Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Ja eller nej? Er du i tvivl?

Ja eller nej, hvad skal du vælge?

ja eller nej? er du i tvivl? Ja eller nej? Skal – skal ikke.

Kender du det, at du står med et spørgsmål, befinder dig i et dilemma eller har en problemstilling?

Hvilket svar er det rigtige og bedste for dig?
Hvad skal du gøre?
Hvad skal du vælge?
Ja eller nej?

Vi kender det alle sammen. Vi står i en situation, hvor vi skal træffe den rigtige beslutning. Umiddelbart lyder det ganske ligetil. Du skal bare lige finde svaret. Er svaret et ja eller nej? Hm …

I dette indlæg, får du 7 metoder / forslag til, hvordan du finder frem til det rigtige svar. Men først lige et par ord om, hvorfor du bliver i tvivl.

Ja eller nej, hvorfor er jeg i tvivl?
At tage beslutninger er en daglig del af vores liv, fra de mindste valg som hvilken kop kaffe vi skal drikke, til større beslutninger om karriere, relationer eller flytning. Men hvorfor kan det føles så vanskeligt at sige et klart “ja” eller “nej”? At være i tvivl er en oplevelse, de fleste af os har haft, og der er flere grunde til, at vi oplever denne tilstand af usikkerhed.

For det første spiller vores psykologi en stor rolle. Mennesker har en naturlig tilbøjelighed til at undgå risici, hvilket kan føre til en paralyserende tvivl. Tanken om at tage et valg, der kunne have negative konsekvenser, aktiverer vores frygtcenter i hjernen, amygdala, som gør, at vi vælger at tøve i stedet for at handle. Denne evolutionære mekanisme har engang hjulpet os med at overleve, men i nutidens komplekse verden kan den hæmme vores evne til at træffe effektive beslutninger.

Mange valgmuligheder.
En anden faktor er mængden af muligheder. I et samfund med et stort udvalg af valgmuligheder kan beslutningsprocessen føles overvældende. Når vi står over for mange alternativer, kan vi blive fanget i analyselammelse. Denne tilstand af mental stagnation kan føre til, at vi stiller spørgsmål som: “Hvad hvis jeg vælger forkert?” eller “Er der et bedre valg, jeg overser?” Dette fører til tvivl, fordi vi konstant søger det perfekte svar.

Vores tvivl kan også udspringe af forventningspres – både fra os selv og fra andre. Frygten for at fejle i øjnene på vores kolleger, venner eller familie kan være lammende. For eksempel kan en beslutning om at skifte karriere være præget af usikkerhed, fordi vi ikke ønsker at skuffe andre eller frygter at miste vores identitet. Denne frygt for social bedømmelse kan gøre, at vi udskyder at tage en endelig beslutning og derved dvæler i tvivlens tåger.

Desuden kan personlighedstræk som perfektionisme spille en rolle. Perfektionister har ofte svært ved at sige ja eller nej, fordi de ønsker at træffe det bedste og mest nøjagtige valg. Dette fører til en konstant vejning af fordele og ulemper, som kan virke endeløs.

Men hvad kan vi gøre for at mindske denne tvivl? Først og fremmest er det vigtigt at acceptere, at ikke alle valg har en “rigtig” løsning. Nogle gange er det bedre at tage en beslutning og lære af udfaldet end at blive fanget i en uendelig cyklus af overvejelse. Derudover kan teknikker som at indføre beslutningstagning inden for en fast tidsramme eller konsultere en betroet ven hjælpe med at skære igennem usikkerheden.

At være i tvivl er en naturlig del af den menneskelige oplevelse, men ved at forstå, hvorfor vi er i tvivl, kan vi begynde at navigere denne tilstand med større selvtillid og klarhed.

Ja eller nej – sådan beslutter du dig.

Sæt dig et sted hvor der er fred og ro, og hvor du kan sidde med øjnene lukkede et par minutter.
Når du er stille og kan gå ind i dig selv, er det meget nemmere for dig at høre, se, føle eller fornemme svaret.

Grunden til at jeg skriver se, høre, føle eller fornemme er, at vi hver især får svarene på vores helt egen måde.
For nogle mennesker er det ligesom en følelse i maven. Noget føles som værende det rigtige.
For andre kan det være at de ser et klart ja eller nej for sig, eller de kan måske endda høre det for deres indre øre.

Hvordan svaret kommer til dig er ikke vigtigt. Svaret er det rigtige, uanset hvordan det kommer til dig.

Læs også >> Hvad siger din mavefornemmelse?

Metode 1: Tro på det første svar.
Luk øjnene. Tag et par dybe vejrtrækninger. Sid i stilhed et par minutter.
Når du føler dig rolig i krop og sind, formulerer du dit spørgsmål så det kun kan besvares med et ja eller et nej.
Stil spørgsmålet.
Hvad er det første svar der kom til dig?
Dette er dit svar.

Jeg gætter på, at når du bruger denne metode, så sker følgende:
Først får du ét svar og ca. 4 sekunder efter får du det stik modsatte svar.
Hvis det sker, bliver du nok i tvivl – for hvilket svar er da det rigtige? Ja eller nej?

Det første svar der kommer til dig er det rigtige svar. Det er det svar der kommer fra din sjæl. Det er det svar der kommer fra den del af dig, der indeholder al viden. Nogle kalder det sjælen, andre hjertet, intuitionen, Universet, deres guide, skytsengel, mavefølelsen eller andet.
Svaret kommer prompte. Der er ingen dikkedarer. Et ja eller nej svar uden omsvøb. Ikke noget for eller imod, på den ene side eller på den anden side. Svaret kommer hurtigt og det er kort og kontant. Der følger ingen forklaringer med svaret. Svaret ER bare.

Det næste svar der kommer (det modsatte svar) er det svar, der f. eks kan komme fra din logik, din fornuft, dit analytiske sind, dit håb, dit ønske, din usikkerhed, din gamle bagage eller andet.
Med svaret følger en lang monolog. En masse for og og imod. En masse ord, forklaringer og argumenter der på bedste vis forsøger at overbevise dig om, at netop det svar er det rigtige. Svaret rammer dine “svage punkter”. Svaret forfører dig.

Det er et svar, hvor du får flere og flere argumenter for at det svar er sandheden. Men lad dig ikke narre.
Svaret kommer ikke fra den side i dig hvor visdommens kilde bor. Svaret er måske baseret på usikkerhed og frygt. Usikkerhed for det ukendte. Jeg ved hvad jeg har …
Men det interessante er, at selvom der er mange ord og argumenter der suser rundt i dig, så er der alligevel noget “inderst inde i dig” der ved, at dette svar ikke er det rigtige. Svaret er nemlig ikke sandheden og hvis svaret ikke er sandt, kan du mærke det.

Med andre ord: Tro på det første svar der kommer!

Metode 2: Et ja eller nej toner frem.
Luk øjnene. Tag et par dybe vejrtrækninger. Sid i stilhed et par minutter.
Når du føler dig rolig i krop og sind, skal du (med lukkede øjne) forestille dig et stort ja og et stort nej foran dig.
Stil nu dit spørgsmål.

Det svar der er det rigtige, vil på en eller anden måde “gøre noget”. Det vil påkalde din opmærksomhed. Det kan være, at svaret bliver større, begynder at lyse kraftigt, blinker eller at det andet svar sløres eller helt forsvinder, så der kun står ét svar tilbage.

Du kan evt. før du laver denne øvelse, på forhånd bede om at det svar, der er det rigtige er det, der vil forblive synligt for dig mens det andet på en eller anden måde forsvinder, udviskes eller bliver usynligt.

Metode 3: Du ved det bare.
Mange har det sådan, at de ikke engang behøver at stille et spørgsmål, for de ved/kender på forhånd svaret.  De ved intuitivt hvilket svar der er det rigtige.
Er det også sådan du oplever det? Hvis ja, kan du trygt stole på samt handle på det. Svaret vil altid føre dig på rette vej.

Stol på din intuition. Den er din bedste ven og vejleder.

Metode 4: Skriv dit spørgsmål på et stykke papir.
Skriv dit spørgsmål. Kort og klart.
Hvad er det første svar der kommer til dig?
Skriv det ned.

Svaret du ønsker og håber at få.
Sandheden, det ægte svar du får, er nødvendigvis ikke det svar som du ønsker eller havde håbet på, men noget i dig ved godt, at svaret er sandt.
Du håber måske, at Peter bliver din kæreste. Du ønsker det, du kan sagtens forestille dig det og du har 1000 gode grunde og argumenter for, hvorfor det netop skal være jer to. Du er helt sikker på at han er the One and Only.
Du stiller spørgsmålet: Er Peter manden i mit liv? Ja eller nej?

Du kan meget nemt “presse det ønskede svar igennem” og overbevise dig selv om, at svaret er et klart ja. Du føler endda at det er lidt omsonst at spørge, for i din verden står alt jo i sol og måne, ja-svaret står nærmest skrevet i stjernerne og naturligvis er han den du skal være sammen med. Det er sådan du umiddelbart tænker, men hvis du skal være helt ærlig, så er der nedenunder dette ønske og håb om et ja, alligevel en tvivl der nager. Noget føles ikke rigtigt og intuitivt ved du at ja´et ikke holder vand.

Det andet svar nej´et kommer nemlig jævnligt op til overfladen. Et svar du helst vil overdøve og ignorere.
Men svaret er en som en stille hvisken, der ikke vil slippe dig. Det bliver bliver ved med at dukke op.
Din indre stemme, din mavefølelse, din intuition taler imod dit ønske. Sandheden i dig siger: Nej, han er ikke den rette for dig. Men du kan ikke lide dette svar, derfor ignorerer du det og du forsøger på bedste vis at overhøre svaret. Svaret kan jo ikke passe, for du kan jo diske op med mindst 1000 gode grunde til hvorfor det netop skal være ham. Du kan slet ikke forestille dig sammen med en anden. Du er forelsket og fast besluttet.
Regnestykket er: 1000 grunde for et ja og kun 1 enkelt nej.

Kan du se det for dig? Det var det jeg beskrev tidligere. Et ja eller nej? Det svar du får når du spørger om Peter er din kommende parter, er et nej. Kort og klart et nej. Punktum. Ikke andet.
Men sammen med dit “ønske og håbe ja” følger der en masse ord, argumenter, følelser og meget andet. Derfor tror mange fejlagtigt, at det sidste svar er det sande svar, for der er jo hold i det. Der er meget mere substans og vægt bag svar nummer 2, (1000 til 1) hvorimod det første svar – nej´et blot kom som et nej. Ingen ord og ingen forklaringer. Bare et nej og måske samtidigt en indre følelse af:  Hvis jeg skal være helt ærlig så ved jeg godt, at dette er det rigtige svar.

Ja eller nej. Det rigtige svar.
Bare fordi et svar er det rigtige, det sande og det, der er bedst for dig så er det ikke nødvendigvis let at føre ud i livet. Det kan være at det giver dig sommerfugle i maven, at det gør dig lidt utryg og for en tid fører dig ud på dybt vand. Men bare rolig, handler du på det ægte svar, vil din sjæl altid sørge for at du kommer i sikkert i havn. Dit højere jeg vil sørge for, at der sker det, der er det rigtige og bedste for dig. Du vil altid få det svar, der er til dit eget bedste og som på sigt, vil gøre dig lykkelig.
Du vil få et sandt svar, et svar hvor du er i overenstemmelse med dit autentiske og sande jeg. Følger du svaret, vil du komme i mål.

Så for lige at vende tilbage til mit eksempel med Peter, så har vi nu fundet ud af at han ikke er den rette for dig. Universet ved, at der venter dig noget der er meget bedre (så snart du giver slip på Peter). Du har bare ikke set det endnu.

Metode 5: Få dit svar i en meditation.
Jeg har indtalt en meditation som du kan bruge. Du finder den under menupunktet podcast. Det er nr. 86 og den har titlen “Guidet meditation med healing”. I den får du først en healing, dernæst møder du en guide som du har mulighed for at stille et spørgsmål. Lyt til hvad guiden fortæller dig.
Meditationen er gratis og varer 25 min.

Metode 6: Opsøg en clairvoyant.
Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du evt. kontakte en clairvoyant. Vedkommende kan hjælpe dig med at kaste lys over din situation og i mange tilfælde også forklare baggrunden for de svar og budskaber du får.

Find en clairvoyant her: Clairvoyantforeningen.
Update 2024: Clairvoyantforeningen er desværre ikke længere aktiv. I stedet kan du overveje at finde en behandler gennem >> Dansk Behandlerforbund eller via sundhedsportalen >> LevLykkeligt, hvor du kan finde behandlere og eksperter inden for en bred vifte af områder.

Læs gerne: Sådan vælger du en dygtig clairvoyant.

Metode 7: Tænk på et tal mellem 1 – 50.
Du kan også forsøge dig med denne metode: Tænk på et tal og få et budskab.
Tænk på et tal mellem nr. 1 – nr. 50.
Hvilket tal kom til dig?

I min webshop kan du læse det budskab, der følger med tallet. Budskabet er et, jeg har kanaliseret i samarbejde med den åndelige verden. Du får budskabet tilsendt til din email, og budskabet er det, du har brug for lige nu.
Du kan i webshoppen også lade guiderne vælge et tal for dig.

Da der i Universet ikke findes tilfældigheder, er der er en grund til at du tænkte på eller at guiderne valgte netop det tal til dig som de gjorde.

Læs også >> Kommer svaret fra din intuition eller din fornuft? (Kan du skelne mellem dem?)

Jeg håber du med dette indlæg, føler dig lidt bedre rustet til at få svar på dit spørgsmål, uanset om det svar du får, er et ja eller et nej.

2 kommentarer til “Ja eller nej? Er du i tvivl?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top