Rollator. Hvilke tanker gør du dig, når du læser eller hører ordet rollator?
Jeg var i gang med momsregnskabet, da min telefon ringede. Hej det er Morten, VVS-manden der lavede dit nye badeværelse.
Jeg har en mulig kunde som rigtigt gerne vil se hvad det er du har fået lavet, da hun overvejer at få samme løsning. Hun bor i samme ejendom som dig, må jeg give hende dit nummer? Ja, naturligvis.
Der gik under 2 minutter så ringede telefonen igen. Hej det er Kirsten, jeg har fået dit nummer af Morten. Må jeg komme forbi og se dit badeværelse? Ja!
Fint, jeg er der om nogle minutter.
Der skal være plads til min rollator.
Det bankede på døren og udenfor stod en høj, flot og rank kvinde på vel omkring 55 år. Jeg viste hende indenfor og åbnede døren til badeværelset. Ih hvor er det flot, det er lige sådan at jeg også vil have det. Altså bortset fra den kant du har fået lavet ved bruseren (5 cm høj kant der sikrer at vandet ikke løber ud over hele gulvet)
Hvorfor, spurgte jeg lidt overrasket. Hun svarede, jeg skal jo have mulighed for at komme ind og ud af badet med rollatoren.
Nå, er din mand handikappet? Nej nej slet ikke, jeg bor skam alene og har gjort det i mange år, men du ved jo godt at når vi bliver gamle, så bliver vi dårligt gående og så er det godt at jeg kan sidde i rollatoren og bade. Det kan jeg ligeså godt tage højde for nu, hvor hele badeværelset skal laves om.
Hvilke tanker gør du dig om din alderdom?
Jeg er godt klar over at vores krop bliver mærket af tidens tand, men derfra og så til at sige, at vi alle kommer til at have brug for en rollator når vi bliver gamle. Det er ikke de tanker eller overbevisninger jeg har.
Kirsten sagde det med en overbevisning i stemmen, at man skulle tro at det stod skrevet i vores Grundlov. Da jeg spurgte hende om hun fejlede noget, svarede hun: Nej, ikke endnu!
Jeg får brug for en stok.
Denne oplevelse minder mig om Peter. Han var gået forbi en marskandiser hvor der i vinduet stod en fin gammel træstok. Den kunne han ikke stå for, så han gik ind og købte den. Om aftenen var jeg på besøg hos Peter og han viste mig sin nyindkøbte stok.
Jeg spurgte ham hvorfor han havde købt den og han svarede, at han vidste at han en eller anden dag ville få brug for den, da han havde en dårlig hofte. Lige nu går jeg helt fint, men en dag i fremtiden går jeg nok ikke så godt og så er den god at have.
Peter stillede stokken op af væggen i sit soveværelse. Næste morgen da han vågnede, kunne han ikke komme ud af sengen. Han rakte ud efter stokken og har brugt den lige siden.
>> Få 3 eksperters tips til et langt og sundt liv.
Dine tanker, ord og overbevisninger.
Jeg ser mig selv som sund, hel og rask – også når jeg bliver gammel. Mental frisk og i fuld vigør.
Om Kirsten ender op med at bruge en rollator eller ej, kan vi naturligvis ikke vide, men jeg frygter at hun kommer til det, da hun allerede nu i en alder af 55 år er begyndt at programmere sin underbevidsthed. At se sig selv som en der har brug for en rollator. Hun gør det endda med en stor følelsesmæssig overbevisning. Hun planlægger og bygger sit badeværelse efter det og hun er også begyndt at få fjernet alle dørtrin i lejligheden. Hun omtaler det mulige udfald som værende det mest naturlige i verden.
Hvad tror du hendes underbevidsthed tænker hver eneste dag, når den ser de manglende dørtrin og den ikke eksisterende kant på badeværelset? Hun er helt ubevidst gået i gang med at programmere sin krop til at være svag.
En langt bedre løsning ville være, at hun lod dørtrinene være, fik muret den lille fine kant ved bruseren og hvis det så om 30 år skulle vise sig, at det er nødvendigt at fjerne dem, så gør det til den tid.
Dine tanker, ord og overbevisninger skaber din virkelighed.
Se nedenstående video: Hvordan ser du ud når du er 75 år?
Læs også:
1. Tankens kraft. Brug dine tanker konstruktivt.
2. Har du talt med dine celler i dag? Din krop kan helbrede sig selv.
4 kommentarer til “Der skal være plads til min rollator”
På min Facebook side har Bente Povlsen skrevet denne kommentar. Jeg synes at den er så god, at jeg tillader mig at lægge den på her. Det er smukt hvordan hun fokuserer på det hun kan den pågældende dag og ikke på det, hun ikke kan.
Bente Povlsen skriver:
Jeg har tænkt lige modsat i en alder af 8 år fik jeg ledegigt min krop var meget medtaget og fik at vide at som 30 årig ville jeg sidde i en rulle stol som 17 årig fandt de først ud af hvad det var.
Som 18 0rig sad jeg i en rullestol det meste af tiden som 19 årig fik jeg nye hofter ..
Og derfra sætte jeg mig ned og tænkte det her skal være løgn nu vil jeg være herre i mit eget hus .
Så jeg startede med at give min krop alt den bad om alt.. Det tid fem år siden fik jeg ligesom en åbenbaring hvor jeg kunne vælge hvad mit sind også gerne ville ..
Jeg samarbejder dagligt mellem krop og sind og kan i dag alt jeg sætter mig for .. når jeg vågner stiv om morgenen tænker jeg ikke åh det og det gør ondt .. Nej i stedet wau min ben har det godt i dag så vil jeg lave det eller det alt afhængig efter hvor i kroppen jeg har det bedst på den pågældende dag ..
Jeg sider ikke i rulle stol jeg smiler er glad og stor trives og jeg bestemmer .. hver aften inden jeg lukker min øjne takker jeg gud og mine engle for alt det jeg kunne den dag jeg takker hele min krop for dens arbejde .. Så glæder jeg mig til alt det jeg skal i morgen. Et eks på hvor der er vilje er der vej.
Jeg er slidt af gigt i hele min krop men jeg kan for eks. strikke 12 -14 timer på en dag med indbygget pauser men jeg kan .
Tak kære Jette , super oplæg , lige en reminder til os midt i halvfjerdserne …
Der er kommet alt for mange angst og negative tanker og for bekymringer in i menneskers tanker , som blokerer for et sundt blomstrende livsforløb ..
Ønsker dig en rig dejlig stærk weekend
KH Lillien
Tak for din kommentar Lillien. Ja, det er vigtigt at man holder sit fokus på sundhed og det man kan, frem for det man ikke kan.
cross the brigde when you get there – Mette 60+ som kun bekymre sig om det jeg ved skal ske (forøvrigt bekymrer jeg mig meget kort og lidt i stedet tager jeg action tager hånd tager om det her og nu, bekymrer mig ikke om det jeg ikke ved skal ske så ku' man få nok at gøre
Godt indlæg Tak