Gaden hvor jeg bor. I sommers flyttede jeg ind i min nye lejlighed.
Jeg var en smule bekymret for om der ville være for meget trafikstøj da 2 af værelserne vender ud mod gaden, men det har slet ikke været tilfældet og da hele ejendommen fik nye lydisolerende vinduer, blev lejligheden kun endnu mere stille end den var i forvejen. Så alt i alt blev mine bekymringer gjort til skamme.

Fra mit kontor og mit køkken kan jeg se ned på gaden hvor der er en masse liv. Hver morgen er der et mylder af børn der skal i skole. Mange kommer løbende i sidste øjeblik. Nogle på skateboard, løbehjul eller de bliver kørt i skole i bil. Når klokken ringer 11.30 og de har frokostpause står eleverne fra de ældste klasser i det lokale pizzeria. Køen er så lang at den går et godt stykke ned af gaden.

De der ikke gider stå i kø, går i Netto hvor deres kurve fyldes med cacao-mælk, hvide boller,  cola og slik. Det er bare så sørgeligt at se hvordan de unge fylder sig med junk-food.

I min gade er der en kiosk, en cafe, en frisør og en blomsterforretning.
Jeg kan rigtigt godt lide at se når de åbner om morgenen. Kioskejeren sætter is- og avisskiltene ud, samler dagens leverance af aviser op fra fortovet og bærer dem ind i butikken.
Caféen stiller borde og stole ud på fortovet i snorlige rækker, pynter med en lille blomst, lægger en plaid over hver stol og går så i gang med at gøre klar til dagens gæster. Det er ikke en af Københavns kendte og trendy cafeer men blot den lokale. De serverer hverken smoothies, raw food eller sunde produkter. Tværtimod. Menuen er som på enhver grillbar, men det der gør at der hver dag er fulde huse er personalet. De er så søde, venlige og hjertevarme. Maden er i mine øjne til 1 krøllet kokkehue mens personalet er til 17. Altid smilende og mange kommer der bare for at drikke en kop kaffe, læse dagens avis og mærke den imødekommenhed og gode stemning der er.

I sommerperioden sidder folk udenfor med et glas kølig hvidvin, og jeg kan se at det er stedet man tager venner hen i stedet for at sidde hjemme og drikke den. I weekenden skal man bestille bord, hvis man vil være sikker på at få en plads til deres brunch med tag selv bord.

Frisøren har haft salonen i over 30 år. Folk der går forbi tager sig ofte tid til at stå og få en sludder med hende i døråbningen. Hun kender nok alle der har deres gang her i kvarteret. Hun kendte selvfølgelig også den tidligere ejer af min lejlighed og har også været til kaffe her hos mig.
Hun fortalte mig at hun er gift med sit arbejde. Hun elsker sin salon og sit job. Hun har den første kunde kl 07 og det er ikke usædvanligt at se hende arbejde til både kl 20 og 21. Sådan går det dag ud og dag ind. Kun søndag holder hun en fridag.

Blomsterhandleren på hjørnet har ikke været her så længe, men da hun kom her blev jeg rigtigt glad. Hun har skabt en meget flot butik og hun sætter masser af blomster og planter ud på fortovet og det er så farverigt med alt det liv, at jeg bliver helt glad indeni. Hun elsker tydeligvis at pynte den, og de store vinduespartier skifter jævnligt udstilling i årstidens farver.
Hun har sin hund med på arbejdet. En stor glad labrador der logrer lystigt med halen og byder alle velkommen indenfor. Jeg har lagt mærke til at der er rift om at få lov til lufte den. Jeg tror, at jeg en dag vil låne den og tage den med på en lang tur, når jeg alligevel er ude på min daglige gåtur.

Indenfor 100 m har jeg en Netto, Fakta, Super Brugsen og en Irma. Et renseri og en cykelhandler med cykelværksted har netop slået dørene op her. Super godt.

Livet i lejlighederne
Fra mit vindue begynder jeg så småt også at lægge mærke til genbeboernes daglige rytme. Der er den unge mor der hver morgen først “samler” klapvognen udenfor opgangen og så går op og henter hendes lille datter.
Jeg kan se en studerende der arbejder flittigt. Hun sidder ved et lille skrivebord. På bordet står en Mac, en læselampe, en tekande, et krus og der ligger en ordentlig stak bøger. Hun skiftevis læser i bøgerne og skriver på computeren.
I lejligheden ved siden af hendes, skiftes forældrene til en dreng til at læse højt for ham når han skal puttes.

Under dem bor et par med en dreng på ca 10 år. De har en hund. Jeg tror det er en husky. Drengen sidder hver aften og spiller Playstation eller noget lignende, mens faren forsøger at lære hunden små tricks. Når forældrene er i stuen, lader drengen som om han er fuldstændig uinteresseret i hunden, men i samme øjeblik han er alene i stuen med hunden, så lægger han resolut sin spillekonsol fra sig og løber hen og aer hunden og træner den!!!
Han kan så let som ingenting få den til at gøre alt det som faren ihærdigt forsøger på. Når han kan høre at forældrene er på vej tilbage ind i stuen, løber han hen og spiller videre. De ved garanteret slet ikke hvilket særligt bånd der er mellem deres søn og hunden.

Nu tænker I nok at jeg bruger al min tid på at stå og betragte alt og alle fra mine vinduer. Sådan er det naturligvis ikke, og nej, jeg skal ikke have opsat et gadespejl. ?
Alt i alt er jeg bare så glad og taknemmelig for mit nye hjem og det skønne liv der er rundt om mig. Jeg påskønner virkelig gaden hvor jeg bor.

Læs også om en lidt sjov oplevelse, jeg havde for et stykke tid siden >> Du skal ikke tro på alt hvad du læser.