Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Ånderne vender tilbage – Afsnit 4

Ånderne vender tilbage afsnit 4 sæson 1

Enlig mor med 2 børn har ånderne meget tæt på

Majken er 25 år og er alenemor med hendes to døtre på henholdsvis 10 mdr. og 7 år. Hun bor i en lejlighed i Herlev. Jævnligt foregår der uforklarlige ting i lejligheden og de skræmmer Majken fra vid og sans.
Skabe, skuffer og opvaskemaskine lukker af sig selv. Et billede bliver trukket ud fra væggen og hun kan høre tydelige skridt i stuen og gangen.

Føler sig utryg i sit eget hjem
Majken føler sig overvåget og er bange, hun fornemmer at det er noget ondt der er i lejligheden. Mange gange hører hun skridt og tror det er hendes 7 årige datter der er stået op, men det er hun ikke. Svigerinden Louise hører og oplever det samme, når hun er på besøg i lejligheden. Hun tør nu ikke længere komme der. Andre veninder har det på samme måde. Også de kan høre skabslåger og køkkenskufferne smække i og skridt hen over gulvet.
En aften kunne Majken sidde og se på et billede af hendes lille datter blive løftet ud fra væggen.

Babyalarmen går i gang
Der er meget aktivitet i den yngste datters soveværelse og der er installeret en babyalarm her. En nat går den pludselig i gang, mens barnet sover trygt. Igennem babyalarmen kan Majken høre en person gå rundt inde hos den lille. Det skratter i højtaleren og billedet flimrer.
Hun overvejer at flytte, men vil helst ikke da datteren dermed skal skifte skole, og den lille i ny vuggestue. Ligeså har hun heller ikke pengene til det, men noget skal ske da Majken er ved at gå psykisk ned på det.

Et medie kontaktes
Denne gang er det Lisbeth Schubert som skal være med i programmet. Lisbeth har arbejdet som medie siden 2002. Hun stiller med det samme ind på den åndelige verden for at få kontakt. Hun siger at der i soveværelset er et psykisk aftryk. Det vil sige at der som sådan ikke er en ånd til stede, men at der er sket noget i soveværelset.
Da hun kommer ind på datterens værelse fornemmer hun et væsen. En kvindelig ånd med en vred energi. Lisbeth siger at børnene er omdrejningspunktet for den fastlåste sjæl som er i lejligheden. Det virker som om at nogen har taget åndens børn.

Mens Lisbeth og programmets vært Ibbi sidder inde på børneværelset falder en børnetegning ned fra væggen. Ibbi bliver så forskrækket at hun begynder at græde og siger: Her vil jeg ikke bryde mig om at bo.

Ånden er en kvinde der har mistet sine børn
Lisbeth spørger ånden hvorfor hun er i lejligheden. Hun får at vide at ånden er død i 1991.  Hun var en yngre kvinde der faldt ned af en trappe, slog hovedet og døde af indre blødninger. Hun efterlod sig 3 børn. Hun har ikke boet i Majkens lejlighed, men i ejendomskomplekset og altså i et scenarie der ligner. Det er derfor hun er blevet tiltrukket til Majken. Ånden er misundelig og vil gerne have sin rolle som mor tilbage.
Grunden til at lågerne, skufferne og opvaskemaskinen lukkes skulle være, at ånden var et ordensmenneske, så når Majken ikke lukker dem, synes ånden det er sjusket og hun smækker dem i.

Ånden sendes hjem, eller gør hun?
Lisbeth skaber et lys, en åbning, en dør mod det spirituelle og sammen med Majken beder de ånden om at gå over / hjem til sig selv. Hun bliver fra det åndelige plan modtaget af hendes mormor.
Lisbeth konkluderer at alt nu er i orden. Ånden er sendt hjem og lejligheden er nu renset, men allerede dagen efter ringer Majken ind til redaktionen på TV 3 fordi der nu igen er fyldt med aktivitet i lejligheden og hun er meget bange.
Lisbeth bliver kaldt ud i lejligheden og siger, at når hovedårsagen er fjernet kan det åbne op for og give plads til at andre ånder / eller noget andet kan komme til.
Lisbeth går en tur rundt i lejligheden for at se hvad det nye er, men konstaterer at der slet ikke er nogen aktivitet. Hun siger at lejligheden er clean og der ej heller er rester af psykiske aftryk.
Hun konkluderer, at balladen skyldes at Majken stadig er fyldt med frygt og angst, og derfor kan høre og se noget, som ikke mere er der.

Hvem var ånden?
Alle aviser fra 1991 bliver gået igennem. artikler, dødsannoncer, kontakt til hospitaler og lign.
Gårdmanden Benny fra ejendomskomplekset bliver spurgt om han kan erindre noget om et dødsfald. Det kan han ikke, og han er ret overbevist om at hvis der havde foregået noget så tragisk i hans ejendom, ville han have hørt om det, da snakken går beboerne imellem.
Trods ihærdig research i lokalområdet lykkes det altså ikke at finde frem til hvem denne kvinde kunne være.

Hvad så vi ikke på tv?
Efter et par uger vender vi tilbage til Majken for at høre hvordan det går. Der er kommet ro på og hun siger at hun ikke længere er bange for at bo der. En ny og lettere energi er nu i lejligheden.
Det er jo rigtigt godt, men jeg syntes at det var et meget stort skifte vi var vidne til.
Majken var i alle de klip vi så tydeligt bange, ligeså efter ånden var blevet sendt hjem, men i sidste scene i udsendelsen siger hun at alt er godt nu. Hvad skete der mellem de to klip? Var Lisbeth ude og rense igen? Blev Majken healet for hendes angst?  Noget må der være sket.
Hvis der er nogen af jer læsere der ved det, eller har et bud på det, må I meget gerne kommentere. Det kunne jo være en vigtig information som kunne komme andre til gode, som står i en lignende situation som Majken gjorde.

Link: Mediet Lisbeth Schubert www.lisbethschubert.dk
Læs mine øvrige blogindlæg om tv-serien:
Afsnit 1 (det spøger hos købmanden) – Afsnit 2 (familien føler sig overvåget)  Afsnit 3 (der bor 5 ånder i lejligheden)

6 kommentarer til “Ånderne vender tilbage – Afsnit 4”

  1. Gitte Tanderup

    Hej
    Kan man komme i kontakt med hende Lisbeth ?? Fra programmet

  2. Majken sloth

    Nu er det 5 år siden. Og jeg er efterfølgende flyttet men her hvor jeg bor nu fortsætter løjerne. jeg fik afvide dengang at det kunne ske at det var de “psykiske” aftryk fra ånden der rumsterede og derfor der godt kunne være en form for aktivitet. Nu bor jeg et andet sted og molly som i dag er næsten år vil ikke sove på sit værelse og er næsten panisk angst for at sku der ind. Monique og jeg lå i min seng en aften for nogle uger siden, først høre vi en sige “nej jeg vil ikke” og bagefter blev der pillet ved døren til mollys værelse vi rejste os op begge gangene og kiggede på hinanden da vi begge havde hørt tingene. Næste skridt er at få et medie her hjem da det jo skal være et safe sted at gå i seng og være her hjemme. men folk kender folk der har boet i denne lejlighed har fortalt flere skræmmende historier om lejligheden.
    så jeg tror at jeg må igang med at søge hjælp fra et højere sted at det vil hjælpe

    1. Sacha

      Hej Majken har lige set genudsendelsen på tv 3+ det var en træls omgang og træls du stadig bøvlede med løjer…. gad vide hvordan det går i dag? ?

      1. Majken

        Hej Sacha

        Det var ikke sjovt. Jeg og mine børn er i dag flyttet fra lejligheden men her er desværre opstået nye ting men det er kun når min ældste datter og jeg er alene sammen, vi er begge blevet retvet så altså fysisk kontakt. Lyset blinker fuldstændig ukontroleret og stopper for så at starte igen. Katten bliver lukket inde på værelset midt om natten når vi alle sover igen er detmin ældste det går ud over. min yngste bliver også “drillet” men det er når vi andre ikke er i samme rum.. så vi overvejer at få en ud og mærke efter.

  3. Magne Oskar

    Hei Jette!
    Finnes det noe nett-tv som disse avsnittene kan sees på, vet du det?
    Håper du trives i Trondheim forresten, vet du skal hit og holde kurs:) Jeg var nettopp på kurs med Marion Dampier-Jeans som var arrangert av den samme gjengen ( Monica og Line)
    :)) Vennlig hilsen
    -Magne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top