Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Video: Hvad er en god dag?

Sådan får du en god dag.

en god dagEn god dag. Nogle dage er sjovere end andre.
Nogle dage fylder mig med glæde og jeg går i seng med et smil på læben.

Men hvad er det der adskiller en god dag fra en mindre god dag?

Jeg har flere gange taget mig selv i at være sådan helt veltilfreds og nærmest selvfed: I dag har virkelig været en god dag.

Jamen hvorfor?
Fordi jeg i dag har gennemført alt det jeg havde sat mig for. Det kan være ganske bitte små ting, så som at få ryddet op i en mappe, få ordnet en bunke billeder, aflevere de mange flasker og glas til genbrug, rydde op på loftet, få skrevet et fødselsdagskort, købt en god gave til en veninde, at forkæle mig selv, give potteplanterne ny jord, tage mig tid til at gå en tur eller bare sidde med en god bog.

Når jeg vågner om morgenen, stiller jeg mig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre, for at i dag bliver en god dag?
Så skriver jeg det hele ned og jeg har nu en form for to-do-liste.

Læs også >> Sådan får du 10 x mere energi. Alt.dk

Nogle dage får jeg sat flueben ved alle punkterne og andre dage gør jeg ikke.
De dage hvor jeg når at komme rundt om det hele (naturligvis uden at presse, stresse eller jage af sted), og hvor jeg også har taget mig tid til at lave god og nærende mad, fået set en veninde og været social, er de dage hvor jeg bare er rigtig glad og veltilfreds når dagen er omme.

Jeg bliver fyldt med energi selvom mange af de ting jeg har gjort, har kostet tid og energi at gøre.
Det hele skal gøres i den gode energi og i glæde, og hvis jeg om aftenen ikke har fået gjort det hele, så pyt. Ikke noget med at skælde mig selv ud.

Jeg har også fundet ud af, at hvis jeg kan komme rundt om flere områder på den samme dag, så er det endnu bedre. F.eks kroppen, venner, familie, fritid, arbejdet osv.

Læs også >> Sådan får du mere glæde, energi og optimisme.

En dag var jeg så meget ovenpå, at jeg også havde overskud til at lave denne korte video til dig. ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top