Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Den gode gerning

Julehjælp for trængte familier

Kender du projekt “På med vanten”? Jeg hørte første gang om det sidste år, og synes at det er alle tiders initiativ og meldte mig straks.

Man skal være villig til at investere / donere 1000,- Kr. Derefter får man udleveret oplysninger på en familie som sidder økonomisk hårdt i det, og måske af den grund ikke har mulighed for at give børnene hverken gaver eller god julemad.
Man ringer derpå til familien for at få at vide hvilke særlige behov familien måtte have (jule ønsker, legetøj til børnene osv.). Donoren/giveren præsenterer sig som hjælper for organisationen.

De første 500 Kr. går til en julekurv fyldt med lækre økologiske grønsager, kolonial varer og lækkerier.
De resterende 500 Kr. bruges af donoren/giveren til at indkøbe de særlige ting som familien ønsker sig, så gavekurven kan blive deres helt egen.
Alle donorer/frivillige mødes den 22. december på Frederiksberg, hvor vi hygger os og i fællesskab dekorerer kurvene med hjerter og gran. Herefter afleveres kurvene hos familierne med et hjerte med påskriften:

”Denne gave kommer fra nogen som tænker på dig.
Alt vi beder dig om er, at du passer godt på dig selv og dine nærmeste. Vi håber at du en dag selv har lyst til at gøre det samme for en anden”.

Under hele forløbet er giveren altså anonym.
Har du har lyst til at være en del af “På med Vanten” og være med til at gøre en stor forskel for en familie her til jul, så læs mere på http://www.paamedvanten.dk

3 kommentarer til “Den gode gerning”

  1. Susan

    Hej Jette – har lige læst om det gode initiativ fra 2008 – ved du om det stadig “findes” og om noget lignende forekommer i Jylland ? Prøvede den hjemmeside du henviser til, men den virker ikke opdateret – kærlig hilsen Susan

    1. Jeg tror desværre ikke, at det længere er en mulighed. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor projektet blev “nedlagt”. Jeg fik på et tidspunkt en e-mail fra dem om, at man blot ville holde pause, men senere genoptage det. Håber at der findes andre lignende gode projekter.
      Hvis du eller andre der læser denne blog, kender til nogle, må I meget gerne linke til dem herfra.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top