Er du bange for den åndelige verden?

Jeg får mange mails fra folk der er utrygge ved eller endda er bange for den åndelige verden.
Det synes jeg er rigtig synd, og derfor deler jeg her, et svar jeg gav til en ung kvinde der kontaktede mig.

Spørgsmål:

Hej Jette
Tusind tak for dine mange fantastiske og inspirerende podcasts og online foredrag – det har virkelig hjulpet mig SÅ meget!

Jeg er en ung kvinde, og har siden jeg var 20 oplevet mange besynderlige ting med den åndelige verden, ting der flytter sig når jeg kigger på det, dufte, et knus osv.
Selvom jeg ved at jeg ikke burde være bange for det, bliver jeg desværre stadig rigtig forskrækket hver gang det sker, jeg bliver utryg, bliver bange, har problemer med at sove om natten og også ved at være alene hjemme om aftenen.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg kan ændre mit syn på det, at det ikke er farligt og ved ikke om jeg burde opsøge nogen, for at finde ud af hvorfor jeg bliver kontaktet i nogen perioder.
Jeg ved heller ikke hvorfor jeg kan / har disse “evner”?
Hvad tænker du der er bedst? At tage til en clairvoyant og finde ud af hvorfor, eller til noget andet alternativt så jeg kan komme af med min skræk for disse ting?

Endnu engang tusind tak for alt den positive energi du sender ud i verden!

Kærlig hilsen
Ditte

Mit svar:

Hej Ditte
Tak for din mail.
Det glæder mig, at du har fået noget godt ud af at lytte til mine podcast og foredrag.

Det hjælper dig måske ikke så meget, men jeg vil bare fortælle dig, at jeg til fulde forstår og kan sætte mig ind i, hvordan du har det, da jeg har oplevet fuldstændigt det samme som du beskriver i mailen.

Jeg har også været bange for den åndelige verden.
Da jeg var ung, var jeg også meget bange for den åndelige verden. Jeg kunne både se, føle og opleve den åndelige verden og alt blev meget stærkere / værre, når jeg skulle lægge mig til at sove. Så rigtigt mange gange ønskede jeg, at jeg ikke havde behov for sove. Jeg brød mig heller ikke om mørket, for i mørket blev det hele mere kraftigt.

Jeg boede, som teenager, alene med min mor, og hun havde desværre natte-arbejde og tog af sted kl 22.30 og kom hjem igen kl 06.
Jeg har ikke tal på hvor mange nætter jeg har ligget lysvågen og bare lyttet til en transistorradio, jeg placerede ved siden af hovedpuden Når den var tændt, følte jeg mig knap så bange og den fik mine tanker til at abstrahere fra alt det, jeg ellers kunne se, høre og fornemme.

Frygten for det ukendte.
I takt med at jeg blev ældre fandt jeg ud af, at det i bund og grund var frygten for det ukendte der skræmte mig, mere end det egentlig var mine oplevelser med den åndelige verden.

På det tidspunkt, var der ingen i min omgangskreds der sansede det samme som jeg, ingen jeg kunne dele mine tanker og oplevelser med, ingen jeg kunne spørge til råds og dermed ingen at tale med, om det.
Dette gjorde, at jeg følte mig meget ensom, men jeg fik også den tanke: Gad vide om der er noget galt med mig?
Jeg følte mig udenfor og ikke som alle de andre. Når jeg forsøgte at dele disse tanker, følelser og oplevelser med andre, rystede de på hovedet, grinte eller så bare forvirrede ud, fordi de ikke selv kendte til det. eller ikke forstod.

Bed for at det skal dæmpe sig.
Jeg begyndte i stedet at bede for, at det hele skulle forsvinde. Jeg bad, før jeg lagde mig til at sove. Bad for, at  jeg ikke længere kunne se og mærke noget “åndeligt”. Jeg bad om ro og om at “de” skulle lade mig være i fred, fordi jeg var bange.
Det hjalp. Der blev mere ro på. Det var som om min sensitivitet / den åndelige aktivitet gik fra 10 (max) til 2.
Den åndelige verden hørte mine bønner og forstod, at det var bedst at lade mig være, frem for at skræmme mig. (Ikke fordi de ønskede at skræmme mig, men det var blot mig der ikke forstod deres signaler).

Jeg blev mindre bange for den åndelige verden.
Med tiden begyndte jeg at sove bedre om natten, men der var også noget der ændrede sig inde i mig. Jeg blev mere rolig. Jeg begyndte at acceptere, at jeg havde de oplevelser, som jeg havde.
Jeg begyndte at følge flowet. At lade mig føre med, frem for at stritte imod. Jeg gik ind i en tilstand af accept, og noget i mig sagde, at der måtte være en mening med, at jeg kunne det som jeg kunne. Også selvom jeg ikke kunne forstå det her og nu, så var jeg sikker på, at jeg en dag ville få vist hvorfor og hvad jeg skulle / kunne gøre med det.

Der var stor uro og turbulens i mit liv.
På det tidspunkt, hvor aktiviteten var stærkest og hvor jeg var mest bange,  var der også rigtigt meget uro i mit liv. Både indeni og på mange områder, samt i relationer. Jeg havde det rigtigt dårligt følelsesmæssigt.

Min mor og far var lige gået fra hinanden, vi var flyttet ind i en ny lejlighed, jeg havde skiftet skole, jeg blev præsenteret for søskende, som jeg ikke vidste at jeg havde, jeg havde virkelig dårligt selvværd, jeg blev mobbet i skolen og jeg følte mig på ingen måde god nok eller berettiget til at være her på jorden.
Med andre ord: Jeg sloges med mangt og meget.

Som ung, er man i gang med en stor udvikling og proces.
Alt det jeg stod i og gennemlevede, sammen med al den kaos og dertil lagt min åbenhed og sensitivitet for den åndelige verden, fik mig til at blive rigtig bange. Bange for det ukendte. Bange for den åndelige verden. Bange for alt det jeg ikke kunne se med de fysiske øjne, ikke kunne forstå med min fornuft og ej heller styre og kontrollere.

Bare rolig – det hele bliver bedre med tiden.
I takt med at jeg blev ældre, fik jeg mere fodfæste i mit liv. Jeg begyndte at “rydde op i og muge ud i alt det negative”, og jeg oplevede at jeg fik mere ro, stabilitet og harmoni i mit liv. Jeg begyndte også at læse om alt det åndelige og spirituelle. Jeg blev helt opslugt af den verden. Den ene bog afløste den anden, jeg gik til foredrag og jeg opsøgte mennesker der vidste noget om det åndelige.
Med ét gik alt op i en højere enhed. Brikkerne faldt på plads. Alt fik en mening og en betydning. Jeg begyndte at forstå, hvad det var jeg kunne og hvad jeg skulle bruge det til.

Når eleven er klar, viser læreren sig.
Dette udsagn er sandt. Jeg kan i dag, når jeg ser tilbage på min opvækst, min ungdom og de valg jeg har truffet i mit liv, se, at alt har haft en mening, en værdi og betydning. Der findes ingen tilfældigheder.
Jeg havde fra barnsben “evnerne”, men jeg var slet ikke klar til at bruge dem. Jeg skulle først igennem alt det som jeg har været i. Det har alt sammen været med til at udvikle og modne mig.

Da jeg var klar, begyndte de rette bøger, foredrag, hjemmesider, lærere at dukke op i mit liv. Jeg følte mig tiltrukket af det hele, jeg var åben, nysgerrig og lod mig føre af min lyst og intuition.

Så snart du er klar, vil en vej blive udstukket for dig. Døre vil åbne sig og du vil møde de helt rette, der kan hjælpe dig videre i din proces. Ting du skal læse, vil falde ned i skødet på dig. Tag det som et hint.

Jeg kan åbne og lukke af, når jeg vil.
Som årene gik, faldt jeg til ro. Min frygt forsvandt og der blev, helt naturligt og uden at jeg bad om det, lagt en dæmper på alt det jeg så, hørte og fornemmede.
Det var ikke sådan at det forsvandt, det var mere det, at jeg nu selv kunne bestemme hvornår jeg ville åbne op for det, opsøge det og lign. Når jeg ikke selv opsøgte det, var der helt ro på og sådan er det også i dag.
Når jeg vil, står den åndelige verden klar. Klar til at hjælpe, støtte, guide og kanalisere budskaber og viden som jeg kan give videre til andre. Enten i form af sessioner, kurser, foredrag, mine podcast eller som nu – i et blogindlæg.

Jeg får af den åndelige verden hjælp til mit eget liv, ligeså vel som jeg får hjælp i mit arbejde med mennesker.

Der er ingen grund til at være bange for den åndelige verden. Den åndelige verden er fyldt med lys og kærlighed, og vil blot hjælpe dig. Den forsørger på mange forskellige måder at nå os, og lade os vide, at den er der og at vores guider og hjælpere, står til rådighed 24 timer i døgnet.

Et godt råd.
Hvad du skal gøre, er svært for mig at sige, da jeg ikke kender dig personligt. Skal du opsøge en clairvoyant? Tja, måske. Men det skal virkelig være en der fylder noget godt og positivt i dig, så du ikke går derfra med endnu flere spørgsmål og mere usikker, oprørt og skræmt end du er nu.

Du kan også bare tage 1 dag af gangen, og tro på, at det hele nok skal falde til ro, i takt med at du bliver ældre, og når du og din hverdag får en mere tryg, harmonisk og stabil form.

Hvis det føles rigtigt for dig nu, så bliv ved med at søge viden og forståelse indenfor det åndelige. Det vil også hjælpe dig. Lån bøger, gå til foredrag, hør flere af mine mange gratis podcast der ligger her på hjemmesiden. Der er over 100 at vælge mellem.

Lad dig føre og guide af din lyst, nysgerrighed og ikke mindst: Din intuition. Stol på den!.
Vid, at der ikke er noget ondt, farligt eller negativt i det du oplever.
Husk, at hvis du har brug for en time-out fra det åndelige, så bed den åndelige verden om tid og ro, indtil du igen føler dig klar. Ligesom jeg gjorde det.

Lukke ned for den åndelige verden.
Læs også mit indlæg >> Vil du lukke ned for den åndelige verden?

Jeg ønsker dig alt godt på din vej samt god vind til din spirituelle udvikling.
Hilsen
Jette Harthimmer