.
Andre gange, kan man opleve en tilstedeværelse af en energi der kommer fra vores kære afdøde.

David er kanalen / instrumentet for den åndelige verden, og det budskab de har, vil blive kanaliseret. Musikken bliver brugt til at tale til dig, og den vil vise dig hvem du er (din sjæl – din Guddommelighed), samt hjælpe dig her på det fysiske plan.

Mother Theresa
I interviewet fortæller David sin personlige historie, og han forklarer hvad det er musikken kan og gør.
Du hører også om historien om 200 indiske børn der skulle opereres, samt om da Mother Theresa sagde til David: Din evne og din musik er en stor gave. Giv den til verden.

I begyndelsen vidste han slet ikke, hvad det var han gjorde eller hvad det var der skete, når han satte sig til klaveret og spillede. Det var først efter at flere fra publikum, gjorde ham opmærksom på, at de bag ham kunne fornemme eller se en energi, når han spillede, og at flere af dem følte sig fuldstændigt opløftede, berigede eller styrkede efter at have hørt hans musik.
Mange sagde endog, at smerter de har haft i deres krop forsvandt, under koncerten.

Lam kvinde gik fra koncerten
Du kan ligeledes høre David fortælle om en lam kvinde i kørestol, der efter hans koncert var i stand til at gå, samt om den 72 årige kvinde der bad lægerne om at spille én af hans cd´er under hendes operation, og hvad det betød for hende.

Hør små brudstykker af hans musik
Jeg fik undervejs i interviewet, David til at spille 4 stykker musik af ca. 2 minutters varighed. De er særligt kanaliseret til dig der hører interviewet. Lyt til dem, og mærk hvad der sker i dig.

Mød David og mig i København, Kolding og Århus
Forår 2014: Vil du på egen krop opleve en aften, hvor denne “spirituelle skat” gives til dig, fra den åndelige verden?

David og jeg har slået os sammen, for en aften at bygge bro mellem den fysiske og den åndelige verden. Det bliver en aften, hvor det åndelige i dig, mødes med og forenes med den åndelige verden, og du får et indblik i hvor du kommer fra, dit spirituelle ophav og den fantastiske styrke, omsorg og kærlighed der er til dig.

Jeg vil denne aften, ligesom David, stille mig selv og mine evner til rådighed for den åndelige verden. Jeg vil kanalisere budskaber og David vil spille klaver.

Bemærk: Arrangement med David og jeg er afviklet, MEN du kan møde David og høre / opleve hans smukke musik i Danmark, med jævne mellemrum.
Blandt andet i Brønshøj onsdag d. 29. oktober 2015, hvor han giver en 2 timers koncert. Billetter skal købes på forhånd og koster 75,- Kr
Køb din billet hos Pilegaarden.
Jeg har fluks købt en billet og glæder mig til en aften med healing for krop, sind og ånd.

Gratis podcastHør mit interview med David
Interviewet varer 63 minutter og du kan høre det i podcast nr. 93

I interviewet kan du høre David fortælle om sin kontakt til den åndelige verden og hvordan hans musik healer.
Du kan også høre podcast nr. 91. Der spiller David et 15 min langt stykke musik, som du kan bruge under bøn, meditation eller lign.

Relevante links
1. Læs mere om, og køb billet til arrangementet med David & Jette i de 3 byer. (Arrangementet er slut.)

2. David Baileys hjemmeside
Her kan du høre hans musik, samt bestille en cd med din personlige musik, som han kanaliserer til dig.

3. Få David til at indspille en personlig CD til dig. Musik kanaliseret til dig. Sendes med posten.

David Bailey er ofte i Danmark. Du kan som regel møde ham til en lille 45 minutters koncert på DanInfo messerne, rundt omkring i landet.
Det er virkelig et besøg værd!

7 kommentarer til “Kanaliseret musik for din sjæl”

  1. birgit

    Kære Jette

    Jeg har lyttet til din podcast med David Bailey og det var helt fantastisk. Det sidste lille
    stykke musik han spillede fik mig til at græde, men samtidig var jeg lettet og glad.
    Kære Jette, jeg har bestilt 4 billetter til Århus den 14. juni til min familie uden at spørge
    dem, så nu håber jeg af hele mit hjerte at de gerne vil komme. uanset hvad de bestemmer
    sig til, glæder jeg mig helt ubeskriveligt til den dag.
    Tak kære Jette for at du formidler at det her kan ske.

    Kærlig hilsen
    Birgit

    1. Kære Birgit
      Tak for at du deler din oplevelse med os.
      Det er netop det der sker. At musikken kan “røre” os på flere planer.
      Vi glæder os meget til at se dig og din familie i Århus.

  2. Rebekka

    Jeg lytter til min kanaliseret musik hver dag ❤️
    Glæder mig til at møde jer begge i Århus.
    Tak fordi i er jer

    1. Hej Rebekka
      Jeg har mødt rigtigt mange, der alle siger det samme: At de er meget glade for at have fået deres egen musik kanaliseret af David, og at de hører den rigtigt ofte.

      Vi ses i Århus :-)

      1. Irene

        Kære Jette ,
        Jeg har lige fået min CD fra David,Den er mere end fantastisk,hvor er jeg dybt taknemmelig.Jeg har tænkt meget på ,om jeg skulle deltage i Kolding eller Århus .Heart Hugs Irene Maria.

  3. Hanne Larsen

    Hej Jette!
    Hvornår kommer du til Kolding – og hvor.
    De bedste hilsner
    Hanne

    1. Hej Hanne

      Det står alt sammen i “link nr. 1” hvis du trykker på det.
      Der kan du se info om arrangementet, samt datoerne for hvornår vi er i København, Kolding og Aarhus, og ligeså købe billet.

      Håber vi ses.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top