Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Bank dig selv og få det bedre

tankefeltterapi lars mygindTankefeltterapi. Hvad er det og hvad kan det bruges til?

Lars Mygind banker sine klienter. ?

Der var bank i luften, da jeg i går aftes tog til foredrag hos Lars Mygind. Offeret meldte sig ovenikøbet helt frivilligt, uden nogen former for trusler.
Lars Mygind er tankefeltterapeut og det var det foredraget handlede om. TFT – Tankefeltterapi.
Hvad er tankefeltterapi?
Tankefeltterapi er oprindeligt udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan. Ifølge hans metode skal man banke forskellige algoritmer (rækkerfølger) af meridianpunkter afhængig af diagnosen.
Dvs. fobi har sin rækkefølge, angst har en anden og så videre. Dvs. for at kunne løse problemet skal man kunne stille en rigtig diagnose. I øvrigt mener han at ca. 60% af de problemstillinger man løber ind i kan løse med algortimen for traumer. Han kalder sin metode for CT-TFT.
Ved at banke med fingerspidserne på forskellige punkter på kroppen, skulle man kunne afhjælpe mange former for traumer, stress, fobier, depressioner, fysiske sygdomme, (eksamens)angst, afhængigheder samt meget mere.

Tankefeltterapi

Lars fortalte begejstret og entusiastisk, og med en stor portion humor om hans positive resultater og oplevelser med TFT, og vi fik selv syn for sagen, da han spurgte de vel 100 fremmødte om der var nogen “der havde noget de gerne ville af med”.
En modig fyr rakte hånden op, og blev inviteret op på scenen. Ærligt fortalte han, at han var gået ned med stress, var blevet arbejdsløs og at han pludselig var blevet bange for at stille sig op og tale foran en gruppe mennesker, hvilket tidligere ellers var en naturlig del af hans arbejde. Dette var sket efter en uheldig oplevelse, hvor “klappen gik ned” mens han stod og skulle præsentere noget salgsmateriale foran en potentiel kunde.
Lars tog straks udfordringen op, og begyndte at banke Jesper, med fingerspidserne som små blide pulserende slag på nogle meridianpunkter. Undervejs blev Jesper bedt om at genkalde sig situationen som han stod i den gang, og fortælle om, hvad han følte, hvilke tanker der opstod og hvor i kroppen han kunne mærke ubehaget.
Da Jesper gik på scenen fortalte han, at det var ubehageligt for ham at sidde der foran alle os i salen, men at han samtidigt virkelig ønskede at blive sit problem kvit. Han sagde, at han på en scala mellem 0 – 10 følte 8 i ubehag.
Efter ca. 10 – 15 minutters behandling var han nede på 3-4 og han var på ingen måde påvirket af, at vi sad og så på ham.
Lars valgte så at stoppe behandlingen, da han pt ikke kunne gøre mere for Jesper, da der lå andre ting til grund for depressionen og angsten for at skulle præstere. Men allerede efter så kort tid, var der ingen tvivl om, at behandlingen havde gjort en mærkbar forskel for Jesper. Lars ville gerne hjælpe ham med resten, men det ville kræve at de havde mere tid sammen, hvilket ikke var muligt på denne foredragsaften.
Lars Mygind, der er bror til Peter Mygind og søn af Jytte Abildstrøm, gav et klart indtryk af, at han ved hvad han taler om, og det skinnede tydeligt igennem i løbet af de 3 timer foredraget varede. Vi kom også kort rundt om emnet metamedicin, hvilket nok skal revolutionere hele det danske sundhedssystem, når det bliver mere udbredt og kendt herhjemme.
Hør om tankefeltterapi.
Har du lyst til at høre mere om TFT og hvad det er og hvad det kan bruges til?
Jeg har for knap 1.5 år siden lavet et interview med Lars om dette emne. Interviewet kan du høre helt gratis, hvis du vælger podcast nummer 16 her >> Podcast Jette Harthimmer.
Lydfilen varer 38 minutter.
På hans hjemmeside www.mygind.dk kan du finde mere information, samt købe hans bøger, DVD samt meget mere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top