Bruce Lipton kommer til København 2014
SIDSTE NYT: Bruce Lipton i København okt. 2014
Jeg har netop set, at Bruce kommer til København den 3. + 4. oktober 2014
Mere info samt billet : Bruce Lipton København
Bruce Lipton er en amerikansk biolog som er kendt for hans opdagelse af, at vores gener og DNA kan ændres alt efter vores miljø, tanker, følelser og overbevisninger.
Jeg stødte på hans navn for en hel del år siden, hvor jeg faldt over hans bog “Intelligente celler”.
Du husker ham måske fra TV da DR 2 sendte programmet “Sjæl og Videnskab”.
Da Bruce Lipton gæstede København oktober 2012, købte jeg billet til hans 2 dage lange foredrag om emnet.
Omkring 700 mennesker mødte op. Om fredagen fik vi som de første i Danmark lov til at se filmen “The Cure is You” En film der viser hvordan vi selv har og kan tage styringen over vores helbred.
Efter denne dukkede Bruce op og i igennem de næste 3,5 time holdt han foredraget “The Honeymoon Effect: The Science of Creating Heaven on Earth” Et foredrag der handler om hvordan vi skaber harmoni med os selv og vores relationer. I dette beviser han hvordan vi selv er med til at skabe harmonien og forelskelsen, samt hvordan vi kan opretholde denne tilstand.
Dine tanker og overbevisninger påvirker din krop
Lørdag morgen fortsatte han undervisningen. Denne gang med foredraget: “The Biology of Belif & Spontaneous Evolution”
Det var et 8 timer langt foredrag med et hav af slides og små korte videoklip, hvor vi fik en forståelse for og en indsigt i den forbindelse der er mellem vores biologi, psykologi og spiritualitet som i hverdagen påvirker, skaber og former vores liv.
Mange timer ja, og et langt foredrag – men virkelig spændende og da Bruce Liptoner en god taler, med masser af humor, så flyver timerne af sted.
For at koge essensen af de mange timer ned, vil jeg sige at budskabet var følgende: Dine tanker og dit miljø styrer dit liv og også også din sundhed.
Bruce Lipton beviste, at vi har muligheden for at ændre på vores cellers sundhedstilstand og ligeså på vores DNA. Han sagde at kun 5 % er den medfødte DNA / arvemasse og at vi dermed kunne forandre de resterende 95 % hvilket står i modsætning til, hvad man før har troet.
Drop pillerne og tal i stedet for med din krop
Der blev talt en hel del om hvordan medicinalindustrien ødelægger mere end den hjælper, fordi den er med til at overbevise folk om at de har brug for en pille x, frem for at se på hvorfor / hvordan sygdommen er opstået, hvad dens budskab er samt at vi selv har muligheden for at genoprette balancen i kroppen. For som han sagde: Hvis du selv har gjort dig syg, så kan du også selv gøre dig rask. Hvilket også er et udsagn som den verdensberømte indiske læge, forfatter og spirituelle lærer Dr. Deepack Chopra har sagt gentagne gange og på mange forskellige måder.
Man kan sige at det som Bruce Lipton underviser i er, at vi må tage ansvaret for vores eget liv og sundhed, og at vi ikke er et offer. At det er vigtigt at vi skaber en harmoni og balance både i os selv, vores hverdag, vores liv samt også for vores jord. At det rent faktisk er muligt at skabe “Heaven on Earth”.
Du har kontrollen over dine gener
Bruce Lipton talte om epigenitik, hvor han viste at hver eneste celle i vores krop er styret af dens omgivelser, både de fysiske samt de energifyldte, og altså ikke af dens gener.
Alle mennesker bærer en vis portion defekte gener i kroppen, men de forårsager ikke sygdom før noget tænder for og aktiverer dem.
Dette gør at vi hver især har kontrollen over vores gener.
Kort kunne man derfor sige: Epigenitik = Du har kontrollen = Du har ansvaret.
Klik for at læse mere om epigenitik.
Gentagelser og dårlig styring af tid
For min del var der ikke meget nyt, men jeg er rigtig glad for at have mødt ham. Jeg synes dog, at det var for mange timer og med en hel del gentagelser i hans ord og budskaber.
Måske skyldtes det, at jeg havde købt hele pakken, med både foredrag fredag og lørdag. Man havde nemlig muligheden for at købe sig adgang til enten fredag, lørdag eller begge. Han repeterede og gentog meget om lørdagen det der var blevet sagt om fredagen. Sikkert fordi han ønskede og ville sikre at alle skulle være med og forstå baggrunden for hans pointer og budskaber.
Ligeså havde jeg ønsket, at der havde været en bedre styring af tiden. Ofte blev pauserne betydeligt længere end annonceret, fordi folk ønskede at blive fotograferet med Bruce samt få skrevet personlige hilsner i deres bøger. Dette kunne man have gjort når dagen var slut, så vi andre ikke behøvede at sidde og vente 15-20 minutter mens dette skete, og på et tidspunkt hvor foredraget skulle været gået i gang igen efter pausen.
Bruce Lipton er værd at høre på
Jeg synes dette på trods, at Bruce Lipton er en god underviser der har et glimt i øjet, og så er han god til at forklare og illustrere på en meget simpel måde, hvor alle kan være med, selvom han står og taler om kroppens biologi, kemiske og fysiske formler, cellestruktur, membraner, DNA og lignende.
Jeg er sikker på, at med så stort et fremmøde, så vil Bruce Lipton komme tilbage til København.
Du kan holde øje med hans egen hjemmeside: www.brucelipton.com eller kontakte den danske arrangør Alun på: www.alun.dk
Bruce Lipton har skrevet mange bøger hvilket du også vil kunne finde på ovenstående links. Blandt andre: “Intelligente Celler”, “Spontaneous Evolution” og “The Wisdom of Your Cells”.
Billetter og info København 3. + 4. oktober 2014
Link: Bruce Lipton i København
Læs også:
1. Så meget betyder dine tanker- lydfil
2. Din krop kan helbrede sig selv
3. Tal pænt til din krop – video
4. Hvad kan frugt og grønt gøre for din krop? – lydfil
5 kommentarer til “Bruce Lipton i København”
Hej Jette
Godt indlæg. Spørgsmål – filmen – er den a la The secret? Forstået således at en masse mennesker konstaterer det samme – men man kommer ikke rigtig i dybden og videre? (min helt egen personlig mening ;-) Eller får man tilført noget viden og forslag til praktiske øvelser? Vil gerne høre din mening inden jeg bestiller den hjem.
Hej Gitte
Filmen er af samme skuffe som The Secret. En masse eksperter bliver interviewet.
Tak for et inspirerende og lækkert indlæg med links og hele baduljen. Dejlig læsning :-)
Mette Weber, du spørger, om det betyder, at man “ved at sige, at man er glad, så bliver man glad”. Man kan faktisk godt snyde hjernen til at tro, at man er glad. For den kan ikke håndtere to modsatrettede ting på én gang. Så hvis man smiler, så kan man ikke samtidigt være vred/ked. Det virker i praksis :-)
Og tager man samtidigt armene op over hovedet, og smiler, så vender man lynhurtigt kropskemien til at være glad og positiv.
Og omvendt… kigger man nedad, og undlader man at smile, så er det lettere at tænke triste tanker. Vi kan bare kigge på kropssproget på en, der er deprimeret, og en, som har vundet i lotto. Det er det samme, der sker. Det er kropskemi. Og den vender begge veje…
Såååå…. smil :-)
Tak for Info- jeg kunne desværre ikke deltage da jeg var i Asien.
2 dages foredrag lyder af meget i mine øre.
Jette – Jeg har påstået at vi ikke bare kan blive positive, hvis vi er kede af det ved at sige nu skal jeg være positiv men at vi kan gøre noget for at ændre vores tilstand – passer det så ikke længere?
Kan vi ved at sige jeg er glad nu blive glad? hvad siger Bruce Lipton?
Kærlig hilsen
Mette Weber
Hej Mette,
Du har helt ret. Du kan ikke bare sige “nu er jeg glad” og så er alt godt. Vi har stadig brug for at gøre vores hjemmearbejde.
Vi må se på hvorfor vi er kede af det, og så enten gøre noget ved det eller ændre på vores holdning til det der har gjort os kede af det.
Det er måske lidt firkantet sat op, men jo – der skal stadig arbejdes. Vi får ikke noget forærende.
Dog talte Bruce ikke så meget om selve den del, men brugte tiden på at fortælle betydningen af hvad vores følelser, tanker og adfærd gør ved vores krop helt ned på celleplan, i vores blodbaner og som sagt DNA.