Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Det spirituelle Danmark

Spirituelt Netværk i Danmark

Det spirituelle Danmark.
Et nyt spirituelt netværk har set dagens lys. Det er har navnet “Det spirituelle Danmark” og bag det står Bo Østlund.
Det spirituelle Danmark har i øjeblikket Danmarks største spirituelle- foredrags og kursusrække, med ikke mindre end end 38 aftener i “Tirsdage i den nye tid” i Stokkerup i Klampenborg. Der var foredrag med både Maya Fridan, Majbritte Ulrikkeholm, Marzia Techhau, Ivan Fruergaard, Lars Muhl og mange andre topnavne.

Jeg har også holdt foredrag der, hvilket jeg gjorde i marts måned, og jeg kunne virkelig godt lide huset Stokkerup. Der var ild i pejsen, udsigt ud over Øresund og en intim atmosfære, da der kun er plads til ca. 50.
Man skal altså købe billet i god tid, hvis man på kalenderen ser et foredrag man har lyst til at høre.
Jeg aftalte med Bo at jeg gerne ville komme og holde foredrag der igen, hvilket jeg gør tirsdag den 8. oktober 2013 (Sådan får du den åndelige verden til at hjælpe dig med at manifestere), og at jeg gerne ville lægge spalteplads til ham her på min blog, hvis han havde lyst til lave et indlæg og fortælle om hvorfor han har skabt dette nye netværk / mødested.

Her får du hans egen fortælling om Det spirituelle Danmark.

Det spirituelle DanmarkBarnet som forlangte at komme til verden

Af

Bo Østlund

Hun sagde det igen og igen i fjor under min clairvoyance-uddannelse.
’Du kommer til at forene det spirituelle med din journalistiske evner…’
Og jeg benægtede lige så ofte, at det blev tilfældet.
For det er snart 40 år siden, jeg som 18-årig startede på Danmarks Journalisthøjskole – og siden har ordene været mit liv – både som journalist og forfatter til 20 bøger siden 2000.
Så tak for tanken og beskeden. Men dén måtte min spirituelle lærer og vejleder længere ud på landet med. For den kobling og den fremtid lå ikke i hverken sol, måne, stjerner eller univers.
Men hun fik naturligvis ret, Jill på Joy Foundation – for jeg var ikke engang blevet færdig med min eksamen i starten af november, før jeg havde oprettet en Facebook-side med navnet Det spirituelle Danmark, og siden fulgte ikke færre end tre dialog-grupper samme sted og så også lige en stor spirituel arrangementsrække med navnet ’Tirsdage i den nye tid’ over 38 aftener i 2013 i en gallerisal i Klampenborg ud til Øresund hvor vi bl.a. er så heldige at have Jette Harthimmer på besøg to gange.

Og for bare to dage siden blev universet så fuldkomment, da jeg søndag den 5. maj – på 38 års-dagen for Danmarks befrielse – i en blanding ydmyghed, taknemmelighed og begejstring af kunne trykke på knappen, som sendte landets nye spirituelle webmagasin ud i cyberspace.
Det spirituelle Danmark var en realitet på halvårsdagen for min uddannelse som clairvoyant vejleder. Og der kan vist skrives tykke bøger om alle de drømme, planer og intentioner, jeg har med det nye mødested for alle Danmarks spirituelle.
Vi er først lige startet med denne version 1:0 – og magasinet vil udvikle sig dag for dag, uge for uge og måned for måned.
Men hvorfor overhovedet et nyt spirituelt, virtuelt mødested på nettet med journalistisk indhold?
Jo – ud den helt afgørende skabertrang, som dette univers er opstået af, og hvor jeg nærmest har følt det som om og stadig føler, at det er universet, som skaber det med mig som medie – så ligger der et ønske om et moderne spirituelt mødested både i form, indhold og tankegang som en del af den nye tid, hvor de gamle energier afløses af nye.
Eller sagt på en anden måde:
Et sted, som tager det spirituelle alvorligt og føler med tiden.
Et sted , hvor englene – også de lyserøde – er i luften og energien, og ikke nødvendigvis på siden.

Jeg er på vej mod de 57, men jeg har altid haft en spirituel interesse og bevågenhed – og jeg har lige fra jeg blev uddannet journalist i slut-halvfjerdserne været fascineret af den åndelige dimension og skrevet om alt lige fra clairvoyance over regressionsterapi, astrologi og grafologi til spåkonen fra Kolding, som læste i min hånd og i kaffegrums.
Derfor kender og mærker jeg, synes jeg, både de gamle og nye energier – og det er i dét krydsfelt, at jeg selv både som spirituel behandler men mest af alt som åndeligt interesseret og ’forbruger’ mere og mere har savnet et spirituelt mødested, som i den nye tids ånd åbner vinduerne mod lyset og hverken har patent på hverken hvad der er ’rigtig’ spiritualisme eller hvordan universet er skruet sammen.
Det er den friskhed, jeg gerne tilføre med Det spirituelle Danmark – med respekt for såvel det, som var og er – men også alt det, som er på vej.
Også selv om det kan give tæv undervejs.
For den spirituelle verden er jo, som vi alle ved, ikke så pokkers mere anderledes end det såkaldte virkelige liv.

Det er som sagt det lille nyfødte barn i version 1:0, som nu ligger og spræller – men der er naturligvis masser af planer for siden på både den korte og lange bane.
Det spirituelle magasinet vil på sigt komme til at bestå af artikler og videoindslag – video-delen er ved at blive integreret – og det vil til stadighed tage pulsen på spiritualiteten ikke bare i Danmark, men også i udlandet, der kommer portrætterer af og interviews med de mest kendte danske og udenlandske spirituelle, men også den helt ukendte, som sjældent får taletid.
Vi vil bringe aktuelle reportager fra messer og andre arrangementer (er det muligt, sender vi direkte), og magasinet vil i ord og med video med samme glæde præsentere læserne for afdøde-kontakt i København, healing i Helsingør, clairvoyance i Nakskov, trommedans i en fynsk skov, en husrensning i Haderslev og håndlæsning over en kop kaffe ved et køkkenbord i Hanstholm.
Magasinet vil også se indeholde historiske artikler om spiritualitet og profetier i både Danmark og udlandet, kige nærmere på uforklarlige fænomener – og i øvrigt også bringe fortællinger fra hele landet.
Der kommer kritisk forbrugerstof, og på forbrugernes vegne stiller Det spirituelle Danmark spørgsmål i en verden, som ofte kan være svær at gennemskue for kunden i det store åndelige supermarked.
Også kritikere af det spirituelle får mulighed for at komme til orde, ligesom vi også vil bringe nyhedsartikler eller diskussioner, hvor folk får mulighed for at krydse klinger på meninger og ord.

Her bliver ingen hellige køer eller forudindtagede meninger, og jeg og Det spirituelle Danmark ser frem til at kunne bringe masser af både rørende, overraskende, spændende, smukke og chokerende historier – og så vil magasinet naturligvis også indeholde både gode tips og forslag, læserhistorier og spændende gæsteskribenter.
Og det journalistiske indhold af dette magasin vil være drevet af nysgerrighed, passion, begejstring og kritisk sans – og et ønske om at være så bredt funderet, at dette nye univers både henvender sig til personer, som først står på tærskelen til at udforske deres egen spiritualitet og til personer, som har været spirituelt interesserede i mange år.
En helt nyskabende ting ved det nye univers er behandler-registret, som er opdelt på en helt ny og enkel måde i form af et Danmarkskort, hvor behandleren er plottet ind på med en nål, så en potentiel klient altid kan se lige nøjagtig hvor, en specifik behandler bor – også i forhold til kundens egen adresse og bopæl.
Derudover er de spirituelle behandlinger opdelt i 15 emnegrupper – samt én kategorier for de øvrige.
Det gør det med filtret, hvor man kan tilføje de behandlinger, man søger på, meget let og hurtigt at finde lige nøjagtig den rigtige behandler, som behandler med den eksakte behandlingsform, man leder efter.
Derfor er det mit håb og min agt, at Det spirituelle Danmarks virtuelle magasin også samtidig bliver det nye professionelle danske mødested mellem behandlere og klienter.

Det er her, behandlerne kan præsentere sig og profilere sig på et let tilgængeligt Danmarkskort med en unik søgefunktion og hvor de samtidig som oprettede i behandler-registret har mulighed for at dele ud af deres viden og tanker gennem blog-indlæg ud over alle de andre fordele, en oprettelse indebærer såsom adgang til lukkede behandler-fora, optræden i arrangements-serien i Klampenborg, rabatter på arrangementer og meget mere, som man kan læse op på siden.
Og det er her, potentielle kunder kan læse indgående om behandlingsformerne i magasinets store emneinddelte opslagsværk over de 15 mest udbredte spirituelle behandlingsformer og samtidig se, hvad hver enkelt behandler står for, inden de beslutter sig for at tage kontakt.
Alt sammen er med til at sikre, at de rigtige kunder kommer til de rigtige behandlere.
Samtidig er det på sitet muligt online at bestille og betale billetter til Det spirituelle Danmarks arrangementer, og en webshop med unikke og eksklusive spirituelle produkter er også på vej, ligesom der også er andre aktivitetsplaner på tegnebrættet.
Foreløbig håber jeg meget, at I har fået lyst til at checke siden af – og at I vil følge med fremover, hvor der kommer til at ske masser af spændende ting, mens det lille barn udvikler sig og vokser sig større.
Og jo – i dag er jeg lykkelig og taknemmelig for, at min spirituelle lærer – og universet – havde ret …

Tekst skrevet af: Bo Østlund – Stifter af Netværket Det Spirituelle Danmark

 Opdatering 2014 …
Der er afholdes ikke flere foredrag under Det spirituelle Danmarks regi. Det er stoppet.

Er du interesseret i spændende foredrag og/eller kurser med fokus på det åndelige og spirituelle, så tag et kik i min >> webshop, hvor der ligger masser af lydfiler, som du kan sidde hjemme og høre i ro og mag. Ligeså kan du under menupunktet >> podcast finde ikke mindre end 106 lydfiler der alle er helt gratis.

8 kommentarer til “Det spirituelle Danmark”

  1. Karin louise

    Tak for initiativet,det er så dejligt .Jeg har sådan brug for et forum hvor jeg har mulighed for at udveksle tanker og ideer med mennesker med alternativ indstilling,og vupti så dukker du op med dette super gode initiativ. hvad er der i Helsingør , og kan jeg være med? Har både tid og lyst til at der skal ske noget på den front verden har brug for det.

  2. elisa munk

    Ja tak , jeg vil gerne deltage i bøn og healing d.18/5 kl.10.30 <3

  3. Bo Østlund

    Tak for jeres pæne ord.
    De varmer.

    Stort tak til Jette for muligheden for at fortælle om mine tanker og ideer samt for hendes anbefaling.

    Jeg håber, at I vil følge udviklingen på sitet dag for dag, og at jeg møde jer til foredragene i Klampenborg, til nogle af de mange andre arrangementer, som er i støbeskeen eller på behandler-registret, som vokser dag for dag.

    Kærlig hilsen
    Bo

  4. Lisbeth

    Lyder spændende. held og lykke med projektet og tak! Kærlig hilsen

  5. Helle Merle Aaboe Gregersen

    Hej Bo!

    Wow! er dybt imponeret over ‘Det Spirituelle Danmark’s side. Spændende, nem at gå til og top moderne. Er vild med ‘find behandler’ delen. Såå smart :-) Der skal jeg da også registreres.
    Kærlig hilsen Helle

  6. Lisbeth Albertsen

    Et stort tillykke – jeg vil glæde mig til at følge spændende tiltag indenfor det spirituelle.

    De bedste hilsener

    Lisbeth Albertsen

  7. Charlotte Prahl

    Tillykke Bo – jeg glæder mig til at følge Det spirituelle Danmark & lade mig inspirere.

    Venlig hilsen Charlotte Prahl

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top