Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Engle står ved din hoveddør kl 22.30

engle staar ved din hoveddoerEngle står ved din hoveddør.
Vil du lægge hjem til og få engle på besøg i 5 dage?
Jeg har den sidste måneds tid fået en hel del mails fra folk der spørger mig om jeg vil være den næste vært for en gruppe engle.

I mailen kan jeg læse, at en gruppe engle har taget kontakt til et tysk medie og fortalt hende, at de ønsker at drage ud på det fysiske plan og i 5 sammenhængende døgn komme og tage ophold hos og arbejde med enkeltindivider, samt hjælpe dem hver især med at opfylde 3 ønsker.
Herefter skal værten sende englene videre til tre nye værtsfamilier.

Engle står ved din hoveddør kl 22.30
Englene ankommer på en forudbestemt dato kl 22.30 præcis, og de drager af sted 5 dage senere kl 22.30

Med mailen følger der også en praktisk anvisning.

Før englenes ankomst
Du har udvalgt et passende rum eller et hjørne af din bolig og forberedt/indrettet det
1. du har velsignet et hvidt stearinlys

2. ved siden af lyset har du stillet en hvid blomst i en skål eller vase, eller en plante med hvide blomster

3. ved siden af det hvide lys og den hvide blomst, har du lagt en konvolut indeholdende et stykke papir med navne og adresser på de tre engleværter, som har sagt ja tak til at tage imod englene efter dig.

4. i en anden konvolut har du lagt et stykke papir hvorpå du har nedfældet tre personlige ønsker
5. ovenpå den konvolut har du lagt et æble

Velkomstceremoni
På den aftalte dato befinder du dig hjemme kl 22.30, klar til at tage imod englene

Forud for englenes ankomst tænder du det hvide lys og kl. 22.30 åbner du din hoveddør og byder englene indenfor og velkommen. Træd indenfor og vær velkommen I engle, der er sendt fra (… navnet på den tidligere vært)
I løbet af de fem døgn englene opholder sig hos dig, skal det hvide lys brænde helt ned… er det brændt ned inden da, tænder du et nyt hvidt lys som erstatning for det oprindelige, hvis du har lyst. Har du for vane at bede eller meditere på et bestemt tidspunkt, kan du fint kommunikere med englene på samme tid.

Afskedsceremoni
Kl. 22.30 når det femte døgn er slut åbner du atter din hoveddør, byder dine englegæster tak og farvel og sender dem kærligt videre til de næste tre engleværter, der har sagt ja tak til at modtage englene efter dig ved klart og tydeligt at læse deres navne og adresser op.

Fint tilbud – men nej tak.
Jeg har takket nej til at være med til dette engle projekt/kædebrev.

Wikipedia: >> Hvad er kædebreve?

Jeg tror på at vi ALTID har guider og hjælpere med os i hverdagen og at vi til enhver tid kan bede om hjælp, råd og vejledning. Ikke kun i de 5 dage hvor du har engle “boende” og heller ikke fordi du er blevet udvalgt til at være vært/værtinde.

Som du sår skal du høste. Hvis dine tanker og dit hjerte er fyldt med kærlighed, livsglæde, succes, taknemmelighed og alt andet godt, så er det det resultat du vil skabe på daglig basis.
Det er ikke englene eller den åndelige verden der skaber resultaterne i vores liv – det er dig selv.

Det er fint nok at bede om hjælp på vejen, men i sidste ende kommer det hele af sig selv, når bare du er tunet ind på rette frekvens.
Det eneste fornuftige jeg kan se at man får ud af ovenstående projekt er, at man får en gruppe mennesker til i 5 dage at være bevidst om deres ønsker og fokusere på det gode.

Det negative kan være, at mailen lægger op til at man kan få engle til at opfylde 3 ønsker. Derved er der en risiko for, at nogle fralægger sig al ansvar, sætter sig mageligt og tungt i sofaen og tror at englene klarer resten.

Jeg tænder lys hver dag. Jeg fokuserer på alt det jeg er taknemmelig for. Jeg ønsker og sætter mål og hvis ikke de indfries, spørger jeg mig selv om der er noget jeg kunne have gjort anderledes, bedre eller måske have gået en anden vej.

Jeg tager ansvar for hver eneste handling, tanke og følelse, og jeg er overbevist om, at den vibration/frekvens som jeg “er på” og udstrålet, vil tiltrække og skabe de resultater der matcher. Så hvis ikke jeg er tilfreds med resultatet, så må jeg ændre noget.

Jeg tror på at der dagligt er en guddommelig og spirituel energi i og omkring os alle, og at vi altid får den støtte og de udfordringer og lektier på vores vej, som vi skal have – helt automatisk, og ikke bare i 5 dage kl 22.30 når jeg åbner min hoveddør.

Engle og guider er sammen med dig 24/7

Læs også:
>> Din skytsånd og åndelige vejledere.
>> Få pinkoden til Universet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top