Da sirenerne lød

da sirenerne loedDa sirenerne lød. Hvert år, den første onsdag i maj, tester Beredskabsstyrelsen sin sirene varsling kl 12.00

Således altså også i dag, hvor 1078 sirener over hele landet gik i gang.
Faktisk testes de hver eneste nat, blot uden lyd.
Da sirenerne gik i gang i dag, var jeg fuld af taknemmelighed for at leve i et land uden krig. Jeg tror slet ikke, at jeg kan sætte mig ind i den følelse det må være for de borgere hvor der, når sirenerne lyder, rent faktisk er et bombefly på vej hen over byen, og hvor man ikke kan vide sig sikker for sit liv.
Selvom jeg på forhånd vidste, at sirenerne ville blive testet, følte jeg det meget ubehageligt i kroppen. Tænk hvis krig var hverdagens virkelighed for os.
Lad os hver især gøre hvad vi kan, for at Danmark forbliver et land i fred.
På det spirituelle plan betyder det, at vi skal have harmoniske tanker i vores sind, vi skal give kærlighed og respekt til vores nærmeste, løse splid og uenigheder på arbejdspladsen, i familien og med kæresten.
Hvis du skaber fred indenfor dine egne 4 vægge og de steder du kommer, vil du som ringe i vandet påvirke andre omkring dig til at gøre det samme. Dine handlinger betyder altså alt og de har langt større gennemslagskraft end hvad du måske lige tror.
Lad os fokusere på det gode budskab og kæmpe for de rigtige sager. Mother Teresa sagde en gang, at hun ikke ville gå med i et optog “imod krig” men gerne i et “for fred”. Det er altså vigtigt, hvad vi fokuserer på og lægger vores energi og følelser i.
På den måde kan vi sammen bevare freden i vores land.
Læs også >> Sig tak på forhånd. Taknemmelighed er et stærk redskab, du har til din rådighed.

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.